Posts

28 October / / Sport / Netnyt

Det er ganske imponerende, hvad en racercykel tilsyneladende kan holde (og bruges) til, hvis eller blot man er dygtig nok. Det blev demonsteret i en video, der blæste rundt på youtube for et par uger siden. Hvis du endnu ikke har set Martyn Ashton optræde i videoen, så se videoen her:

http://www.youtube.com/watch?v=7ZmJtYaUTa0

Nu er der så også kommet en video på youtube med fraklip, og selvom den ikke er ret lang, så er der nok med til at vise, hvorfor man ikke helt selv skal forsøge at eftergøre den færdige video. Selvom han fortæller at cyklen kun fik en punktering og et par skrammer undervejs, så må Martyn selv også have fået en del skrammer og blå mærker undervejs. Fraklip-videoen finder kan du se her:

24 September / / Gear / Hverdag / Netnyt

Jeg har, som tidligere nævnt, en TDC Homedisk stående hjemme i kælderen, og den er over de seneste par uger nu blevet lavet om til husets jukeboks og indeholder alt den musik, der tidligere var samlet sammen på min stationære Mac. Ved at have det liggende på Homedisken, er musikken altid tilrådighed for andre gadgets, som kan finde ud af at bruge “iTunes hjemmedeling” - uanset om Mac’en er tændt eller ej.

23 September / / Hverdag / Sikkerhed

Jeg havde i dag to missede opkald på mobiltelefonen. Det kunne virke ret underligt, da den har ligget i lommen hele dagen og ikke været på lydløs, men det er det faktisk ikke. Det var meningen, at det skulle være missede opkald.

De flestes reaktion på missede opkald er jo typisk at ringe tilbage og lige høre, hvad vedkommende ville - og det er der så svindlere, der udnytter. I mit tilfælde kom opkaldet fra Guinea (landekode +224), men hvis man ikke lige er opmærksom og bemærker plus’et (eller at der ikke står +45, som der typisk gør), så kan det hurtigt blive et dyrt opkald.

14 September / / Gear / Mobil

Må jeg ikke advare. Der findes journalister, der er mere fokuseret på at lave sensationelle overskrifter end at formidle nyheder. Politikken har et sørgeligt eksempel på dette. I følge Morten Bay, som angiveligt har 12 års erfaring med formidling af teknologi i danske medier, kan iPhone5 ikke bruges hos TDC ("Mobilkæmpe kan ikke levere mobildata til iPhone 5").

Det er noget forfærdeligt vrøvl. iPhone5 virker mindst lige så godt hos TDC som tidligere iPhones. Hos berlingske gør Mads Allingstrup det lidt bedre ("TDC-kunder snydes for hurtig iPhone 5") - Selvom overskriften får det til at lyde som om der findes hurtige og langsomme versioner af iPhone5.