Landroid LX970

Vi har en større græsplæne og da priserne for en robotklipper efterhånden var kommet ned i et rimeligt niveau købte vi for et par år siden vores første robotklipper. Kravet var en maskine, som kunne håndtere en plæne på 600+ kvadratmeter.

Vores valg faldt på en LandXcape LX970. Det var den billigste, der var dimensioneret til vores græsplæne. Den har kørt fint i to sæsoner, men var død da foråret startede og er nu erstattet af en ny. Følgende er en opsummeering og lidt tips om vores erfaringer med den første robotklipper.

LX970

Installation

Det er ret nemt og enkelt at instalere den og få op at køre. Vores krævede en “dok” (base station) hvor maskinen står og oplader, når den ikke er i anvendelse. Fra denne trækkes en kantledning rundt langs kanten af det område, som klipperen skal køre i.

Første udfordring er at få lagt denne rigtigt. Der er en vejledning med fra producten om hvad afstanden skal være, men i praksis kan man med fordel lægge den ud, have lidt slack og ikke bange pløkkerne for dybt i græsset førend man har set den kører rundt.

  • Er afstanden for stor, får man travlt med at trimme kanter
  • Er afstanden for lille, risikerer man at klipperen kaster sig over blomster langs kanten.

Ledningen blev lagt i kanten mellem fliser og græs, hvor der ikke var bede for at have mindst mulig kantlkipning, mens den fik lidt mere luft mod hæk, bede og andre ting, der kunne tage skade.

Der findes to ideologier indenfor robotklippere. Dem, der lades via fronten, så de kører lige ind i garagen. Den anden type - som LX970 modellen hører til - lader via kontakt punkter på siden. Her kører klipperen lige igennem dokken, og stopper, når den parker for opladning.

Den største udfordring i installationen, var at sikre dokken var helt i vatter og plant med græsset. Hvis den ikke gør det, så opdagede klipperen ikke, at den var i dokken og fortsatte videre rundt langs kantledningen indtil den løb tør for strøm.

Maskinen

LX970’eren som vi valgte var en “dum robotklipper”. Den havde ikke bluetooth, wifi eller andet fancy fjernbetjening, men i stedet et simpelt knappanel på toppen, som er ret simpelt at betjene. Der er ikke mange advancerede muligheder, og grundlæggende var maskinen designet til at blive sat op en enkelt gang og passe sig selv - hvilket den stort set også gjorde.

LX970

Da robotten døde

Maskinen havde drillet på et tidspunkt og hvorfor husker jeg ikke længere. Ved enhver henvendelse til supporten starter med en besked om at man skal opdatere robotklipperen til nyeste firmware. I LX970 sker dette ved at man forbreder en USB nøgle med en særlig fil, og via nogle knap-kombinationer får startet opdateringen.

Det gjorde jeg, men opdateringen har et kritisk punkt, hvor maskinen er opdateret og skal genstarte. Hvis man ikke får fjernet USB stikken på præcist det rette tidspunkt, hvilket jeg ikke fik gjort, så risikerer man at maskinen “dør” og ikke kan starte - hverken med ny eller gammel firmware.

Efter den fejlede opdatering ved græsklipningssæsonen, blev den vinterparkeret inde i håbet om at den kunne genoplives efter et par måneder uden strøm, men det var ikke tilfældet.

LandXcape har opdateret LX970 modellen til en LX970i, og i den nye version er der wifi indbygget og man kan opdatere firmware via wifi, den bør ikke længere kunne dø på samme måde.

Erstatningen

Vores nye robotklipper er en lidt dyrere model (men stadigt i den billige ende). En Robomow RX50u. Denne post skal ikke også indeholde noter om denne, men i de par måneder, som den har kørt er nogle af de største forskelle vi har bemærket følgende:

  • Kanttråden kan ofte genbruges mellem mærker og modeller, så det blot er dokken, der skal skiftes.
  • Kanttrådens afstand til kanterne er dog ikke “cirka den samme” og kan varierre med 10-20 cm i forventet afstand fra tråd til kant.
  • Den nye model har ikke regnsensor (det antog vi var så standard, at vi ikke engang overvejede det).
  • Klippemønstre er helt anderledes modeller i mellem.
  • Den nye har bluetooth og det letter betjeningen, men rækkeviden på bluetooth er ringe - højest 2-3 meter
  • Robomow app’en antager man kun er en person, der bruger app’en, så man skal dele login til Robomow.com.
comments powered by Disqus