Moldova & Transnistria

Vi var en tur til Moldova og Transnistria i Juli 2016. Følgende er lidt om vores tur, men husk at ting ændrer sig – priser, forhold, kultur og alt muligt andet. Specielt Moldova arbejder hårdt på at blive medlem af EU og “normaliserer” sig i forhold til EU  forhold.

Vi var en lille gruppe på 7, som selv stod for rejsen. Det skete via Flybillet.dk, AirBNB og via personlige kontakter til et eventbureau, der hjalp med udflugter og transport i Moldova.

Rejsen, der til…

Vi fløj fra København til Chrisinau via Wien. Der findes for nærværende ingen direkte fly. Der findes også fly forbindelser via Warsaza. Det meste fly trafik er orienteret øst på. Lavpris selskabet Wizz, som har flere ruter til vest-europa flyver også til Chrisinau.

Chrisinau er den eneste internationale lufthavn i Moldova, men minder mest om en dansk provins lufthavn. Den er lille, men moderne og fungerer ret godt. Der er gratis wifi og i lufthavnen taler alle engelsk.

Det praktiske

Der findes i skrivende stund praktisk talt ingen guidebøger (Lonely Planet, Brandt’s, Let’s Go eller lignende), der dækker Moldova. Prøv eventuelt at kigge på guidebøger, der dækker Rumænien, som måske indeholder lidt om Moldova.

Online kan man også finde en del i WikiTravel om Moldova.

Moldova kører i Østeuropæisk tid (UTC +2).

Der bruges LEU i Moldova. Der findes ATM’er, hvor man kan hæve penge og både USD og EUR er lette at veksle til lokal valuta.

Moldova er ikke medlem af EU, så husk at “EU Rejseklar”, “Roam like-home” og lignende “brug mobilen som var du hjemme” typisk ikke gælder i Moldova.

Indkvartering

Selvom der er sparsom turisme, så er der masser af muligheder for at finde hoteller – Selv kæder som Best Western. Hotel Cosmo lignende noget, der hørte til i Moskva, og selv på AirBNB findes der masser af muligheder.

Vi var en mindre gruppe, som endte med at leje “en lejlighed med plads til 12”. Det viste sig at være en etage i et lejlighedskompleks, hvor værelserne var indrettet af flamboyant russisk designer. Det fungerede og lå ret centralt.

Værelserne var store, og farverige, men absolut nogen former for finish, så el-ledninger hang ud af væggene og der var meget andet galt, men for en uges tid, hvor det handler om at opleve landet, så gjorde det nu ikke så meget.

Der var også installeret internet, og selvom forbindelsen og dækningen ikke var i top, så fungerede og var stabilt.

Shopping

I Moldova finder man ikke de samme kæder, der ligger i ethvert shopping center og gadestrøg i det meste af vesten. Langt de fleste butikker så ud til at være lokale og mindre kæder. Der var også en rig gadehandel, hvor man kunne købe alt fra frugt over tøj til elektronik.

for almindelig basal shopping var manglende fælles sprog ingen barriere. Markedet havde faste priser og hvis man blot ville pege og forsøge sig med lidt fagter, så gik det helt uden problemer. På grund af de få turister, så syntes de fleste sælgere vist, at det var sjovt at handle med turister.

Alt virker generelt billigt, men man skal ikke lige forvente at finde samme udvalg eller samme mærker som kendes hjemmefra.

Hvad kan man se

Selvom der ikke findes rejsebøger om Moldova, så er der masser at se.

Chrisinau

Hovedstanden er en mindre by med cirka 670.000 indbyggere. Den er nem at gå rundt i, og der findes også et veludbygget net af buser, der kører byen tyndt. Det virkede trygt at gå rundt på gaden, og ud i de lyse timer findes der masser af gademarkeder og andet, som man kan besøge. Der er også en en del parker og grønne områder i byen.

Om aftenen kan man finde et ret imponerende udvalg af restauranter (specielt omkring ambassadekvarteret), lige som der også findes mange barer – endda nogle, der har døgn åbent (eller 24/24h som de skriver på skiltene).

Old Orhei

Old Orhei er et historisk og arkæologisk område med fokus på det 14-16 århundrede. Man går rundt og der er et mindre museum ved besøgscenteret. Selvom området er blandt de største attraktioner i Moldova, så er det bestemt ikke overrendt og udvover muligheden af at se klostre hugget ind i klippen, gamle huse og høre om livet tilbage i tiden, så er naturen og udsigten fra områdets bakketoppe også helt fantastisk.

Vingårde

Selvom Moldova ikke er kendt som vinland herhjemme, så er der absolut ingen grund til ikke at smare de lokale vine. De er ganske udemærkede og billige, når de købes i Moldova.

Vi besøgte Asconi som er en “moderne vingård”, som udover en fuldt moderniseret vin produktion også tilbyder besøgende vinsmagning, en restaurant – og som arbejder på også at lave mulighed for at over natte på stedet (det var dog ikke klar, da vi kom forbi). Asconi mindede en smule om nogle af de vingårde vi har besøgt omkring Trieste, og selvom maden ikke var “avanceret”, så var det godt og velsmagende – og stod godt til den vin, som gården producerer og serverede til maden.

Milestii Mici var den anden gård vi besøgte. Det er en noget større og ældre gård, og en af dem, der har en kæmpe underjordisk vinkælder. Der findes 250 km underjordiske gange, som man kan køre rundt i (dog kun med guide fra vingården). I kælderen er der mulighed for også at have sin egen vin opbevaret (mod betaling naturligvis) og det har blandt andet Putin og dronning Elizabeth benyttet sig af (samt mange andre mindre kendte personer).

Det var overvejende kælderen og rundvisningen i denne, der er den store attraktion på Miletii Mici mere end deres vinproduktion. Som en del af vores besøg havde vi også en kombineret vinsmagning og spisning i deres “selskabslokaler”, der lå 60 meter under jordens overflade.

Transnistria

Området er en enklave, der ligger øst for floden Dniester. Området betragter sig selv, som et selvstændigt land (“Pridnestrovian Moldavian Republic“), men anderkendes ikke af nogle af medlemslandene i de forende nationer.

Man kan besøge området, som er adskilt fra Moldova af en stærkt bevogtet grænse. Besøget er som at tage en tur bag det øst-europæiske jerntæppe før murens fald. Der er stadigt masser af Lenin statuer og en udpræget Pro-Russisk stemning.

Hvis man vil besøge området, så kan det varmt anbefales at have en guide med, som kan fortælle en om historien såvel som hverdagen i området.

Hvis du selv vil besøge Moldova

Sproget i Moldova ligner Rumænsk. Der er meget få, der snakker Engelsk, mens Russisk syntes mere udbredt. Taler man ikke Rumænsk eller Russisk, så kan det være svært at færdes på egen hånd.

I Danmark findes i hvert fald et enkelt bureau, som arrangerer rejser til Moldova.

Moderne email…

Du har sikkert flere programmer installeret på din computer, der kan håndtere email – måske bruger du endda et af dem, men det er jeg holdt op med for længe siden – cirka da smartphones rent faktisk begyndte at blive smarte.

postboxProblemet er de fleste mailprogrammer er, at de er tænkt “gammeldags”. De passer til en tid, hvor computeren var der, hvor man håndterede email og man satte sig hen til computeren, når man ville tømme sin mailboks. Med smartphones, tablets og adgang til flere forskellige computere gennem dagen, så er min mailboks ikke længere, noget, som jeg gør en cermoni ud af – jeg sætter mig ikke hen i det digitale posthus og tømmer indbakken. Mail er blevet noget, som man kigger på, når det passer en – og fra den digitale dims, som man sidder med.

For mit eget vedkommende er det blevet Gmail, som jeg har samlet min private/personlige post på, men det kunne princippielt lige så godt have været Outlook.com, Yahoo’s mail eller flere af de andre store mail-udbydere – de er mere eller mindre ens i funktionalitet og virke.

Den første grund til at flytte posten “ud i skyen” var at få et samlet sted, hvor email kan håndteres. Jeg vil kun rydde op en gang, i det der kommer ind, og når jeg har slettet uinteressante ting fra mobiltelefonen, ønsker jeg aldrig at se dem igen.

Den næste grund er, at jeg gerne vil være sikker på, at have adgang til hele mailarkivet – både modtagne og sendte mails – overalt. Hvis jeg mangler en mail, så vil jeg ikke skulle huske hvor den landede, skulle hjem til en stationær pc for at kunne søge den frem –  det skal kunne ske fra alle digitale assistenter – og med den gratis plads, som de fleste mailudbydere tilbyder, er det intet problem at have alt interessant liggende i skyen.

Når ens mail arkiv ligger i skyen, så betyder det ligeledes, at man ikke risikerer, at de sidste 10 års mail forsvinder, fordi ens harddisk dør og det først var i morgen, hvor man havde planlagt at lave backup af sine data.

Der er sket meget med “moderne webapps” og blandt andet har de fleste webmail-apps indbygget masser af tastaturgenveje, så det at betjene webmailen uden mus, er lige så enkelt som var det et program installeret på maskinen. I Gmail skal man slå genvejene til under indstillinger (Settings -> General -> Keyboard shortcuts). Når man har gjort det, så kan man fremover ved at trykke på “?” (på tastaturet) få en lille oversigt frem, hvor alle genvejene står (det gælder i øvrigt for de fleste Google Apps).

Det er naturligvis ikke problemfrit at lægge alle data ud i skyen. Selvom jeg grundlæggende tror på, at Google, Microsoft og andre, der håndterer tusindvis af mailbokse, er bedre til at sikre backup, opdateringer og grundlæggende sikkerhed, så påtager man sig naturligvis også selv et ansvar for at sikre, at man har beskyttet sin mail så godt, som man kan. Ens password er nød til at være “ugætteligt” og tilbydes såkaldt “2 faktor” login, så slå det også til. Det giver meget bedre beskyttelse af dine data.

Det er snart mange år siden, at jeg har haft et mailprogram installeret lokalt (som jeg har brugt). Det tog lidt tid at vænne sig til det at mail foregik i en browser og at lære genvejene, så “brugbarheden” var på niveau med det jeg var vandt til, men da det først var sket, så har jeg aldrig overvejet at gå tilbage.

Hvis du stadigt bruger Outlook Express, Eudora, Thunderbird eller andre lokale mailprogrammer, men henter mailen et sted, der har en fuldgod webmail, så prøv kun at bruge webmail’en i en uge eller to, og se om du har brug for det lokale mailprogram eller ej.

Til GMail og Chorme browseren findes er i øvrigt en såkaldt “Chrome App til GMail“. Med denne fungerer Gmail’s webmail lidt mere som en App (eller et traditionelt mailprogram) i selve grænsefladen. Man kan arbejde uden at have internet forbindelse, i det kan gemme modtagne og skrevne mails lokalt og synkronisere mod Gmail, når internet forbindelsen er tilbage.

På tablets og smartphone bruger jeg stadigt Apps til at håndtere posten. De er dog fra starten bygget til at være en dedikeret “frontend”, og antager, at al mail ligger tilrådighed på en server, hvorfor det at bruge en app – skifte den ud, hvis man måtte ønske – er en mindre udfordring.


 

protocol_handler_symbolTip: Hvis du har droppet det klassiske mailprogram, og bruger en webmail hele tiden, så er her et lille bonus tip, der kan gøre det endnu lettere. På nogle sites – som f.eks. Google’s GMail, finder du til højre i adresse linjen et underligt lille ikon (nærmest et 8-tal, der ligger ned). Hvis du klikker på dette, så tilbyder Gmail at håndtere såkaldte “mailto” links for dig i browseren. Det er de steder, hvor når du klikker på noget (typisk en emailaddresse) så åbner et mailprogram og er klar til at sende besked til en modtager.

Om Smarte tv’er

Der er begyndt at komme mange online streaming tjenester og i takt med at mange nu har fået såkaldte “smart tv”, så er muligheden for at udvide det traditionelle kabeltv med et blevet mere aktuelt for mange flere.

Jeg har endnu ikke for alvor kastet mig ind i det digitale univers men blot prøvet lidt på må og få. Jeg har dog allerede nu fået et par erfaringer, som er gode at dele ud af, så her er et par tips, til dig, der vil prøve nogle af “Over the Top” – eller bare OTT tjenester, som kan supplere din tv-skærm med mere indhold end det, der kommer ind via den traditionelle tv-forsyning.

Smart TV’er er ikke særligt smarte

I skrivende stund er Smart tv’er en samlet betegnelse for en masse forskellige ting. Der er ingen definition på hvad begrebet “smart tv” for alvor betyder, og derfor betyder det ofte noget ret forskelligt alt efter hvilken producent såvel som årgang tv man har med at gøre. Du vil typisk finde følgende funktioner i et såkaldt smart tv:

  • Der er Apps på tv’et.
  • Muligheden for at få internetforbindelse.
  • Muligheden for at bruge en USB port til at optage og/eller afspille video.

Det specfikke smart tv leveres med et styre system. Det kan være WebOS, Android TV eller et helt specielt lavet af tv producenten selv. Uanset hvilket system, der er tale om, vil udvalget af Apps og funktioner variere.  Der er i de fleste smart tv’er indbygget nogle Apps – og flere kan installeres på tv’et via internetforbindelsen. Det virker typisk meget som når man installerer apps på ens smartphone, blot er udvalget meget mindre.

Hvis du forventer at kunne bruge tv’et til noget specielt – NetFlix, HBO eller blockbuster, så husk inden du køber tv’et, at tjekke, den mulighed findes i det, som du er ved at købe.

Farvel til videoen…

USB porten vil ofte kunne gøre, at man ikke længere behøver en video, hvis man ønsker at optage noget, men desværre vil det, der optages ofte være kodet, så det kun kan afspilles på det tv, som har lavet optagelsen.

Det ville være rigtigt rart, hvis man idet mindste havde mulighed for at kunne afspille hvad man optager på alle hjemmets tv’er, men digital rettighedsbeskyttelse sætter indtil videre effektivt en stopper for det.

Med internet på tv’et…

Muligheden for at få internet forbindelse kan være via kabel eller via wifi. Den grundlæggende funktionalitet tæller typisk, at tv’et kan opdatere sig selv via nettet. Det minder om windows’ update og i lighed med denne vil man sjældent kunne se forskel, men blot håbe, at tv’et virker bedre efter en opdatering.

Du skal ikke forvente, at kunne bruge dit tv, som man bruger en tablet eller smartphone. Mulighederne for at bruge tv’et som webbrowser eller udvalget af Apps er stærkt begrænsede og selvom de bliver bedre, så er der lang vej endnu inden tv’et for alvor er brugbart som vindue mod nettet.

Streaming på tv’et

Selvom mange tv-modeller har indbygget wifi, så bør du til enhver tid sikre dig, at internet forbindelsen fra tv’et sker via et netkabel. Selvom wifi på papiret kan levere den hastighed, som skal bruges for at kunne streame film og tv, så er stabiliteten på et kabel langt at foretrække, hvis man skal give de bedste odds for at billedet ikke hakker og fryser undervejs.

Husk også, at være opmærksom på hvor meget andet, der bruger internet, når du streamer, hvis alle sider med deres tablets, smartphones og bærbare computere (eller de blot downloader opdateringer på eget initiativ), så kan disse hurtigt give nok baggrundsstøj til at det også påvirker oplevelsen på skærmen.

Du behøver ikke et smart tv…

Hvis du vil prøve noget at det man kan med et smart tv, så er der i øvrigt ingen grund til at bruge det som grund til at skifte tv’et. Hvis du har en Playstation (3 eller 4) eller en XBox (360 eller 1), så har de ofte funktionalitet, der ligner smart tv’et som bonus funktionalitet udover bare at være spillekonsoller.

Der findes også bokse, som du sætter i tv’et direkte, som kan træde i stedet for smart tv funktionaliteten. Disse inkluderer blandt andet Google’s Chromecast og Apple Tv. Udviklingen inden for markedet for “hjælpe hjerner” til dit smarte tv, ser det i øvrigt ud til at udviklingen går meget stærkere og at udvalget er meget mere spændende. Hvis du vil se, hvad næste generation kunne byde på, så søg på nettet af Google Nexus Player, Amazon FireTv eller Roku, som allerede nu er på markedet i USA (og et par andre steder).

Det smarte tv er på vej, men det er her ikke helt…

I de fleste kataloger fra elektronik kæderne, kan man næsten ikke købe et tv uden det er “Smart”, men den grundlæggende oplevelse lige nu, er faktisk, at det ikke er særligt smart. Funktionaliteten er tydeligvis på vej, men der er absolut nogle barrierer, der skal ryddes af vejen førend et smart tv bliver rigtigt smart:

  • Der mangler standarder
    Når man køber en Mac eller en Windows maskine, så har man en klar forventning om hvad den og hvordan den virker. Det er endnu ikke modent på smart tv’er. Google har lavet Android TV som et bud på en standard på væres af producenter, men det er vist kun Sony og Philips, der laver Android TV’er – de fleste øvrige producer har deres egne løsninger
  • Det er mere for sjov end beregnet til at blive brugt.
    At browse nyheder via browserens, der ofte er en så langsommelig affære, at det ofte er hurtigere at køre ud for at købe avisen, end det er at læse et par artikler på tv’et. Apps udvalget er sparsomt og kvaliteten på mange apps er meget ringe – både i funktionalitet, indhold og ikke mindst antallet af fejl hvor app’en genstarter spontant.
  • Det kræver kræfter.
    Det umiddelbare indtryk, når man prøver at bruge sit smart tv, er at det er en knallertmotor, der skal trække en lastbil. Dels føles den indbyggede computer, der driver smart tv-delen, som en 10 år gammel pc, og førend dette kommer på omgangshøjde med moderne tablets, så er en spillekonsol eller en anden ekstern boks et væsenligt bedre valg end tv’ets indbyggede “smarte” funktionalitet.

Hvis dit nuværende tv virker, så er der ingen grund til at lade sig friste til at udskifte sit “dumme tv” med et smart tv. Vent roligt et par år, og brug i stedet en hjælpe hjerne i form af en settop box til at give tv’et den funktionalitet, hvis du vil prøve at gå på internet med dit tv.

Udover, at tv’et er ved at blive smart – som smartphones for 10 år siden- så er der også en rivende udvikling på vej om “4K”, som er det næste kvalitetsniveau efter vi alle nu har fået HD, men 4K er endnu ikke nået der til, hvor man kan forvente at finde 4K indhold til sit tv – og skærmene, der kører “4K”, syntes stadigt at blive væsenligt bedre for hver gang der kommer en ny model.

Podcast: Den uforlignelige

Hvis du har set Troldspejlet, men ikke lytter til podcast’et The incomparable, så stop læsningen her og kom i gang med at lytte. Værten er Jason Snell og med et roterende panel af medværter diskuteres tegneserier, film, tv-serier, tegneserier, bøger og alt andet, som de i øvrigt har lyst til.

theincomparable

Et afsnit tager typisk lidt over en time, det kommer typisk fredag/lørdag og hvert afsnit holder sigt til et fast tema. Der findes utallige fantastiske afsnit – og specielt når ting, de ikke kan lide, kommer der et fantastisk afsnit ud af det. Et fantastisk eksempel på dette var deres pinsler gennem Star Wars episode 1, del 1 + episode 1, del 2 , episode 2, del 1 + episode 2, del 2  og episode 3, del 1 + episode 3, del 2.

Normalt er der ingen kontinuitet mellem de enkelte afsnit, så man kan saktens plugge perler fra arkivet og snakker de om noget, som ikke interesserer en, så kan man også springe afsnittet over (det gør jeg dog aldrig, da det typisk er underholdendende bare at lytte med på deres diskussion).

Hvis du vil prøve en smagsprøve, så er her et par episoder, som jeg vil anbefale du prøver:

The Incomparable som podcast startede tilbage i August 2010, og har i dag udviklet sig til et podcast network – en samling af individuelle podcasts, alle “udgives” som en del af The Incomparable Network (blandt andet de tidligere omtalte Unjustly Maligned). Flagskibet er stadigt “The Incomparable”, og er det mest generelle, mens mange af de øvrige podcasts, der er kommet til siden, er fokuseret om en niche – f.eks. Lazy Doctor Who – om Dr. Who – og Random Trek – om Star Trek.

Podcast: Klik

Næsten alle de podcasts, som jeg lytter til, kommer ikke fra de traditionelle medievirksomheder inden fra radio eller tv. Der er dog en enkelt undtagelse. BBC World Service sender et radioprogram hver uge, som nu om dage hedder Click og som også findes som podcast.

BBC_click

Programmet har eksisteret en del år, og haft forskellige navne over tid – Det startede tilbage i 2001 og hed først Digital Planet, siden Going Digital og nu om dage hedder det Click. BBC har også et tv program, der hedder Click og radioprogrammet er et uafhængigt komplementært supplement.

Podcastet er cirka det samme, som det, der sendes i radioen, men indeholder lidt ekstra snik-snak før og efter udsendelsen mellem værten og hans faste ekspert-kommentator.

Click varer cirka 30 minutter, og det, som gør podcasten interessant, er at man ofte beskæftiger sig med lidt skæve vinkler inden for IT og teknologi end de fleste andre medier. Teamer har så ofte været grænselandet mellem teknolgi og kunst, hvordan Intenet påvirker den 3. verden og alt hvad der i øvrigt dukker op i kanten af mediebilledet.

Click sendes af BBC, som også tilbyder en lang række af deres øvrige programmer i podcast form.