Det er sjovt hvad man kan finde af digitalt støv, når man går i gang med at rydde op på et website som dette med en del år på bagen. For et par dage siden faldt jeg over en gammel side, hvor der stod lidt om vores digital kameraer. Da siden ikke var opdateret et par år, var det ikke lige de aktuelle modeller, der stod om. Da vi i dag købte et nyt digital kamera, var der lige en anledning til at få siden støvet af. På et senere tidspunkt kommer der sikkert også lidt kommentarer på de nye kamerarer.
Posts
Så er der kommet nyt udseende på tdc.dk. Efter et par lange dage er vi nu i luften. Smartere og lidt mere moderne er vidst nøgle ordene for det grafiske, mens vi i Udvikling også lige har smidt en ny infrastrulktur og lidt sprød HTML/CSS ind, der burde virke i de fleste (standard understøttende) browsere.
I dag har Apples iPod 5 års fødselsdag. Egentlig er det rent fantastisk, at det kun er 5 år siden. Kigger man rundt i morgen toget, går man en tur nedad gaden eller færdes man et andet sted med mange mennesker, er der næsten altid en, der render rundt med en iPod. Hos engadget har de en fin oversigt oversigt over iPoden stamtræ i dagens anledning.
ComputerWorld har testet tdc.dk mod telia.dk, og vi (TDC) vandt kun på 6 ud af de 7 punkter - det sidste var uafgjort. Det må vi da kunne gøre bedre. Heldigvis har vi i følge artiklen også været igang med at kigge på sitet, så måske sker der snart noget…
Danmarks Radio reklamerer i disse dage for deres online udgave, hvor man fra internettet kan se det samme, som det, de sender ud på deres to tv-kanaler. Løsningen er lavet til Windows, og selvom de har prøvet at tage højde for at der findes andet, så er der dog en bedre måde end via deres website. Her er opskriften til Mac brugere. Inden du er helt klar, skal du lige have installeret Flip4Mac. Det er gratis, og gør at du kan se Windows Media i Quicktime. Når den er installeret, så er det ganske enkelt at komme i gang.