S&P Silent-100 CHZ

Vi har fået lavet nyt badeværelse og e af de ting, der har drillet lidt, er udluftningen. Der er monteret en “S&P Silent-100 CHZ” blæser i loftet. Den har kørt i døgndrift siden monteringen, men efter lidt søgning i google lød det til at det var en simpel justering, som skulle få den til at køre rigtigt.

Modellen vi har fået monteret er en vist en af de mest almindelige udluftere, men en af de små detaljer, der mangler i diverse vejledninger er hvordan man får fjernet front coveret.

Hvis du undrer dig over hvordan det gøres, så er det ganske enkelt. På den ene af siderne findes et lille rundt hul i coveret. Ved at stikke en lille pint ind i dette skubbes en lille plade ind mod blæseren og coveret kan let svinges ned (som en låge) og tages af.

På billedet ovenfor er coveret taget af – og den lille låse mekanisme er øverst i billedet lige over den store plastic pind.

Vejledningerne til “S&P Silent-100 CHZ” mener alle, at justeringer i forhold til luftfugtighed og tiden ventilatoren kører, skal indstilles via to justeringsskruer, men i vores model, var der ikke nogen skruer, men i stedet et panel af dip-switches (som den sorte plastic pind er egnet til at justere på).

Vejledningen nævnte ikke noget om disse switches, men efter længere tids søgning på nettet, så ser det ud til at man kan benytte vejlednigen til en S&P Silent-100 CHRZ, som blandt andet kan downloades fra Thermex til at finde ud af hvad de forskellige switches betyder og hvordan den indstilles korrekt.

 

 

Porto, Portugal

Vi rejste en lille gruppe afsted på en selv-arrangeret tur til Porto.

Vi fløj med Ryanair direkte fra CPH til Porto (som var den eneste direkte forbindelse). Begge veje afgik flyet som planlagt. Vi landede sent i Porto lufthavn og tog en taxa ind til byen. Det tog cirka 10 minutter.

Vi var indkvarteret i en stor lejlighed, der passede til gruppens størrelse. Den lå i kort afstand fra centrum på nord siden af floden. Lejligheden var fundet via AirBNB, men var en udlejningslejlighed, der aldrig boede nogen i.

Vi lejlede en Ford Galaxy, og kørte rundt i 2 dage. Specielt mod nord findes der nogle fantastiske naturparker og interessante steder at udforske.

Byen Porto

Porto er ikke nogen stor by, og har man tid nok, så kan man saktens gå rundt og se alt, hvad der er værd at se. På den ene siden af floden Douro er en gammel by med maser af små snævre gader og masser af liv. På den anden side ligger portvins husene, der er i dag blot er turistfælder, der fortæller om portvinens historie og produktion, men hvor de egentlige portvins huse for længe siden er flyttet ud til vinmarkerne uden for Porto.

De fleste portvins huses fortælling om portvin er cirka den samme grundlæggende produktion ofte krydtet med lidt familie historie om det enkelte portvinshus. Det ligner meget hinanden, så hvilket portvins hus man besøger (i Porto by) er nogen lunde lige meget. Har man ikke smagt portvin nok efter et enkelt besøg, så findes der i øvrigt masser af barer, som tilbyder portvinssmagninger.

Et andet sjovt sted at besøge – specielt hvis man har læset Harry Potter bøgerne – er boghandlen Libraria Lello. Den åbnede tilbage i 1906 og er en speciel oplevelse – så speciel, at man betaler entre for at komme ind og se den.

Der har siden 1872 kørt sporvogne i Porto – og det gør der stadigt. Der er et par router og der benyttes stadigt gamle sporvogne (ikke noget moderne letbane her). Der er tre ruter og det er vist mest for hyggens og turisternes skyld de kører. Man bør dog ikke snyde sig selv for en tur, for det er meget hyggeligt. Billetter købes ombord og er ikke specielt dyre.

Er man til udsigt og ikke højdeskræk, så er en tur op (under) Arrábida broen også et besøg værd. Broen er en nyere motorvejsbro, som ligger mellem Porto og Douro flodens udløb i Atlanterhavet (stadigt til at gå til fra byen). Man går i en mindre gruppe op og har fået sikkerhedsudstyr på, så det virker fuldt forsvarligt. Turen der op er ad traper og gang, så er man vandt til at gå på trapper er der ikke noget fysisk krævende i turen op. Man ender midt over floden (lige under motorvejen, men den høres næsten ikke), hvor der er udsigt ind over Porto by og et kig endnu læggere ind i landet hvor vinmarkerne ligger. Kigger man væk fra Porto har man udsigt over Atlanterhavet. Vores guide var studerende var det lokale universitet, som kunne udpege mange af de lokale seværdigheder.

Mad og drikke

I Porto bør man smage en Francesinha. Det er en portugisisk sandwhich, som er overhældt med smeltet ost. Det er et meget solidt og tungt måltid, og mange har sikkert kun mod på at prøve det en enkelt gang

En anden naturlig klassisker er Vinho verde (“Grøn vin”). Det er unge, friske vine fra Minho området, der ikke er lavet til at blive lagret. Specielt på en varm dag, er dette en forfriskende drik.

Montenegro

Vi var på ferie i Montenegro i Juni 2017. Vi rejste med Apollo, som havde det som en af sine nyere destinationer for færdige pakkerejser. Turen startede i Københavns lufthavm til Podgorica – hovedstaden i Montenegro – med Montenegro Airlines. Fra Podgorica kørte vi direkte videre til byen Budva, som ligger ud til Adriaterhavet over for Italien, og havde byen som base hele ugen.

Budva – byen vi boede i – er en mindre by, hvis hovedbeskræftigelse er fokuseret omkring turisme. Der kommer mange turister – fra Øst- og vesteuropa – og der er et større udvalg af hoteller og restauranter samt forskellige former for handel og underholdning målrettet turister.

Der er i Budva også en fin gammel by i stil med dem, man kan finde i Italien, på Malta og andre steder omkring Middelhavet. Den er pakket inde i en tyk borgmur og der findes kun ganske få biler. Der er både offentlige og private strande. De offentlige er ofte ret tæt pakket og hvad man skal bruge, skal man selv medbringe. De private strande ligger typisk sammen med en bar, cafe eller restaurant og for et par Euro lejer man typisk en solseng, parasol eller andet udstyr.

Om at komme rundt…

Der findes to i Montenegro, men der er kun 4 linjer som i alt dækker 250 km. I praksis så er det bus-ruter man skal benytte, hvis man skal rundt med offentlig transport.

Vi lejede bil et par dage. Vi gik gennem Apollo, der havde kontakt til en lokal udlejer. Bilen var fint, prisen var i bund og trafikken var rimeligt overskuelig. Det største problem var primært, at de fortrækker (store) rundkørsler fremfor trafiklys. Hvis man er vandt til at køre i større danske byer, så bør det ikke være noget problem at køre i Montenegro. Vi brugte Copilot til Android til at finde rundt og navigere.

Hvad man kan se…

I lighed med Budvar, hvor vi havde base, findes byen Kotor. Den er et foretrukket mål for mange krydstogt skibe, der sejler i området. Her kan man opleve en gammelby, der med næsten middelalder stemning rummer masser af se – knapt så meget, hvis der er mange skibe i havnen. Der er masser af restauranter og shopping lige uden for den gamle by, så en dag kan til bringes her uden alt for meget søgen efter gøre mål.

I Montenegro er store dele af landet også udlagt til national parker. En af dem rummer blandt andet verdens næst største Canyon – Tara River Canyon, der kun overgået af Grand Canyon.

Har man lejet en bil er en af mulighederne også at besøge nabolandene. Det gjorde vi. Det blev til en dagstur ind i Albanien. At krydse grænsen to lidt tid på grund af kø, men var som sådan problemfrit. Vejene er i en dårligere stand end montenegro, så man skal absolut holde så på de større veje. De har egen valuta, og man skal ikke forvente at kune bruge credit cards med samme lethed, som i Montenegro. De fleste steder kan man betale med Euro, men kursen svinger meget – og sjældent i ens favør – og byttepenge er altid de lokale albanske.

Hvis man er fan af Game of Thornes tv-serien, så er et besøg i Dubrovnik, Kroatien, oplagt, da en del af serien er optaget her.

Spise…

Køkkenet i Montenegro er typisk øst europæisk. Mange ting er friture stegt og der kan være langt mellem friske grøntsager. Der er ikke så mange fancy restauranter, men god rustik mad kan saktens findes – ligesom der findes et rigt udvalg af fastfood i form af burgere, pizza og lignende.

Hvis du vil vide mere…

Med Google Maps på ferie

For knap 2 år siden skrev jeg om brug af Google Calendar til ferieplanlægning, og nu er turen kommet til Google Maps. Hvor Google kalenderen er smart til at holde styr på (planlagte aktiviiteter, adresser og lignende), så er Google Maps velegnet til planlægning og logistikken.

Vi har lige været på en bil rundtur rundt i Europa, og i forbindelse med denne havde vi brug for et værktøj, hvor man på et kort kunne se de forskellige stop på turen, se kørevejledninger fra sted til sted og lægge andre potentielle stop og spændende sights ind på turen. Efter en del søgen efter et værktøj, som kunne bruges til dette, så endte jeg faktisk på google maps, som viste sig at være del mest velegnede til opgaven.

Der var et par forkellige forhold, som gjorde Google Maps specielt velegnet:

  • Man kan dele kort med andre.
  • Google maps dækker hele verden og er rimeligt opdateret.
  • Søge muligheder efter addresser og lokationer er fantastiske.
  • Der er rige muliheder for at lave ikoner for de planlagte stop, så det er lettere at få overblik.

Her er måden man kan komme igang…

01_google_driveDu skal have en google konto (en almindelig google eller en google apps account). Gå til Google Drive – og vælg “new” og “more” punktet, så finder du punktet “Google My Maps”. Det laver dit nye kort (i første omgang uden indhold).

Det åbner en ny side, som ligner den almindelige Google Maps, og det er her, hvor du kan bygge dit kort op.

Start med klikke på “Untitled Map” og giv dit kort et navn, så du kan kende det fremover. Her efter er du klar til at opbygge de forskellige ting, du vil have på kortet.

Brug søge boksen, som på det almindelige google maps. Du kan søge efter adresser såvel som navne på steder, og når du har fundet og valgt det du ledte efter, så dukker en resultatboks op. Fra denne kan du vælge punktet “Add to map”.

02_google_maps

Gentag søgningen og tilføj alle de punkter du er interesseret i. Det kan være hoteller, sights, restauranter, outlet malls eller hvad det måtte være. Du behøver ikke at finde punkterne til kortet i en speciel rækkefølge – når de først er tilføjet til kortet, så kan de sorteres efterfølgende ved at trække op og ned på listen.

03_punktfarve_ikonNår du klikker på punkterne på listen, så er det også muligt at give punkterne en farve og et ikon, så du kan klassificere dem. På vores seneste tur, der brugte vi ikonerne til at vise hvilke type stop det er (hotel, sight, restaurant, etc), og farven til at prioritere mellem ting vi helt sikkert gerne ville se og ting, der er værd at se, hvis vi havde tid.

Med ovenstående teknik, skulle du nu kunne opbygge et kort med alle de interessante stop og punkter undervejs.

Køre vejledning…

Udover at plotte alle punkterne ind på et kort, kan man også få en kørevejledning. Vælg det punkt, som du skal ende på (ved den strækning, du skal køre) og klik på directions. Det er den lille “dobbelt pil” på billedet neden under mellem kameraet og skraldespanden.

04_find_vej

Denne laver et ny “lag” i google maps med vejledning fra “A” til “B” hvor “B” allerede er udfyldt med destinationen du ville ende på. I A feltet kan du nu skrive start stedet og der tegnes en rute på kortet.

Køre vejledningerne kan blandt andet bruges til at se en forventet køretid lige som kørevejlendingen også vil advare, hvis der er noget vejarbejde eller andre omlægninger af trafikken, som man bør være opmærksom på (givet google kender til det naturligvis).

Gå på opdagelse

Når du laver ændringer på dit kort  – tilføjer punkter, lag og lignende, så gemmes de automatisk. Du kan dele de kort du laver med andre brugere. Det gør man enten ved at højre klikke på kortet i Google Drive og vælge “Share…” eller fra selve kortet, hvor der i en grå-bjælke i punkt oversigten også er link til “Share”.

Udover de få ting, der er fortalt om i ovenstående, så findes der også mange muligheder, når man klikker rundt i “Google My Maps” – blandt andet også mulighed for at printe kortet på forskelligvis, eksportere det i en “KML”-fil, som kan åbnes i Google Earth og meget mere.

Begrænsninger

Google Maps tillader kun, at man arbejde rmed 10 lag. Hver gang man beder den planlægge en rute fra A til B, så “koster” det hurtigt et lag. Det kan betyde, at man ikke kan have hele turen tegnet op med kørevejledning på en gang, hvis man har mange stop. Man kan dog saktens have “rullende” kørevejledning, så man laver et lag med dagens tur og sletter det fra dagen før.

Google Maps kræver praktisk talt, at man har adgang til internet, og alt efter hvor og hvilket mobildata abonnement man har, så kan det hurtigt blive dyrt at bruge. Vi har kun brugt Google Maps til planlægning, men brugt Copilot til kørevejledningen når vi var på farten.

Se også…

Google har fornyligt lanceret en ny App kaldet Google Trips. Denne skulle også kunne meget, af det, som er beskrevet ovenfor – og muligvis bedre. Den har blandt andet en “offline” mulighed, så man kan downloade kort og andet, som man har lagt ind i App’en.

Hvis du har en almindelig @gmail.com konto, er denne muligvis værd at kigge på. I skrivende stund virker Trips desværre ikke, hvis man har en Google Apps konto (altså en, som ikke ender på @gmail.com).

Moldova & Transnistria

Vi var en tur til Moldova og Transnistria i Juli 2016. Følgende er lidt om vores tur, men husk at ting ændrer sig – priser, forhold, kultur og alt muligt andet. Specielt Moldova arbejder hårdt på at blive medlem af EU og “normaliserer” sig i forhold til EU  forhold.

Vi var en lille gruppe på 7, som selv stod for rejsen. Det skete via Flybillet.dk, AirBNB og via personlige kontakter til et eventbureau, der hjalp med udflugter og transport i Moldova.

Rejsen, der til…

Vi fløj fra København til Chrisinau via Wien. Der findes for nærværende ingen direkte fly. Der findes også fly forbindelser via Warsaza. Det meste fly trafik er orienteret øst på. Lavpris selskabet Wizz, som har flere ruter til vest-europa flyver også til Chrisinau.

Chrisinau er den eneste internationale lufthavn i Moldova, men minder mest om en dansk provins lufthavn. Den er lille, men moderne og fungerer ret godt. Der er gratis wifi og i lufthavnen taler alle engelsk.

Det praktiske

Der findes i skrivende stund praktisk talt ingen guidebøger (Lonely Planet, Brandt’s, Let’s Go eller lignende), der dækker Moldova. Prøv eventuelt at kigge på guidebøger, der dækker Rumænien, som måske indeholder lidt om Moldova.

Online kan man også finde en del i WikiTravel om Moldova.

Moldova kører i Østeuropæisk tid (UTC +2).

Der bruges LEU i Moldova. Der findes ATM’er, hvor man kan hæve penge og både USD og EUR er lette at veksle til lokal valuta.

Moldova er ikke medlem af EU, så husk at “EU Rejseklar”, “Roam like-home” og lignende “brug mobilen som var du hjemme” typisk ikke gælder i Moldova.

Indkvartering

Selvom der er sparsom turisme, så er der masser af muligheder for at finde hoteller – Selv kæder som Best Western. Hotel Cosmo lignende noget, der hørte til i Moskva, og selv på AirBNB findes der masser af muligheder.

Vi var en mindre gruppe, som endte med at leje “en lejlighed med plads til 12”. Det viste sig at være en etage i et lejlighedskompleks, hvor værelserne var indrettet af flamboyant russisk designer. Det fungerede og lå ret centralt.

Værelserne var store, og farverige, men absolut nogen former for finish, så el-ledninger hang ud af væggene og der var meget andet galt, men for en uges tid, hvor det handler om at opleve landet, så gjorde det nu ikke så meget.

Der var også installeret internet, og selvom forbindelsen og dækningen ikke var i top, så fungerede og var stabilt.

Shopping

I Moldova finder man ikke de samme kæder, der ligger i ethvert shopping center og gadestrøg i det meste af vesten. Langt de fleste butikker så ud til at være lokale og mindre kæder. Der var også en rig gadehandel, hvor man kunne købe alt fra frugt over tøj til elektronik.

for almindelig basal shopping var manglende fælles sprog ingen barriere. Markedet havde faste priser og hvis man blot ville pege og forsøge sig med lidt fagter, så gik det helt uden problemer. På grund af de få turister, så syntes de fleste sælgere vist, at det var sjovt at handle med turister.

Alt virker generelt billigt, men man skal ikke lige forvente at finde samme udvalg eller samme mærker som kendes hjemmefra.

Hvad kan man se

Selvom der ikke findes rejsebøger om Moldova, så er der masser at se.

Chrisinau

Hovedstanden er en mindre by med cirka 670.000 indbyggere. Den er nem at gå rundt i, og der findes også et veludbygget net af buser, der kører byen tyndt. Det virkede trygt at gå rundt på gaden, og ud i de lyse timer findes der masser af gademarkeder og andet, som man kan besøge. Der er også en en del parker og grønne områder i byen.

Om aftenen kan man finde et ret imponerende udvalg af restauranter (specielt omkring ambassadekvarteret), lige som der også findes mange barer – endda nogle, der har døgn åbent (eller 24/24h som de skriver på skiltene).

Old Orhei

Old Orhei er et historisk og arkæologisk område med fokus på det 14-16 århundrede. Man går rundt og der er et mindre museum ved besøgscenteret. Selvom området er blandt de største attraktioner i Moldova, så er det bestemt ikke overrendt og udvover muligheden af at se klostre hugget ind i klippen, gamle huse og høre om livet tilbage i tiden, så er naturen og udsigten fra områdets bakketoppe også helt fantastisk.

Vingårde

Selvom Moldova ikke er kendt som vinland herhjemme, så er der absolut ingen grund til ikke at smare de lokale vine. De er ganske udemærkede og billige, når de købes i Moldova.

Vi besøgte Asconi som er en “moderne vingård”, som udover en fuldt moderniseret vin produktion også tilbyder besøgende vinsmagning, en restaurant – og som arbejder på også at lave mulighed for at over natte på stedet (det var dog ikke klar, da vi kom forbi). Asconi mindede en smule om nogle af de vingårde vi har besøgt omkring Trieste, og selvom maden ikke var “avanceret”, så var det godt og velsmagende – og stod godt til den vin, som gården producerer og serverede til maden.

Milestii Mici var den anden gård vi besøgte. Det er en noget større og ældre gård, og en af dem, der har en kæmpe underjordisk vinkælder. Der findes 250 km underjordiske gange, som man kan køre rundt i (dog kun med guide fra vingården). I kælderen er der mulighed for også at have sin egen vin opbevaret (mod betaling naturligvis) og det har blandt andet Putin og dronning Elizabeth benyttet sig af (samt mange andre mindre kendte personer).

Det var overvejende kælderen og rundvisningen i denne, der er den store attraktion på Miletii Mici mere end deres vinproduktion. Som en del af vores besøg havde vi også en kombineret vinsmagning og spisning i deres “selskabslokaler”, der lå 60 meter under jordens overflade.

Transnistria

Området er en enklave, der ligger øst for floden Dniester. Området betragter sig selv, som et selvstændigt land (“Pridnestrovian Moldavian Republic“), men anderkendes ikke af nogle af medlemslandene i de forende nationer.

Man kan besøge området, som er adskilt fra Moldova af en stærkt bevogtet grænse. Besøget er som at tage en tur bag det øst-europæiske jerntæppe før murens fald. Der er stadigt masser af Lenin statuer og en udpræget Pro-Russisk stemning.

Hvis man vil besøge området, så kan det varmt anbefales at have en guide med, som kan fortælle en om historien såvel som hverdagen i området.

Hvis du selv vil besøge Moldova

Sproget i Moldova ligner Rumænsk. Der er meget få, der snakker Engelsk, mens Russisk syntes mere udbredt. Taler man ikke Rumænsk eller Russisk, så kan det være svært at færdes på egen hånd.

I Danmark findes i hvert fald et enkelt bureau, som arrangerer rejser til Moldova.

Se billeder fra turen.