Vi har været på farten igen og turen gik til Sumatra. Det er en del af ø-riget Indonesien og et af de steder, hvor der ikke kommer mange turister (de kommer typisk på Bali, Lombok eller på Java). Vi rejste med Asiatours på deres “Sumatras Højdepunkter” tur.
Vi rejste i Februar 2019. Følgende er lidt om vores tur, men husk at ting ændrer sig – priser, forhold, kultur og alt muligt andet. Følgende artikel er blot til inspiration. Inden du booker rejsen til Indonesien, så husk kigge på Undenrigsministeriets rejsevejledning for Indonesien.
Forberedelse
Der findes for nærværende ingen guidebøger, der specifikt dækker Sumatra (der har været nogle få). Vores bedste bud var Lonely Planet’s Indonesia. Det er også til at finde noget om Sumatra på wikitravel og andre steder på nettet så man kan være så forberedt, man måtte ønske.
Rejseguides til Indonesien, Tranquebar, Borgergade, København.
Til betaling bruges Indonesiske Rupiah, som kan bestilles hjemmefra via ForexBank eller ens egen bank. En dansk krone er cirka 2.150 IDR. Vi havde vekslet nok hjemmefra, og havde kontanter i form af USD og Euro med, som backup, hvis det skulle blive aktuelt. Vi vekslede 3.242,40 DKK og fik 6.000.000 IDR. Det virkede meget passende til 11 dages frokost, aftensmad og øvrige fornøjelser. Morgenmad var inkluderet på alle vores hoteller.
Kreditkort kan bruges på “pæne steder” (dyrere restauranter, hoteller og nogle butikker), men forvent at bruge kontanter.
Vi fløj til Medan, der er den største by på Sumatra, og der findes ingen direkte fly fra Danmark. Det mest almindelige er at man kommer der til via Singapore (det gjorde vi), Bangkok eller Jakarta. Når man lander, skal man i lufthavnen købe turistvisum (US$35 pr person, kontant).
Turen
Vilde Orangutaner, Bukit Lawang
På vores tur rundt var den mest spændende oplevelse en tur ud i regnskoven i Bukit Lawang, hvor vi så vilde Orangutaner. Selvom vi rejste i regnsæsonen, så var vejret generelt godt og varmt - med få (men intensive byger). I dette område kunne man også opleve (rå)gummiplantager og Palme olie plantager.
Vi kom forbi Berastagi, som ligger i 1300 meters højde, hvor det var køligere, men bestemt ikke koldt. Her besøgte vi blandt andet et spændende frugt marked, og havde fra hotellet udsigt til den hyper aktive Sinabung vulkan (der næsten dagligt har mindre udbrud).
Øen Samosir var den mest afslappende del, idet Tuk tuk byen, hvor vores hotel lå, er der hvor der kommer flest turister, hvorfor der er spisesteder, barer, cafeer og anden underholdning rettet mod turister.
Andre oplevelser og tips
Benzin til salg
På hele vores tur rundt havde vi guide og chaufør med hele tiden, og det var vist meget godt. Man kører i venstre siden af vejen, og vejene er generelt i meget dårlig stand, så man skal regne med det tager lang tid at komme omkring. Det er ikke ualmindeligt, at en tur på 100 km/t kan tage 3-4 timer. Brændstof sælges overvejende fra statsejede benzin-stationer og så lokalt i 1,5 litters dunke - 88 oktan er det mest almindelige.
Fodgængere er ikke noget der findes i stor stil - og derfor heller ikke fortorve. De fleste bor på deres motorcykel. Trafikken er et kaos for vesterlændinge, og vejskilte så vel som trafiklys er meget sjældne. Udenfor de større byerer var det til at gå rundt og opleve lokale forhold, men i storbyer som Medan, var det stressende at komme rundt, krydse veje og i det hele taget kunne opleve noget til fods.
Trafik, Medan
Strømforsyningen er rimelig stabil, men der kan forekomme enkelte afbrydelser fra tid til anden. Stik er de samme som danske 240v (type C og F)og man behøver ingen adaptor til sit elektronik.
Internet findes efterhånden alle steder, der kommer turister, men er langsomt og ustabilt. Der forekommer vist også noget censur i stil med “the great firewall of china” så nogle sites findes bare ikke når man er i Indonesien (f.eks. reddit.com). Det er ikke ualmideligt at ISPer indsætter reklame sites på alle domæner, der ikke findes, så laver du slåfej i et domænenavn, kan du hurtigt drukne i lokale reklamer.
Man kan ikke drikke vand fra vandhanerne på Sumatra - heller ikke de lokale. Alle køber vand i flasker (eller dunke) til drikkevand (eller koger vandet inden brug). På hoteller og på ture i busser, var det helt normalt at man fik den første halve liter vand hver dag, men på grund af varmen, er det sjældent nok til at dække dagens behov.
En af de sjove oplevelser var, at man konsekvent ved alle måltider, fik en gaffel og ske, men ikke en kniv. De havde flere steder knive, men det var noget man skulle bede om. Det meste af maden på menukort kræver ikke nødvendigvis kniv, men det var lidt spøjst.
Toilletter var også en “oplevelse”. De fantes i mange varianter og det var rart at have rejst rundt og oplevet de mange varianter, som man kunne rende ind i hvor vi kom rundt. Det mest almindelige var toiletter som vi kender dem i Danmark, nogle steder dog med en spand ved siden af til toiletpapir, da afløbet ikke kunne klare papiret. Japanske toileter “med bagvask” i stedet for toiletparpir var også almindelige. Udover dette så var der også “squat toiletter”.
Selvom der ikke kommer mange turister på Sumatra, så var vores oplevelse at mange taler nok engelsk til at man kan kommunikere med dem. Fordi turister stadigt er relativt sjældende på Sumatra, så syntes mange lokale også det var fantastisk, hvis de kunne få lov at få taget et billede sammen med os.
