Stavekontrol efterlyses..

Jeg kan blive helt vildt irriteret, når jeg drister mig til at læse undertekster på Kanal 4 og Kanal 5 – de er ofte fyldt med så mange stave- og oversættelsesfejl, at man må græmme sig. Man skulle da tro, at massemedier havde en minimal forpligtigelse til i det mindste at kunne stave nogenlunde.

I dag kan man så se, at ekstrabladet ikke er meget bedre i deres kvaitetscheck – hvor burde det dog være pinligt, at man på forsiden har en tophistorie med stavefejl i teaseren :-(

Media_httpwwwnetfacto_laaeh

Film: I am Legend

Media_httpbetanetfact_epzhh

Det er vidst efterhånden en tradition at tage i biografen i dagene efter jul – for at se en god film, for at slappe lidt af på en travl tid og så videre. I år faldt valget på “I am legend”, som er Will Smiths seneste film. Den hører til i Sci-fi genren, og man følger Will Smith som Robert Neville – en af de sidste overlevende efter en virus har taget det meste af jordens befolkning. Filmen var godt nok en fæl skuffelse. Den er flot håndværk, og der er noget, der ligner potentialet til at blive en spændende historie. Det bliver bare aldrig rigtigt for alvor til noget – kun en opbygning, chock effekter og lidt uhygge. Det er lidt synd.

De får faktisk tegnet et flot og skræmmende billede af New York som en øde og forladt by – lidt i stil med Farmagusta på Cypern, hvis du måtte have været der – men historien er bare ikke god nok (eller måske rettere, bliver ikke fortalt godt nok) til at det for alvor bliver en god film. Øv.

Spareråd fra forsyningsselskabet

Vi har lige fået en bog med posten fra HNG, der forsyner os med naturgas, som giver råd om hvordan man kan spare på gassen. Den ligner sikkert dem, der tidligere er kommet fra NESA, som giver gode råd om at spare på strømmen. Er jeg mon den eneste, der syntes det er lidt mystisk, at selskabet, der tjener penge på at levere strøm eller gas til mig, vil fortælle hvordan de kan tjene mindre på mig som kunde?