Posts

19 April / / Gear / Hverdag

Det er noget tid siden jeg fik min første DAB radio. Efter de første 48 timer, var min radio verden forandret for altid – og FM radio er et halv nostalgisk tilbage blik på hvordan det var i gamle dage. Min DAB radio er en Pure Evoke 2, som design mæssigt ligner en gammeldags transistor radio. Den skulle egentlig have fundet plads i køkkenet eller på kontoret og erstattet den, der stod der. Sådan er det nu ikke gået – den følger ofte med rundt – for DAB radio er bedre og når man kun har en modtager, så må man jo tage den med sig.

18 March / / Gear / Hverdag

Et af de sikreste forårstegn har ramt os – den regionale Bauhaus butik i Glostrup har overstået deres ombygning og har åbnet endnu størere arealer, hvor powertools fanatikere og folk med hang til gør det selv ud over egne evner kan gå amok i det nyeste mekka. Ingen poser med bygge materialer er for små og ingen powertools er underdimensioneret. Her var vi så ude efter arbejde. Man skulle jo tro, at selv et byggemarked kunne lære af andres erfaringer – gode slag tilbud kalder folk ud af deres huler – der er jo intet mere dansk en at bruge en masse penge på de tilbud vi ikke har brug for, men liiiige må have med for en sikkerheds skyld – det er jo billigt.

11 March / / Hverdag

Min sneskovl er i sin grund funktionalitet meget god. Den har et stort blad, der hurtigt kan få bugt med selv større sne mænger efter en snestorm. Den har dog tilsyneladende også en anden hemmelig effekt – den er en talisman mon sneskyer og holder dem på god afstand. Sneskovlen blev fundet frem ved første snevejr og kæmpede en brav kamp med sneen. Da der den gang var udsigt til mere sne, blev den bare stillet i vores bryggers, så den hurtigt kunne komme i gang igen, når det blev aktuelt.

08 March / / Hverdag

Jeg tror aldrig, at jeg bliver fan af morgen InterCity Lyn toget, der kører fra København H. klokken05:56, og efter vi i efteråret flyttede til Lyngby, er det bestemt ikke blevet sjovere at skulle op for at fange det. Når man lidt over klokken 5 bevæger sig ned til Lyngby (s-tog) station, og ikke ser et øje – og kun bag nogle få vinduer kan skimte liv i form af lamper der tændes, så er man bare kommet for tidligt op. Stationen, der normalt vrimler med liv omkring klokken 8, hvor jeg plejer at tage af sted, var helt øde og kun 2 andre forfrosne personer stod som jeg med lange øjne og skimtede efter A-linjen mod københavn.

02 March / / Hverdag

Hvis det i øvrigt er dig, der har parkeret en Suzuki Baleno med nummerpladen VS29xxx direkte ud foran min indkørsel i Lyngby, så ville jeg bare sige, at hvis den stadigt holder der i morgen tidligt, så behøver du ikke at tænke på at fjerne den. Det skal jeg nok sørge for sker med en stor kranvogn. Det var bare det jeg ville sige, hej.