Vi var lige et smut i Madrid sidste weekend. Det er en ret fantastisk by, og efter 3 dage, hvor gaderne blev travet tynde (bistået af lidt bus og metroture), fik vi vidst set det meste af byen.
Posts
Man skulle tro, at de utallige historier om virksomheder, der har kludret i mail-udsendelser og kommet til at fortælle hvem, der var med på deres mailing lister, kunne lære folk ikke at gentage det, men nej. I dag var det så tradedoubler, der syntes deres affiliates skulle lære hinanden at kende og derfor blottede en stak mailadresser til de øvrige. Suk.
Som enhver konge af villavejen har vi naturligvis en Webergrill (den store 57cm). Det har alle andre også, og med moderne hjælpemidler som f.eks. en grillstarter er der nærmest ingen udfordringer i udendørs madlavning. Vi har dog udstyret, der tager det til the next level. Rigtig udendørs madlavning starter naturligvis med et bålfad (Olympic fra TripTrap). Efter et par års træning med kul, så er man vel klar til at lave et solidt bål med træ. Når man har fået nok styr på processen, finder man en Bon-Fire trefod fra skuret og placerer den hen over bålet.
Jeg er normalt rimelig stor fan af ISO. De er ret gode til at blande discount varer med mærkevarer, så man selv kan vælge om man bare skal have kød eller man lige skal have en økologisk, fairtrade gris, der er mesterhakket efter alle kunstens regler… men jeg syntes nu, at hvis man ligefrem køber mærkevare jord, så er man på kanten af at have jord i hovedet – i hvert fald når det koster en bondegård.