iSquint

iSquint

Jeg fik en fin ny iPod Classic i december, og udover at fylde den op med alt hvad jeg har af CD’er (der i forvejen lå i iTunes), ville jeg også gerne have lidt videoer på den, men det kan godt drille lidt - med mindre man får lidt hjælp.

Jeg har “abonnement” på CommandN, hvor det blot var at skifte fra en version til en anden. De laver en iPod udgave, og da iTunes blev peget mod den, så begyndte det fint at dukke op på iPod’en. Jeg plejer også at lytte til Cranky Geeks, hvor jeg har skiftet fra Audio feedet til video udgaven - heller ingen problemer i det.

Så er der lige den øvrige stak video filer, jeg havde liggende i underlige formater. De var straks lidt værre idet de formater, som iPoden kan afspille ikke lige var dem, som videoerne lå i. Vil man have løst det problem, så er det heldigvis lige til, når man først lige har fundet programmet iSquint.

iSquint er en gratis light udgave af VisualHub, og hvis man blot vil konvertere fra (mange, rigtigt mange) forskellige video-formater til noget, der kan afspilles på en iPod, så fungerer det ganske fint - faktisk behøver man end ikke at rode med de avancerede indstillinger for at få et fornuftigt resultat ud af det.

comments powered by Disqus