Podcasts – nye lyttere kan begynde her…

Jeg har tidligere her på sitet i flæng nævnt podcasts, men da jeg har planer om at dele en række anbefalinger af podcasts, så vil det sikkert være passende at starte med en introduktion til podcasts som koncept.

Et podcasts er i bund og grund en stribe lyd (eller video) filer, der distribueres over internet.

Det lyder ret kedeligt, men der er meget mere i det end det. Et typisk podcast er ofte en serie, der kommer med en given frekvens – ugenligt for de fleste – og som man abonnerer på gennem et “feed”. Feed’et følger et fast format, og er det, som bruges til at fortælle, når der er kommet nye episoder af podcast’et. Podcasts var i starten lydfiler, men det er sidenhen også blevet muligt at lave video. Nogle podcasts kommer kun som lyd, andre kun som video og nogle igen som begge dele. Alt efter hvor og hvordan du lytter kan det være en fordel at hente lyd eller video versionen.

Hvem laver podcasts?

Til at starte med var mange podcasts lavet som private hobby projekter, men i de cirka 10 år, hvor podcasts har eksisteret. Der er kommet “podcasts networks” hvor en gruppe af podcasts hører sammen (twit, 5by5, relay.fm, etc), typiske medievirksomheder er begyndt at klippe deres programmer om til podcasts – f.eks. Danmarks Radio, der leverer en række programmer som podcasts (i podcast versionen er musikken typisk klippet ud, men det talte indhold er det samme).

Der findes i dag et kæmpe udvalg af podcasts, og de findes både som velkendte i mediebilledet i form af Mads & Monopolet, såvel som underlige niche podcasts, som kun kan eksisterer, fordi der findes engagerede entusiaster, som har nok åndsfæller til at de gerne vil dele ud af deres viden og passion.

Hvordan lytter man?

Til at lytte til podcasts kan man bruge næsten enhver computer, mobiltelefon eller tablet. Man installerer en podcast klient. En typisk podcast klient bruger man til at “abonnere” på podcast feeds – dvs. fortælle hvilke podcasts man vil følge med i og automatisk hente nye episoder fra. Podcasts klienterne har meget forskellige egenskaber udover det helt grundlæggende at kunne abonnere på podcasts og afspille dem. Nogle klienter tillader også visning af “show notes” – beskrivelser af podcast episoden og links, der er nævnt i det, billleder, kapitel/afsnit markeringer og synkronisering, hvis man lytter til podcasts på flere enheder (tablet, mobiltelfon og/eller computer). Nogle podcast klienter har også funktioner, der tillader at man afspiller i hurtigere hastighed.

Jeg lyttede oprindeligt til podcasts i iTunes til Mac og på en iPod. Apple har sidenhen lavet en “podcast” app, som nu håndterer podcasts på ens ipod og iphone. På min Android telefon lytter jeg med Beyondpod – som kunne synkronisere hvad man har hørt mellem telefon og ipod. Til både iphone og android – såvel som Mac, Linux og Windows – findes der mange forskellige podcast klienter og hvilken man er vælger er grundlæggende underordnet for udvalget af podcasts.

Hvis du vil lytte til podcasts til Android, så er her et par podcast klienter:

På iOS – iPhone, iPad og iPod følger Apples egen Podcasts med, men er du ikke vild med den, så prøv overcast. Der findes flere andre ios podcast klienter, så ingen af de to lige passer dig, så prøv at søge efter podcasts i iTunes AppStore.

Der findes i iTunes et kæmpe katalog af podcasts, hvor man kan finde noget for enhver smag, og langt de fleste er ganske gratis (selvom man “abonnerer” på dem). Streaming musik tjenester som spotify og deezer, har i øvrigt også tilføjet podcasts til deres samlinger, så man kan bruge dem til at finde og lytte til podcasts.

Fitness tracking: Et upload, mange sites (gamin, endomondo, strava, mapmyfitness, …)

Jeg har tidligere skrevet lidt om synkronisering mellem Garmin Connect og Endomondo, og i takt med at Java bliver blokeret i flere og flere browsere, så er det blevet endnu mere aktuelt at få kigget på det, hvis man ikke allerede uploader sine aktiviteter via Garmin Connect til de fitness sites, som man benytter.

Endomondo og mange andre sites brugte tidligere Garmins browser plugin, men denne byggede tilsyneladende på Java – og kan derfor være ret bøvlet at få til at virke. Heldigvis har Garmin også lavet en ny strategi/plan for hvordan man får sendt sine data fra Garmin enheder rundt til diverse online tjenester, der ikke kræver Java.

Garmin Express & Garmin Connect

garmin-expressFor at uploade sine data vil Garmin nu gerne have at man installerer Garmin Express. Det er et lille program (til Windows og Mac), som kører i baggrunden på ens maskine og har to funktioner. Den ene er at det holder øje med om der er kommet opdateringer til din garmin enhed og det andet er at uploade data fra enheden (eller enhederne, hvis man har flere) til Garmin Connect.

Garmin Connect er Garmins egen online portal for fitness aktiviteter, og som lave en masse visninger, grafer og statistik. Det er gratis at lave en konto og Garmin Express programmet guider en igennem dette, når man installerer det (hvis man ikke allerede har en konto). Når det hele er sat op, så vil man ved at tilslutte sin Garmin enhed til sin computer automatisk få synkroniseret sine data til Garmin Connect.

Garmin Connect & andre sport tracking sites

Hvis gerne vil benytte noget andet end Garmin Connect (f.eks. Endomondo, Strava, MapMyFitness), så er sidste trin at lave en opsætning fra site man ønsker at benytte til Garmin Connect så det “abonnerer” på uploads og automatisk modtager dem, når der uploades nyt til Garmin Connect.

Man sætter typisk forbindelsen op under indstillinger (ikke uploads), på de forskellige sites, og det kan være lidt tricky at finde det på de forskellige sites, men er er tre eksmpler fra nogle af de store portaler:

  • Endomondo.
    Login og gå til indstillinger, hvor connect området findes. Find Garmin Connect her og opret forbindelse.
  • Strava
    Login og gå til settings. Under “My Performance” kan man opsætte det som “social connections”.
  • MapMyFitness
    Login og gå til Import Dashboard hvor det kan sættes op.

Se hvad der samarbejder med Garmin Connect

Når det er sat op, kan du på Garmin Connenct se hvilke tjenester, der abonnerer på nye uploads. Bemærk at du saktens kan have mange forskellige sites til at abonnerer på data fra Garmin Connect, og at de så alle vil modtage en kopi (hvis du for eksempel både benytter Strava og Endomondo).

Du kan kan også fra siden på Garmin Connect fjerne hvem, der har adgang til de nye data.

Historiske data

Bemærk i øvrigt, at når du opsætter forbindelser til Garmin Connect fra andre sites, så gælder som udgangspunkt udelukkende for nye aktiviteter og din historik fra tidligere aktiviteter føres ikke over.

Der findes dog andre scripts og programmer, som – alt efter hvilke tjenester man vil udveksle data mellem, kan overføre historiske aktiviter med nogenlunde succes.

Der er noget i luften….

I seneste post skrev jeg om min internet vejrstation. Udover selve vejrstationen, så var en af nøgle komponenterne i denne en lille Raspberry Pi computer. Raspberry Pi er en lille (både i kræfter og størrelse), billig computer, som kan bruges til lidt af hvert, og vejrstationen tog kun en meget lille del af kræfter i den lille maskine, så den er nu udbygget og kan lidt mere.

Den seneste udvidelse to udgangspunkt i et Tweet jeg faldt over, som beskrev hvordan en anden havde lavet en FlightTracker med udgangspunkt i en Raspberry Pi og en DVB-T USB stick – og hvordan det havde kunnet lade sig gøre for et budget på under US$20. Jeg har nu lavet et tilsvarrende setup og her er første billede fra projektet:

piaware

Det er fra PiAwares indbyggede webserver, og viser en live tracking af hvilke (civile) fly, som mit setup kan modtage. Ved at klikke på et fly, får man detaljerne, der er vist i højre side på billedet – hvilket fly det er, fart, højde og lidt yderligere – og via linket til flightaware websitet kan man også se fly-modellen og ruten det flyver.

Min lille opsætning er sat op, så den rapporterer sine data til FlightAware websitet og er med til at opbygge et billede af hvor og hvilke fly, der er i luftrummet over os.

Setup’et er lavet alene ved at installere standard software og opsætte det efter de instruktioner, der fulgte med. Det krævede inden særlige evner og hvis du har mod på at lave en tilsvarrende løsning, så er her min opskrift.


 

DVB-T USBJeg havde fra vejrstationen allerede en Raspberry Pi kørende med Raspbian. Jeg bestilte en DVB-T USB stick. Jeg valgte den version som flightaware websitet anbefalede. Den kostede $15 plus forsendelse, og efter cirka 14 dage kom den med posten (endda i kurvert, der kunne komme i postkassen, så man ikke skulle afsted til en pakkeshop).

jeg fulgte stort set blot opskriften fra flightware til installation af softwaren, som bestod af følgende trin:

wget http://flightaware.com/adsb/piaware/files/dump1090_1.1-1_armhf.deb
sudo dpkg -i dump1090_1.1-1_armhf.deb

wget http://flightaware.com/adsb/piaware/files/piaware_1.20-1_armhf.deb
sudo dpkg -i piaware_1.20-1_armhf.deb

sudo apt-get install -fy
sudo piaware-config -autoUpdate 1 -manualUpdate 1

sudo piaware-config -user #username# -password
sudo /etc/init.d/piaware restart

I teorinen burde alt nu være klart og kørende, men der var lige et par smuttere for mit vedkommende. Programmet, som opsamler data fra USB-sticken og giver til adsb programmet (dump1090) startede ikke automatisk, så jeg måtte finde ud af at få startet det manuelt (første gang):

sudo /etc/init.d/dump1090.sh start

Nu burde alt i teorien være oppe at køre og man kan teste det (fra en shell på Raspberry’en) med kommandoen:

piaware-status

piaware-status skriver en masse data ud om hvorvidt systemet virker som det skal. Du behøver ikke at kunne forstå dem alle, kig blot efter om der står noget om fejl nogle steder i output fra programmet.

Når alt ser ud til at virke, så kan man se et live billede af hvilke data man ser via en lokal webserver, der er installeret i piaware programmet ved at åbne en browser og gå til:

http://raspberry.local:8080/

(note: “raspberry.local” skal sandsynlligvis udskiftes med ip-nummeret på din raspberry pi).


Udbygning

Mit setup er ret simpelt, men der er med dette system mulighed for at udbygge det. Lige nu bruger jeg blot en lille antenne, som fulgte med USB modtageren og denne står i et vindue. Det ser ud til at den cirka kan modtage signaler fra fly i en radius på 40-50 km. Hvis man vil have meget større radius, så kan man udbygge med en (kraftigere) udendørs antenne, men det gør projektet noget dyrere.

 

Sri Lanka

Vi var i Februar 2015 en tur i Sri Lanka. Landet ligger som en (stor) dråbe under Indien. Landet er cirka en halv gange større end Danmark og har cirka 4 gange så mange indbyggere. Til trods for at det ligger nært Indien, så er det dog på mange punkter meget anderledes end Indien og den indiske kultur.

Som forberedelse læste vi lidt i “Lonley Planet Sri Lanka” og online på:

Bemærk i øvrigt, at (næsten) alle steder (hoteller, spisesteder, etc.) i Sri Lanka opfordrer til man laver anmeldelser på TripAvisor af dem, så der kan man også finde en masse oplysninger og råd.

Vi rejste med…

C&C Travel. Det var ikke første gang. Vi var af forskellige årsager lidt sent ude og fik først booket turen 3-4 uger inden afrejse. Vi sørgede selv for Visum til Sri Lanka, hvilket nemt kunne klares online dirkete via de lokale myndigheders website. Visumet blev udsted på under 10 minutter, selvom de varsler det kan tage et par dage.

Vejen der til…

Vi fløj til Columbo via Doha, Qatar, med Qatar Airways. Flyveturen fra København til Doha tager cirka 6 timer og fra Doha til Columbo yderligere 4½ time.

Sri Lanka er 4½ time foran Danmark (UTC + 5½).

Landet…

Her er et par forskellige småtips og observationer, som der blev oplevet (Februar 2015):

  • Det er sikkert ikke et sted man har lyst til at køre selv. Vejene er generelt meget små/small; der er få vejskilte og blik-lys bruges mest til at indikere at man “gør noget” men absolut ikke hvad.
  • Strøm var ret stabilt. Vi oplevede kun få udfald, og alle steder havde de generatorer, der var oppe at køre efter et minut eller to. Stik kontakter er ikke (helt) standardiseret, så man kan rende ind i mange forskellige slags (overvejende UK, US og danske stik).
  • Der findes (gratis) internet forbløffende mange steder. Det er langsomt, men virker.
  • Der var mobil (3G) dækning stort set alle steder vi kom frem, og de lokale havde en blanding, der spændte fra gamle slidte nokia teleoner til de nyeste iphones og android flagship telefoner.
  • Mange steder var der engelsk tekst (skiltning på attraktioner, museer og menukort) og mange kunnne tale mere eller mindre engelsk (men supplerede med fakter og var ret forståelige).
  • Det er stadigt et uland, og selvom mange varer er til at få, så kan man ikke regne med at alt findes. Butikker er langt fra alle i kæder, men små individuelle butikker og deres sortiment varierer derfor meget.

Billeder…

Close
09-Feb-2015 14:43, NIKON COOLPIX S9700 , 3.7, 4.5mm, 0.077 sec, ISO 400
Close
10-Feb-2015 03:01, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 5.0, 70.0mm, 0.01 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 03:05, NIKON COOLPIX S9700 , 6.4, 135.0mm, 0.008 sec, ISO 400
 
Close
10-Feb-2015 03:40, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 18.0mm, 0.006 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 03:44, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 7.1, 55.0mm, 0.005 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 03:47, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 9.0, 55.0mm, 0.004 sec, ISO 200
 
Close
10-Feb-2015 03:58, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 3.5, 18.0mm, 0.02 sec, ISO 1600
Close
10-Feb-2015 03:58, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 3.5, 18.0mm, 0.01 sec, ISO 1600
Close
10-Feb-2015 04:05, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 7.1, 18.0mm, 0.005 sec, ISO 200
 
Close
10-Feb-2015 04:07, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 6.3, 18.0mm, 0.006 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 04:29, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 10.0, 70.0mm, 0.003 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 04:29, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 9.0, 70.0mm, 0.003 sec, ISO 200
 
Close
10-Feb-2015 05:00, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 4.2, 40.0mm, 0.01 sec, ISO 220
Close
10-Feb-2015 05:04, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 5.6, 62.0mm, 0.008 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 05:31, NIKON COOLPIX S9700 , 4.8, 4.5mm, 0.001 sec, ISO 125
 
Close
10-Feb-2015 05:34, NIKON CORPORATION NIKON D300S, 9.0, 22.0mm, 0.003 sec, ISO 200
Close
10-Feb-2015 05:57, NIKON COOLPIX S9700 , 6.0, 24.7mm, 0.005 sec, ISO 125
Close
10-Feb-2015 06:58, NIKON COOLPIX S9700 , 4.2, 4.5mm, 0.001 sec, ISO 125
 

Internet Vejrstation

Jeg har nu fået monteret en vejrstation (der måler temperatur, regn, vind og lidt andet). For at gøre det hele lidt mere sjovt og interessant, så er vejrstationen også koblet på Internet, så dens data kan ses på nettet.

Se data fra min vejrstation.

Hvis du vil vide hvad der skal til – eller selv har lyst til et lignende projekt, så er her en grov opskrift på hvordan jeg har lavet min løsning. I hele min løsning, er der intet, der kræver man kan programmere eller kode noget. Den benytter udelukkende “standard komponenter”. Jeg benytter en Raspberry PI som computeren, der tager data fra vejrstationen og sender dem til Weather Underground. Jeg antager i eksemplerne, at man er fortrolig med “vi” editoren, men selv uden dette, så kan man godt opsætte det hele via det grafiske interface på Raspberry PI’en.

Udstyr

Til min vejrstation benytter jeg følgende:

  • Ventus W831
  • Raspberry PI

At vælge den rigtige vejrstation, der kan bruges til formålet er noget af det mest besværlige. Hvis man benytter Davis’ vejrstationer ser alt ud til at kunne lade sig gøre, men de er ret dyre. I den billigere klasse findes der et hav af muligheder af vejrstationer, der har USB og som i teorien burde kunne bruges, men hvor dokumentation og tekniske specifikationer stort set ikke er tilgængelige.

Mit første valg var en Oregon Scientific WMR88, men denne var tilsyneladende udsolgt alle steder og ikke til at få fat i. Jeg er endt med at bruge en Ventus W831 til min opsætning. Den valgte jeg efter at have studeret hvilke vejrstationer som programmet weewx understøtter. Ventus W831 er tilsyneladende baseret på en Hideki TE923 model pakket ind i andet design, så alt skulle være godt.

Min Raspberry PI del består af en startpakke fra Raspberrypi.dk, da jeg ikke havde en sådan i forvejen. Raspberry PI er en lille mini-computer på størrelse med en pakke spillekort, der typisk kører Linux. Fordelen ved denne, er at den ikke bruger ret meget størm (sammenlignet med en PC eller Mac) og vejrstationen kan køres på denne uden at genere noget andet. Udover startpakken købte jeg også en USB WIFI adapter, så den kunne sluttes trådløst til internet (- der er indbygget ethernet port i Raspberry’en).

Opsætning af vejrstationen

Ventus W831
Ventus W831 – udpakket, klar til test og montage.

Opsætningen af vejrstationen er nogenlunde lige til. Til Ventus’en medfølger en manual på dansk, og der er som sådan ikke noget svært i at få den sat op. De vigtigste ting at få styr på var vist følgende:

  • Start med at få testet at alle tingene virker som de skal, mens du sidder inde i varmen. Sæt batterier i alle sensorerne – tjek at kontrolpanelet kan se temperatur, vindretning, vindhastighed og at regnmåleren virker (ved at hælde lidt vand igennem den).
  • Find ud af hvor tingene skal sidde. Vindmåler skal sidde højt og frit, Temperatur måleren skal ikke sidde midt i solen og såvidere. Hver sensor har sine egne forhold, den helst vil sidde i og de er fint beskrevet i manualen.

Når alle tingene er sat op, så indstil kontrolpanelet, som beskrevet i vejledningen, så du ser alt virker som det skal efter opsætning.

 

Opsætning af Raspberry PI

RaspberryPI pakken ankom. Raspberry’en kommer som et printkort, og man monterer den på 1 minut i kassen, der følger med startpakken. Jeg fandt et USB keyboard og sluttede i en af USB-portene og Wi-Py (den USB wifi adapteren) i en anden port. Til opsætningen brugte jeg HDMI kablet fra startpakken og sluttede Raspberry PI’en til vores TV.

raspb_bplus
Raspberry PI i sit “kabinet”.

MicroSD kortet med NOOBS blev sat i RaspberryIP’en og den blev startet op. Jeg installerede Raspbian – som lå på kortet og maskinen stod og installerede et (godt) stykke tid. Efter installationen brugte jeg det grafiske interface til at opsætte WiPy kortet, så Raspberry IP’en fik internet forbindelse.

Som det sidste kørte jeg – fra en shell – en opdatering af Raspbian ved at skreve:

apt-get update
apt-get upgrade

Tip: skriv eventuelt også “hostname -I” i terminalen på Raspberry’en for at se dens IP-nummer og giv den eventuelt et fast ip nummer i din router, det kan gøre tingene nenmere, hvis du vil logge på din Raspberry maskine fra en anden maskine.

Maskinen blev lukket ned, frakoblet fjernsynet og stillet over ved vejrstationen. USB kablet der fulgte med vejrstationen blev sluttet mellem vejrstationen og Raspberry PI’en, og Raspberry PI’en startet op igen (ved blot at slutte strøm til den).

Opsætning af Weewx, Lighttp og Wunderground

Nu da Raspberry PI’en var at op og er på mit lokale netværk kunne jeg logge ind på den fra min Mac via SSH:

ssh pi@192.168.0.100

Weewx er et gratis, open program, der kan køre på en Raspberry PI (og mange andre styrestystemer), og der syntes at ske en løbende udvikling og opdatering af dette, så det lignende et godt udgangspunkt.

Installation af Weewx på Rasberry IP (givet man kører med “Raspbian”), er lige til. Man logger ind på maskinen (via SSH som ovenfor) og skriver blot:

apt-get install weewx

Herefter starter en installation, hvor programmet installeres og guider dig gennem opsætningen. Husk i denne forbindelse, at en “Ventus W831” vejrstation er en TE923 i forklædning. Efter installationen var end, havde programmet skubbet sig selv i baggrunden og hentede lystigt data fra vejrstationen.

Tip: Jeg fandt via Google en masse vejledninger fra andre, der havde opsat Weewx på en Raspberry PI, men mange af dem var til ældre versioner af weewx eller vildskud af forskellig art. Den bedste vejledning var uden tvivl fra Weewx egen dokumentation, så brug evnetuelt den.

Data skrives som HTML filer, der ligger i /var/www/weewx biblioteket og man kunne man en browser på maskinne se dem, men det er ikke ret praktisk. I stedet installerede jeg en web-server på maskinen. Det gør man ved at skrive:

apt-get install lighttpd

Installationen kører helt af sig selv og benytter /var/www som “rod bibliotekt” for installationen. Man kan derfor efter installationen se sine vejrdata fra alle maskiner (computere, tablets og smartphones) på sit wifi net på adressen:

http://192.168.0.100/weewx/

og de opdateres automatisk i takt med at weewx henter opdaterede data fra vejrstationen.

Det sidte trin indtil videre var at slutte vejrstationen til WeatherUnderground (WU). WU er et website der modtager og viser data fra vejrstationer fra hele verden. For at komme med på WU er processen følgende:

  1. Man registerer sig på WeatherUnderground med et login.
  2. Man opretter efterfølgende en vejrstation , fortæller hvor i verden den står og ender med at have et “station id”.
  3. Man opsætter Weewx med oplysningerne fra WU og efter cirka et døgn begynder man (hvis alt er sat rigtigt op) at kunne se sine data.

Weewx opsætningen er lige til, idet standard konfigurationsfilen er klar til at levere data til WeatherUnderground. Login på din Raspberry og skriv sudo vi /etc/weewx/weewx.conf for at rette i konfigurationsfilen. Find den sektion der hedder [[Wunderground]] og sørg for at følgende linjer er der:

[[Wunderground]]
rapidfire = False
station = <dit stationsid>
password = <kodeordet til dit weatherunderground login>

Når dette er indsat, så skal weewx genstartes og så begynder den at sende data til WeatherUnderground.

Du kan se data fra min vejrstation på weatherunderground.

Hvis det ikke virker….

  • Kig i Raspberry PI’ens log fil, hvor du efter kan få en ide om hvad der er galt. Den finder du via: sudo tail -f /var/log/syslog
  • Weewx kan fortælle ekstra meget om hvad der sker, når den kører. I konfigurationsfilen er der linje, der hedder “debug = 0”, ret det til “debug = 1” og genstart weewx, så skriver den – endnu mere – i syslog-filen.

Fremtiden for min vejrstation

Jeg er næsten færdig med opsætningen, men der er et par små problemer, jeg lige skal have løst inden jeg er færdig med “version 1.0”:

  • Det sker en gang i mellem, at vejrkonsollen (W831) taber forbindelsen til temperatur måleren, så der mangler data en periode. Jeg har ikke fundet ud af om det er på grund af afstand, batterier, der skal skiftes eller hvad der forårsager dette.
  • Jeg har fået kalibreret vindretning forkert, så den viser 180 grader forkert. Det fremgik ikke helt klart hvordan “nord” skulle udpeges, så jeg fik gjort det modsat af hvad der var meningen. Det kræver blot et besøg på tagryggen med en skruetrækker for at rette, men det må vente til det blæser lidt mindre og er knapt så koldt.

Jeg regner med også at kigge på lidt flere ting i fremtiden med vejrstationen.

  • DMI har noget de kalder borgervejr, hvor man også kan registere sig og sende vejr-data til. Det overvejer jeg at sætte op, når jeg er sikker på at vejrstationen virker som den skal.
  • PWS Weather er en anden tjeneste på linje med WeatherUnderground, som jeg også overvejer at sende vejrdata til.
  • Selvom Raspberry PI er en lille computer, så giver vejrstationen en minimal belastning til maskinen, og den kan saktens bruges til meget mere. Adafruit har blandt andet 121 projekter (i skrivende stund) til inspiration…
  • Weewx opsamler og gemmer alle data i en database. Jeg overvejer at kopiere denne her ud på mahler.io-sitet og selv grafer, tabeller eller hvad der i øvrigt kunne være sjovt over vejrstatioens opsamlede data.