Det er som oftest ret spændende at færdes på cykel i morgen trafikken. Specielt fordi betænksomme bilister ofte ikke overvejer hvilke konsekvenser, deres hensyntagen til andre bilister, eventuelt kunne have for cyklister.
Dagens tur ind ad Lyngbyvejen til Sydhavnen bød blandt andet på:
En tankvogn, der betænktsomt ikke ville genre biltrafikken, og derfor havde parkeret på tværs af cykel- og gangstien. Om det rent faktisk var smart at jage bløde traffikanter ud på vej banen kunne man sikekrt stille spørgsmålstegn ved, ligesom det måske havde været en rigtig god ide at køre tankbilen helt ind i indkørslen til det hus, hvor olien blev leveret, så den slet ikke generede nogen.
Den klassiske samling af professionelle bilister (chaufører, vognmænd, taxier og lignede), der endnu ikke lige har fået købt et håndfrit sæt til mobil telefonen, og samtigt er nød til at føre en engageret samtale, der i væsentlig grad hæmmer deres evne til at køre bilen (bussen eller lastbilen) nogenlunde koncentreret.
En del biler, der havde en sikker forventning om at cykler har gennemgået samme revolutionerende udvikling som biler, for hvad angår sikkerheds- såvel som bremseudstyr, hvorfor en cykel, der kommer kørende med 30+ km/t ad en cykelsti, naturligvis kan bremse – næsten – uden problemer på en meter, hvis man som bilist ikke lige havde set cyklen eller groft undervurderet farten på cyklen.
Jeg glæder mig næsten allerede til turen hjem i eftermiddag. Her plejer de mest spændende oplevelser, typisk også at være de bilister, der har en absolut sikker forventning om at deres hjerne står på broadcast, så alle kan forudse, at de har tænkt sig at svinge – uden blink, uden varsel – og at man derfor forventes at holde tilbage for dem.
… men suk. Min cykel har ikke abs bremse eller lignende, så normalt ender det med nogle dramatiske undvige manøvrer – og måske nogle passende fakter, råb eller anden signalering.
