Det er ofte lidt imponerende at se fly ankomme til en gate, udskifte deres passagerer og hurtigt forsvinde ud mod fjerne destinationer, men har du nogensinde tænkt på hvor mange fly, der er er i luften over os?
Det har nogle fra Zurich University of Applied Sciences, og ud fra data, der syntes at dække alle kommercielle flyvninger, så har de lavet en animation, som dækker verdens flytrafik i et døgn. Den er nu at finde på Youtube og ret imponerende.
http://www.youtube.com/watch?v=G1L4GUA8arY
Når vi i øvrigt er ved fly trafikken, så ser det ud til at folk med rejsefeber kunne få nogle nye spændende muligheder fra Københavns Lufthavn - SAS har annonceret, at de åbner en rute til San Francisco (den savnede vi, da vi var på Hawaii) og Norwegian har annonceret planer om lavpris til New York. Om det lykkedes for Norwegian at få lavpris flyvninger “i luften”, er jeg ret spændt på. Tidligere er eneste eksempel på lang-distance lavpris vidst AirAsia, der havde flyvninger fra Asien til London og Paris, men som opgav ruterne tidligere på året.