Posts

07 March / / Hverdag

Vi var i teateret i går – Betty Nansen – og så Købmanden. Det var ret fantastisk. En blanding af Shakespeare, Rap og moderne teater, der var rørt grundt sammen og serveret af Jonatan Spang, Nicolas Bro, Omar Marzouk, Ataf og Natasja. Bag forestillingen ligger Shakespeares Købmanden fra Venedig, men nutidens danmark dukker bestemt op – og gerne med bidske kommentarer serveret på den helt rigtige måde. Anmeldelerne har ikke været for vilde med det, men det er for mit vedkommende ofte et godt tegn. Hvis du ikke lige har andre planer, og kan få billetter, så tag en tur forbi!

01 March / / Netsurf

Er der nogen, der stadigt bruger Jubii som en søgemaskine? Ikke hos mig. Jeg har kigget lidt i mine logfiler for at se, hvilke steder de brugere, som kommer til sitet via søgemaskiner, har valgt at bruge. Der var en sikker vinder, og den var faktisk ikke overraskende. Fordelingen ser således ud:

  • Almindelige Google søgning: 76,6%
  • Google Billedsøgning: 19.4%
  • MSN Search: 1.7%
  • Yahoo! Search 1.3%
  • Jubii: 1%

Jeg med giver gerne, at mit site her, sikkert ikke er et typisk site, og at nørder, teknik-entusiaster og lignende, sikkert er mindre tilbøjelige til at bruge Jubii, men at det var helt nede på 1% var nu alligevel lidt overraskende.

25 February / / Rejser

Efter Berlingske lancerede rejseliv fra lidt tid siden, så burde jeg vel i øvrigt lige følge op, og fortælle, at JP/Politiken nu har slået igen med et website, der rider på navnet fra bogserien ”Turen går til” og derfor hedder turengaartil.dk. Sitet er i samme stil som Rejseliv – og bærer efter min bedste opfattelse præg af at det– som rejseliv – handler mere om at tjene kommission af rejsesalg, end at lave et interessant rejsesite med spændende indhold.

20 February / / Netnyt

Berlingske har tidligere haft en online udgave, der var en forsigtig, men loyalt modstykke til den trykte avis. Der var alle de korte nyheder samlet på deres website, som sektionerne man finder i avisen. På det seneste, er de dog begyndt at splitte sig op… Det skete først i efteråret, hvor alt deres erhvervsstof flyttede fra berlingske til Business. Det var i mine øjne en fin ide, idet Business.dk (udover nogle tekniske problemer, der stadigt findes) meget mere ligner et netmedie end Berlingskes eget website.

16 February / / Netnyt / Netsurf

Der er vidst begyndt at komme nogle flere reklamer på nettet. Heldigvis ser jeg ikke mange af dem, da Firefox’ AdBlock normalt får lov at fjerne de værste. Det sker dog en gang i mellem at der dukker nogen op, hvor jeg tror filmen helt er knækket for site-ejeren, og de helt har glemt hvorfor man kom på deres site. Tag nu ekstrabladet. Jeg læser aldrig den trykte avis, men deres netavis er blandt de bedre, fordi den er rimeligt nem at skimme. Der opdateres jævnligt og det virker som om at der er en bevidst prioritering af hvad de syntes, der er vigtigt.