Vi var tre par, der for et par år siden to afsted på en uges flodbådsferie. Ingen af os havde prøvet det før og der var ej heller nogen, der var specielt interesseret i sejlsport eller sejlads i øvrigt.Flodbådsferie er lidt mindre pakkerejse end så mange andre tilbud, og selvom man ofte kan købe rejsen og leje båden hjemmefra, vil man ofte selv skulle sørge for at komme fra lufthavn til den base, hvor man får båden. Typisk er det intet problem - en kombination af taxa, tog eller andet kan ofte klare det, og man skal blot undersøge afgange hjemmefra.
Man kan komme på flodbådsferie flere steder i verden. De mest populære steder er sydfrankrig, holland og italien. Der findes dog også mange andre muligheder - blandt andet england, irland og USA.
Flodbåden
Flodbådene findes i mange forskellige størrelser og udformninger. Typisk er den bedste sammenligning en campingvogn. Pladsen indendøre er begrænset, men der er lige plads nok til at det fungerer. Man kan “lære” at sejle båden på ganske få minutter - typisk skal man bare lære at starte og slukke motoren - vide hvor gashåndtaget sidder og så betjene roret.
Den båd vi lejede var den største, der blev udlejet, og denne bestod af et komibineret køkken/spisestue/opholdsrum, en gang, tre soveværelser samt et bad (med bruser) til hvert soveværelse. I Spisestuen var en indendørs “bro” (styreplads), hvor båden kunne styres fra, ligesom der ogs˚ p˚ soldækket over værelserne var en bro, hvor man kunne sidde udendørs og sejle skibet.
Udover selve båden, har nogle udlejere også lidt “udvidelsesmuligheder” - f.eks, kan man leje en swimming pool i en anhænger til båden, en terasse anhænger (med bord og et par stole) eller cykler. Vi lejede ingen udvidelser, men ville meget gerne have haft en eller flere cykler - det ville dels have gjort indkøbt meget nemmere og dels kunne man udforske landet lidt længere ind end man nåede til fods.
At sejle…
Der er typisk brændstof og vand nok på skibet til en uges sejlads - så det behøver man ikke at bekymre sig om, når man sejler rundt. Strøm leveres af skibetsmotor, og her skal man blot være opmærksom på at dem, der har soveværelse oven på denne ikke har en chance for at sove, når den er tændt.
Når man sejler på kanalerne, vil man typisk sejle fra by til by - de ligger ofte rimeligt tæt. Hvor man må ligge til, giver ofte sig selv, og betalingen for at lægge til, er normalt inkluderet i lejen af båden (så man blot kan lægge til ved de øvrige kanalbåde, der sejler rundt.
Når man sejler på kanalerne, kan der være flere forhindringer, undervejs.
- Under broer broer man skal under, er normalt ikke noget problem. Bådene er ikke større, end at de altid burde kunne passere. Man kan komme ud for at stole skal lægges ned for at man kan komme under. passagerne kan tillige være ret smalle, så 2 skibe ikke kan passere hinanden - check derfor altid om der er nogen på vej den anden vej og brug hornet til at fortælle i kommer, hvis man ikke kan se igennem.
- Broer Nogle få broer kan man ikke sejle under, man skal vente på de går op. Her har nogle faste åbningstider, mens andre åbner når man kommer. Disse er sjældent et problem.
- Sluser At passere sluser kræver lidt teknik - alt efter bådens størrelse og manøvre dygtighed. Normalt havde vi en ved roret samt 2 på land med linjer i hver ende af båden. Ved fælles hjælp bragte de båden til at ligge cirka en halv meter fra slusens side mens man passerede den. Der er mange forskellige sluser - både manuelle, betjente og automatiske. Se hvad andre gør, og følg deres eksempel, hvis det virker fornuftigt.
Oplevelsen
Når man planlægger en flodbådsferie, er det ikke det at sejle båden, der er det spændende - efter de første par dage, bliver det hurtigt trivielt. Det er snarere det at se landskaber glide forbi og opleve de byer man kommer til. Sørg derfor for at deres er noget spændende eller interessant på ruten, der planlægges. Man kan ofte kombinere flodbådsferie med en uges ophold i en ferielejlighed eller på et hotel - enten før eller efter hvor båden hentes/afleveres.
Tips om flodbådsferie
- Hvis båden er til 6-8 personer, så regn med at den er til 6 voksne - bestemt ikke mere.
- Hvis man sejler i frankrig, så hav mindst en med, der er flydende i Fransk.
- Sørg for at leje mindst en cykel - det gør indkøb meget nemmere (specielt nå man ikke ved hvor butikken ligger).
- Man behøver ikke at følges ad, når man er på land - man skal nok se rigeligt til hinanden ombord.
Links
- Martitim Camping.dk Dansk flodbådsferie arrangør. Vi arrangerede selv, men det blev vist ikke billigere, end hvis vi havde arrangeret gennem dem.
- Sun way En anden dansk flodbådsferie arrangør.
- Crown Blue Line En af de større udlejere af flodbåde (england, frankrig, tyskland, holland, irland, …).
- Connoisseur Den udlejer, som vi benyttede (frankrig, italien, tyskland, england, irland, ..)