Når man kommer rundt og omkring, så syntes jeg ofte det er spændende at opdage og læse om historiske begivenheder, de steder man kommer. Selvom det en gang i mellem kan være sjovt at læse store historiske romaner, så er skilte med småhistorier man møder i landskabet ofte lidt mere tilgængelige og kræver ikke helt samme engagement som bøger.
Problemet er så blot hvordan man finder de små lokale ting på sin vej, og det er dagens website et glimrende eksempel på. Må jeg præsentere Foreningen HistoriskAtlas.dk. Sitet er et online atlas, hvor der er tilføjet et lag af interessepunkter, så man ved at zoome ud og ind i Danmark, kan finde steder, hvor der er “sket noget” - stort som småt.
Historisk Atlas er en forening, der startede tilbage i 2006 med fokus på Odense, men er siden udvidet til at dække hele Danmark. Sitet indeholder beskrivelser af over 6000 lokaliteter, så der er nok at opdage og udforske.
Udover at man frit kan gå på opdagelse via kortet, så er der også muligheder for at filtere efter emner, tidsaldre, finde turforslag (både i bil, på cykel og til fods) og man kan endda også selv bidrage til sitet - f.eks. med tur forslag - der kan inspirere andre.