Det er sikkert agurketid, og det er derfor, at medierne skal fyldes med ikke-nyheder til den store guldmedalje. De fleste af dem kan man sukke dybt over, og så komme videre med dagens gerninger… og så er der dem, der efterhånden er trykt så mange gange og så ensidet, at man næsten får kvalme af dem.
En af mine personlige hade artikler, er dem, der med jævnlige mellemrum kommer om hvor specielle og fantastiske udviklere er, og at de sørme fortjener at blive og skal behandles helt specielt - faktisk som de absolut mest fantastiske medarbejdere.
Der alt for mange udviklere, der føler sig ramte af de glade buskaber og derfor ligeledes ser en ret til at træde på kollegaer og andre ansatte fordi de hører til den særlige elite - og det desværre uden helt at være berettiget til en særstatus.
Enhver organisation har sikkert deres michellangelo, picasso eller anden kunstner i verdensklasse - faktisk er nogle organisationer så heldige, at de har flere. Der er bare også en del, der bare er håndværkere, der maler vægge og lofter.
Det kunne være rart, hvis nogle af sommerferie artiklerne en gang i mellem ikke bare fedtede for udviklerne, men rent faktisk også lige brugte en linje på at fortælle, at det sted man arbejder, har nogle forretningsdrevne mål og at lærredet - om man vil blive i male metaforen - er sat af organisationens ressourcer og mål - ikke af udvikleren egne personlige mål og drømme.
… og sådan er det sikkert også med projektledere, med sælgere og mange andre i en organisation. Selvom det sikkert er sjovest at lave hvad man har lyst til, så er det de færreste steder, der udelukkende formår kun at have sjove opgaver - og hvem ved, måske er Google’s 20% tid et udtryk for at det er hårdt og træels arbejde de øvrige 80%.
