Jeg skrev for længe siden om Glympse, som var en app, man kunne installere på sin mobiltelefon, og så tillade andre at følge ens position (med udgangspunkt i mobilens vidende om hvor den var (typisk GPS).
Der er sket meget siden da, og blandt andet har Glympse opgivet privatkunder og i stedet flyttet deres fokus over på erhvervsløsninger. Det ændrer dog ikke på, at det er ret smart i nogle situationer, at kunne dele sin live placering med andre mennesker.
Nogle af de situationer, hvor det er praktisk er blandt andre:
- Når man cykler lange ture uden nogen fast plan om rute eller tid.
- Når man er i Tivoli, på bakken eller andre forlystelsesparker.
Hvor Glympse krævede en App på mobilen, så er der nu om dage et nemmere og simplere alternativ, som de fleste sikkert allerede har - i hvert fald hvis man bruger Android. Der er kommet en “Location sharing” i Google Maps, og det betyder, at man direkte fra Maps nu kan dele sin placering “live” og både til personer og til grupper af personer.
Man deler som udgangspunkt sin placering en time, men det kan justeres efter behov
- eller indtil man eksplicit vælger ikke længere at dele den. Når placeringen er del så sender telefonen selv opdateringer til Google Maps, og alle man har delt sin placering med, vil kune se hvor man er.
Man kan slå delingen fra når som helst, så man behøver ikke at vente på den udløber efter den tid, man måtte have sat op.
Funktionen kræver (naturligvis) at mobilen har internet adgang (enten via wifi eller mobil data), og den kræver også normalt, at telefonen har et GPS signal (uagtet at bestemmelsesplacering via wifi, BLuetooth tags og lignende i teorien også er muligt), hvorfor det virker bedst udendørs.