Må jeg ikke advare. Der findes journalister, der er mere fokuseret på at lave sensationelle overskrifter end at formidle nyheder. Politikken har et sørgeligt eksempel på dette. I følge Morten Bay, som angiveligt har 12 års erfaring med formidling af teknologi i danske medier, kan iPhone5 ikke bruges hos TDC ("Mobilkæmpe kan ikke levere mobildata til iPhone 5").
Det er noget forfærdeligt vrøvl. iPhone5 virker mindst lige så godt hos TDC som tidligere iPhones. Hos berlingske gør Mads Allingstrup det lidt bedre ("TDC-kunder snydes for hurtig iPhone 5") - Selvom overskriften får det til at lyde som om der findes hurtige og langsomme versioner af iPhone5.