Posts

31 January / / Rejser / Fotografi

Vi rejste med Albatros til Indien. Det var anden gang i Indien - første gang var vi i Goa. Denne gang var det en rundrejse med en lille gruppe af danskere og med dansk rejseleder. Vi besøgte Delhi, Jaipur og Agra undervejs.

Vi fløj med Finnair, så flyveturen dertil var (frem og tilbage):

  • København - Helsinki.
  • Helisinki - Delhi

Turen foregik i en mini-bus med plads til cirka 24 personer og vi havde en fast guide med rundt.

30 January / / Netnyt

Jeg kan blive helt vildt irriteret, når jeg drister mig til at læse undertekster på Kanal 4 og Kanal 5 - de er ofte fyldt med så mange stave- og oversættelsesfejl, at man må græmme sig. Man skulle da tro, at massemedier havde en minimal forpligtigelse til i det mindste at kunne stave nogenlunde.

I dag kan man så se, at ekstrabladet ikke er meget bedre i deres kvaitetscheck - hvor burde det dog være pinligt, at man på forsiden har en tophistorie med stavefejl i teaseren :-(

21 January / / Gear

Jeg har rodet med den klynge spaghetti, der normalt ligger under mit skrivebord og forsyner Mac’en, skærm, højtalere og alt muligt andet med strøm. Det har ikke tidligere været hægtet på nogle former for strømsparende initiativer, og nu var det så på tide.

Der har i nogle år eksisteret såkaldte pc strømspare skinner. Det er en almindelig el-skinne, hvor der så er en USB ledning på. Når man har liv i sin pc, så mærker USB forbindelsen det, og tænder for strømmer. Det er sikkert en smart ide, men jeg har aldrig lige syntes om den.

10 January / / Netnyt

Media_httpwwwnetfacto_rcxha

Hvis du har iWork ’08, så er der (vidst nok som noget nyt) kommet en dansk stavekontrol. Jeg faldt over den ved et tilfælde, så hvis du heller ikke lige har lagt mærke til den, så er her lidt hjælp til at finde den.

For at få den til at virke (i den engelske version af iWork), skal man lige fortælle at teksten er på dansk. Vælg al tekst i dokumentet, og åbn “inspector”, Vælge Text (“T”) og så vælge “more” fra rækken under knapperne (jeg tror nok det er en slags faneblade omend de ikke rigtigt ligner faneblade.

09 January / / Gear / Netnyt

iSquint

Jeg fik en fin ny iPod Classic i december, og udover at fylde den op med alt hvad jeg har af CD’er (der i forvejen lå i iTunes), ville jeg også gerne have lidt videoer på den, men det kan godt drille lidt - med mindre man får lidt hjælp.

Jeg har “abonnement” på CommandN, hvor det blot var at skifte fra en version til en anden. De laver en iPod udgave, og da iTunes blev peget mod den, så begyndte det fint at dukke op på iPod’en. Jeg plejer også at lytte til Cranky Geeks, hvor jeg har skiftet fra Audio feedet til video udgaven - heller ingen problemer i det.