Posts

I et hjørne af Wikipedia’s danske sider står der om “et såkaldt flatrate-abonnement, hvor man betaler en fast pris uanset forbrug”, og det lyder jo meget godt, men man skal nu passe på, hvis man køber flatrate abonnementer nu om dage, for det er ikke dem alle, der er lige flade.

Tag nu f.eks. Telia’s Mobil Bredbånd (Telia Flatrate Data). Her er der en fin graf, der forklarer hvad Flatrate går ud på - fald pris, uanset forbrug. Den fine graf stopper dog ved 10 Gb, og det er fordi at kommer du over det, så starter taxameteret igen. Det er med andre ord ikke rigtigt flatrate, men mere et abonnement med et ret stort inkluderet forbrug. Det kan godt være, at de fleste normale brugere ikke kommer over eller i nærheden af 10Gb i trafik, men derfor syntes jeg godt nok det er vildledende at kalde det Flatrate, når det nu reelt ikke er det.

Jeg var sikkert blandt de første, der fik en digital signatur, da de blev lanceret. Som nørd med interesse for sikkerhed, så burde digitale signaturer jo være rigtig smarte. Jeg har også brugt den en smule - til at komme ind på skat.dk, til eboks.dk og nogle ganske få andre ting.

Jeg fik ikke lige lagt en kopi ud på en USB disk, da jeg opgraderede min Mac til Leopard, og i dag kom jeg så i tanke om det - Jeg skulle lige ind og kigge i min eboks, og var nød til at smutte ind via NetBanken i stedet for at gå direkte ind.

Hvis man ellers arbejder med en “light” platform, hvor man kan lave releases lige så ofte som man har behov for - kan lytte til hvad “markedet” vil have og reagere på det, så er det vel okay, at man smider lidt sourcekode ud en gang i mellem - bare lidt af det, der ikke bruges længere, er det ikke?

Tja… Til trods for at vi har cvs-baseret versionsstyring på alt, at vi laver backups af serverne (og de sikkert ligger rigtigt længe - bare for at være helt sikre. Så har de fleste vidst alligevel investeret mange følelser og hjerteblod i deres sourcekode, for den skal da ikke bare slettes - det at der ikke er brug for den, er i hvert fald ikke noget godt argument.

Det er vidst efterhånden en tradition at tage i biografen i dagene efter jul - for at se en god film, for at slappe lidt af på en travl tid og så videre. I år faldt valget på “I am legend”, som er Will Smiths seneste film. Den hører til i Sci-fi genren, og man følger Will Smith som Robert Neville - en af de sidste overlevende efter en virus har taget det meste af jordens befolkning. Filmen var godt nok en fæl skuffelse. Den er flot håndværk, og der er noget, der ligner potentialet til at blive en spændende historie. Det bliver bare aldrig rigtigt for alvor til noget - kun en opbygning, chock effekter og lidt uhygge. Det er lidt synd.

Er du en der gør noget eller en der snakker om at gøre noget? Der findes vidst mange forskellige former for skoler/ideologier indenfor software udvikling, og jeg tror nok, uden at have været igennem dem alle, må høre til inden for sfæren af pragmatisk/praktisk orienterede udviklere, der ikke helt har en fast model, men snarere kigger i værktøjskassen fra projekt til projekt.

Jeg har dog - i samarbejdet med mange (specielt interne) IT-udviklingsafdelinger - efterhånden lært, at der er nogle, der er “Talkers” - hvor fokus i høj grad mere er på at lave fine analyser, studier af best-practices og læse analyser fra konsulenthuse. Mon ikke de skulle forbi Jeff Atwood’s post om Are you a Doer or a Talker?