Så har vi fået skiftet vores Peugeot 307 stationcar med en Citroen C4, og selvom vi ikke har kørt meget, så skal jeg da gerne dele de første indtryk med det samme. For god ordens skyld, skal jeg bemærke, at vi ikke selv har valgt den, men snarere fået den til delt. C4 er vidst Citroens forsøg på at gå efter dem, der normalt køber en Ford Focus, og en af de nyere modeller fra Citroens hånd. Umiddelbart var forventningerne bestemt ikke alt for optimistiske. Citroen har for mit eget vedkommende altid stået som en lidt “skævt” bilmærke, der forsøgte at finde de mest komplicerede løsninger på mange ting – tænk bare deres hæve/sænke systemer.
Posts
Så er der kommet en køb knap i DR’s netradioer. Med denne kan man købe det stykke musik, som man lytter til. Køb knappen sender dig over i TDC Onlines musikbutik. Det er da bare en oplagt ide – når man hører noget man kan lide, så behøver man ikke huske hvem det er og hvad nummeret hedder – man køber bare.
Se også hos ComputerWorld.
Netbanker er et fantastisk værktøj til at følge hvad man bruger sine penge på, og med arkiver tilbage i tiden kan man så også se den historiske udvikling. Nogle gange er det sjovt – andre gange, tja… så er det bare interessant. For halvandet år siden var det biografer, restauranter og andet storbyliv, der prægede posterne på kontoen. Nu om dage er de poster forsvundet. I stedet er det byggemarkeder og planteskoler, der præger listen. Man kan sørge godt se vi er flyttet i hus.
I morges kunne man på en række stationer møde forbrugerrådet, og ud fra en 5 minutters dialog tror jeg de har overtaget nogle ”medarbejdere” fra BRF kredit. De ville gerne fortælle om erstatninger ved tog forsinkelser. Bevars… det har været rimeligt slemt denne sommer, men hvorfor skal vi kræve erstatning af DSB, når det er banestyrelsen, der er skyld i problemerne?
… og i øvrigt, så prøvede jeg jo at udfordre repræsentanten fra forbrugerstyrelsen på hans argumenter, men det var vidst uhørt – i hvert fald klappede han i som en østers og efter 30 sekunders pinlig tavshed kastede han sig over næste offer.
I dag er der opstart på projekt badeværelse. Da vi købte huset sidste år, havde sælger stort set renoveret hele huset – det eneste der manglede var at få gjort noget ved badværelset, der stadigt lignede noget fra slutningen af 60’erne (hvilket det sådan set også var). Vi rendte rundt i foråret og kiggede på, hvad vi ville og hvordan man lige kunne gribe et sådant projekt an. Det er en jungle, men efter besøg hos diverse leverandører og en del surfing rundt på nettet fandt vi ud af hvad vi ville.