TDC har lige afleveret halvårsregnskab, og uanset hvorledes det går, så skal man naturligvis ud med en negativ historie om det. På Business.dk, som jeg ellers normalt regner for rimeligt seriøse, valgte man overskriften “TDC mister fortsat penge” - når man så læser pressemeddelelsen om driftsresultatet på 6.300.000.000 kroner (i plus - og som er steget 2.2%), så er der noget i mit hoved, der ikke helt kan få tingene til at hænge sammen.
Hvor mange milliarder skal man mon være i plus for ikke at tabe penge i følge pressen?