Telefonmøde/ højtaler

Når man sidder hjemme og har mange telefon og videomøde, så kan man sikkert klare sig med et bluetooth headset i de fleste tilfælde, men efter et par timer – og dage – så er det sjældent særligt rart.

Jeg anskaffede for noget tid siden en Sennheiser SP20ML, som jeg tænkte måske kunne være god til telefon- og videomøder, men fik ikke brugt den ret meget. Det er dog ændret en del på de seneste par uger, og den er gået fra at være en kedelig ven i en skuffe, til fast at være sluttet computeren jeg bruger (eller telefonen) og bruges fast på alle telefonmøder.

Sennheiser SP20 ML

Sennheiser SP20 er en lille rund ufo (11 cm i diameter, 3 cm høj), og har et mini-jack stik samt et USB ledning indbygget. Med USB ledningen kan man oplade et indbygget batteri, der har strøm til mange timer. Der er i denne model ikke indbygget Bluetooth, så man skal kunne tilslutte USB-A eller mini-jack stikket til den enhed, som man vil bruge den til. Der findes en større model – SP30 – som har bluetooth indbygget.

Højtalen har udover selve højtaleren indbygget mikrofon samt nogle få praktiske knapper – midt på den er en mute-knap. Når den er slået til lyser en rød ring omkring knappen, så det er tydeligt at se den er slået fra. Når den ikke er slået fra, bruges samme ting til at vise lydstyrken, som styres på kanten i henholdsvis venstre og højre side ud for mute knappen. Nederst finder knapper til at besvar kald og lægge røret på, som virker med Skype og et par andre af video- og IP-telefoni tjenesterne.

Højtaleren er bestemt ikke velegnet til musik. Den kan afspille musik, men den lyder absolut ikke specielt godt. Den er dog også lavet til online møder og her fungerer det helt fantastisk.

Med højtaleren får man klar tale fra mødet, og mikrofonen virker også rigtigt godt til at fange talen fra en eller flere deltager, mens den syntes at fjerne/nedtone baggrundstøj og lyde. Med mute knappen er det nemt at sikre, at man ikke forstyrer mødet, med tasteklik eller anden baggrundstøj, når man ikke taler og den tydelige indikation af om den er slået fra, gør at man sjældent ender med at tale til en slukket mikrofon. Min (nuværende) mobiltelefon har også et mini-jack stik, og den har også været brugt som højtaler til denne flere gange, og det fungerer også fint.

Hvis du holder mange telefon- eller videomøder, så er det absolut værd at kigge efter en højtaler som denne, da det gør det til en bedre oplevelse for dig, som deltager, og for dem, der deltager i møder med dig.

Sennheiser SP20 ML, som jeg bruger, kan købes flere steder online. Modellen er efter jeg anskaffet den blevet omdøbt til at hedde “EPOS EXPAND 20 Series”.

Napoli

Vi var en hurtig tur i Napoli. Rejsen arrangerede vi selv, og bestod af et direkte fly med Ryanair fra København til Napoli. Vi fandt et hotel på Capodimonte (20-25 minutters gang fra centrum) på en bakke, som vi bookede via nettet. Fra lufthavnen tog vi en taxa, da der ikke lige var nogen direkte offentlig transport fra lufthavnen til Capodimonte.

Napoli hovedstanden i Campania regionen og der bor cirka 1 million mennesker i Napoli. Byen strækker sig fra middelhavet op til 450 meters højde, og kan være svær at navigere, da der er er høje huse, snævre gader og mange niveauer både op og ned.

I Napoli…

Napoli er en lidt sjov destination, da mange besøgende ofte blot bruger byen som udgangspunkt for at kunne besøge Pompeii og ikke selv udforsker byen noget videre. Der er dog masser at se og opleve – og den kan være mere interessant end flere andre Italienske byer, idet der ikke er lige så mange turister, der besøger selve byen.

Der findes to selskaber, der kører hop-på, hop-af ruter med guidening på flere sprog (dog ikke dansk), som kan give et overblik over byens historie, geografi og største sites. Udover dette, så er den offentlige transport – Metro, busser og sporvogne også ret enkle at benytte.

Hvis man er til shopping i byen er der to oplagte destinationer – Galleria Umberto I og Via Toledo. Gallaria Umberto I er et lille, men gammelt shopping center som åbnede i 1891. Det er mest en oplevelse, og ikke så meget til de store indkøb.

Gallaria Umberto er “drivhuset” mit i billedet.

Via Toledo er en shoppinggade på cirka 1.2 km, der starter ved Piazza Dante og går hele vejen til Piazza Trieste e Trento. Her er der tale om masser af små butikker som har alverdens varer. De fleste er små butikker og flere er uafhængige butikker, hvor der er gode muligheder for at gøre et kup.

Vi boede i Campodimonte og på vej mod centrum var det naturligt at gå igennem Sanità området. Dette er absolut også værd at udforske på må og få. Her finder man gode lokale restauranter og små butikker – og en stemning, der lidt ligner Sacré-Cœur området i Paris eller måske Camden i London.

Fra Sanità området kan man tage “Ascensore Sanità” op til Corso Amedeo di Savoia, som er hovedvejen til Capodimonte. Ascensore Sanità er en offentlig elevator, som løfter en de 25 meter op til vejen, der krydser Sanità på vej til Capodimonte.

På Capodimonte finder man Catacombe di Napoli. Her er der guidede ture (cirka en gang i timen), hvor en guide på tydeligt og flydende engelsk fortalte om historien omkring dem.

Fra katakomberne.

Castel Sant’elmo ligger højt over byen og er en middelalderborg, der blev bygget mellem år 1200 og 1500. Borgen giver et indtryk af hvordan en “fuldt funktionsdygtig” middelalderborg var i størrelse og funktion – og fra siderne har man en fantastisk udsigt over Napoli og omgivelserne.

Hovedindgangen til Castel Sant’Elmo på en af Napolis tinder

Når man kommer fra midtbyen, så er et besøg i Castel Sant’elmo en glimrende undskyldning for at prøve byens funicular. Der er faktisk 4 funiculars i Napoli. En funicular er en “bjergbane” – et tog, der kører (trækkes) op af skråninger. Vi tog Central Line op til Sant’Elmo kørte ned med Montesanto linjen. Modsat så mange andre byer, hvor funiculars primært er rettet mod turister, så virkede det til at de i Napoli var en vigtig del af byens offentlige transport.

Mad og drikke

Napoli siges at være fødested for Pizza, og uanset hvor vi fik Pizza i byen, så var det generelt bare fantastisk. Generelt har pizza-stederne ikke de mange varianter, som vi kender herhjemme, men blot en håndfuld forskellige pizzaer. I stedet for at bede om den pizza man kender fra sit lokale pizzaria, så prøv en af “standard pizzaerne”.

Nogle pizzaer har i øvrigt en historie bag sig, og er du på byens Hop-on, Hop-off tur, får du sandsynligvis historien om Pizza Margherita – hvem den er opkaldt efter og hvad den skal indeholde for at være en ægte Margherita.

Udover Pizzaer, så findes der også i Napoli rige muligheder for at smage på næsen alt fra det Italienske køkken og med mange restauranter i byen er der det ofte muligt at finde høj kvalitet til rimelige priser.

Frokost platte på en tilfældig gaderestaurant

Uden for Napoli…

De fleste turister, der kommer til Napoli, ser ikke ud til at bruge ret meget tid i byen, men kommer der mest, fordi det er den nærmeste base for at besøge Vesuv vulkanen og de to byer Pompeii og Herculaneum.

Der findes masser af muligheder for at komme på en tur fra Napoli ud til Vesuv – og også i kombination med besøg til Pompeii. Man kan også selv køre til vulkanen og selv besøge den.

Som forberedelse til besøg i Pompeii, kan det anbefales at læse bogen “Pompeii” af Robert Harris. Det er en skønliterær fremstilling af Pompeiis sidste dage og giver et billede af hvad der skete, da byen blev begravet under Vesuvs udbrud i år 79.

Versuv Vulkanen set fra Castel Sant’Elmo, Napoli

Udveksling af store filer

En typisk engelsk postkasse

Når man har brug for at sende nogle lidt større filer til andre, så kan det blive lidt problematisk. Der er ikke helt faste regler for hvor store filer, der kan sendes og modtages, og det betyder, at så snart man kommer over et par megabytes, så er det aldrig helt godt at vide om mailen kan modtages eller ej.

En anden udfordring er, at nogle mailservere har opgivet at kunne lave en scanning af de “farlige filer”, der kan være vedhæftet, at de helt nægter at modtage zip-filer eller andre fil varianter.

Der findes flere forskellige web-tjenester, som forsøger at afhjælpe dette problem – nogle gratis og andre mod betaling, men har man brug for en sådan løsning, så er Mozilla’s Send lige sagen.

Mozilla står bag Firefox browseren og har med tjenesten givet mulighed for at man anonymt og krypteret kan udveksle 1 Gb filer – og 2.5 Gb, hvis man laver en gratis konto.

Det virker via browseren og til sin mail får man blot et link, hvor modtageren kan hente filen – og der kan sættes regler for hvor længe filen skal kunne hentes – eller hvor mange gang den kan hentes.

Sumatra, Indonesien

Vi har været på farten igen og turen gik til Sumatra. Det er en del af ø-riget Indonesien og et af de steder, hvor der ikke kommer mange turister (de kommer typisk på Bali, Lombok eller på Java). Vi rejste med Asiatours på deres “Sumatras Højdepunkter” tur.

Vi rejste i Februar 2019. Følgende er lidt om vores tur, men husk at ting ændrer sig – priser, forhold, kultur og alt muligt andet. Følgende artikel er blot til inspiration. Inden du booker rejsen til Indonesien, så husk kigge på Undenrigsministeriets rejsevejledning for Indonesien.

Forberedelse

Der findes for nærværende ingen guidebøger, der specifikt dækker Sumatra (der har været nogle få). Vores bedste bud var Lonely Planet’s Indonesia. Det er også til at finde noget om Sumatra på wikitravel og andre steder på nettet så man kan være så forberedt, man måtte ønske.

Rejseguides til Indonesien, Tranquebar, Borgergade, København.

Til betaling bruges Indonesiske Rupiah, som kan bestilles hjemmefra via ForexBank eller ens egen bank. En dansk krone er cirka 2.150 IDR. Vi havde vekslet nok hjemmefra, og havde kontanter i form af USD og Euro med, som backup, hvis det skulle blive aktuelt. Vi vekslede 3.242,40 DKK og fik 6.000.000 IDR. Det virkede meget passende til 11 dages frokost, aftensmad og øvrige fornøjelser. Morgenmad var inkluderet på alle vores hoteller.

Kreditkort kan bruges på “pæne steder” (dyrere restauranter, hoteller og nogle butikker), men forvent at bruge kontanter.

Vi fløj til Medan, der er den største by på Sumatra, og der findes ingen direkte fly fra Danmark. Det mest almindelige er at man kommer der til via Singapore (det gjorde vi), Bangkok eller Jakarta. Når man lander, skal man i lufthavnen købe turistvisum (US$35 pr person, kontant).

Turen

Vilde Orangutaner, Bukit Lawang

På vores tur rundt var den mest spændende oplevelse en tur ud i regnskoven i Bukit Lawang, hvor vi så vilde Orangutaner. Selvom vi rejste i regnsæsonen, så var vejret generelt godt og varmt – med få (men intensive byger). I dette område kunne man også opleve (rå)gummiplantager og Palme olie plantager.

Vi kom forbi Berastagi, som ligger i 1300 meters højde, hvor det var køligere, men bestemt ikke koldt. Her besøgte vi blandt andet et spændende frugt marked, og havde fra hotellet udsigt til den hyper aktive Sinabung vulkan (der næsten dagligt har mindre udbrud).

Øen Samosir var den mest afslappende del, idet Tuk tuk byen, hvor vores hotel lå, er der hvor der kommer flest turister, hvorfor der er spisesteder, barer, cafeer og anden underholdning rettet mod turister.

Andre oplevelser og tips

Benzin til salg

På hele vores tur rundt havde vi guide og chaufør med hele tiden, og det var vist meget godt. Man kører i venstre siden af vejen, og vejene er generelt i meget dårlig stand, så man skal regne med det tager lang tid at komme omkring. Det er ikke ualmindeligt, at en tur på 100 km/t kan tage 3-4 timer. Brændstof sælges overvejende fra statsejede benzin-stationer og så lokalt i 1,5 litters dunke – 88 oktan er det mest almindelige.

Fodgængere er ikke noget der findes i stor stil – og derfor heller ikke fortorve. De fleste bor på deres motorcykel. Trafikken er et kaos for vesterlændinge, og vejskilte så vel som trafiklys er meget sjældne. Udenfor de større byerer var det til at gå rundt og opleve lokale forhold, men i storbyer som Medan, var det stressende at komme rundt, krydse veje og i det hele taget kunne opleve noget til fods.

Trafik, Medan

Strømforsyningen er rimelig stabil, men der kan forekomme enkelte afbrydelser fra tid til anden. Stik er de samme som danske 240v (type C og F)og man behøver ingen adaptor til sit elektronik.

Internet findes efterhånden alle steder, der kommer turister, men er langsomt og ustabilt. Der forekommer vist også noget censur i stil med “the great firewall of china” så nogle sites findes bare ikke når man er i Indonesien (f.eks. reddit.com). Det er ikke ualmideligt at ISPer indsætter reklame sites på alle domæner, der ikke findes, så laver du slåfej i et domænenavn, kan du hurtigt drukne i lokale reklamer.

Man kan ikke drikke vand fra vandhanerne på Sumatra – heller ikke de lokale. Alle køber vand i flasker (eller dunke) til drikkevand (eller koger vandet inden brug). På hoteller og på ture i busser, var det helt normalt at man fik den første halve liter vand hver dag, men på grund af varmen, er det sjældent nok til at dække dagens behov.

En af de sjove oplevelser var, at man konsekvent ved alle måltider, fik en gaffel og ske, men ikke en kniv. De havde flere steder knive, men det var noget man skulle bede om. Det meste af maden på menukort kræver ikke nødvendigvis kniv, men det var lidt spøjst.

Toilletter var også en “oplevelse”. De fantes i mange varianter og det var rart at have rejst rundt og oplevet de mange varianter, som man kunne rende ind i hvor vi kom rundt. Det mest almindelige var toiletter som vi kender dem i Danmark, nogle steder dog med en spand ved siden af til toiletpapir, da afløbet ikke kunne klare papiret. Japanske toileter “med bagvask” i stedet for toiletparpir var også almindelige. Udover dette så var der også “squat toiletter“.

Selvom der ikke kommer mange turister på Sumatra, så var vores oplevelse at mange taler nok engelsk til at man kan kommunikere med dem. Fordi turister stadigt er relativt sjældende på Sumatra, så syntes mange lokale også det var fantastisk, hvis de kunne få lov at få taget et billede sammen med os.

Robinsonlisten

Det virker som om, at der findes en uendelig mængde af telefonsælgere, som uopfordret gerne vil ringe – på alle mulige og umulige tidspunkter for at komme med “et godt tilbud”. Fælles for disse er typisk, at det er generende, tager tid og det er opkald jeg overhovedet ikke har bedt om eller er interesseret i.

Jeg har nu forsøgt at gøre lidt ved det. Det har jeg gjort ved at tilmelde mig Robinsonlisten på Borger.dk, som burde forhindre de værste opkald.

Om det virker ved jeg endnu ikke, da det kan tage op til 3 måneder inden det slår igennem, men man kan da håbe….

Hvis du vil forsøge det samme, så sker det via Borger.dk.

En øde ø