Er der mon nogen, der har fået Gmail mobilapplikationen til at virke på en SonyEricsson P1i på TDC’s mobilnet? - Jeg har nemlig periodisk eksperimenteret med den og den virker faktisk ikke særligt godt.
Jeg har installeret den uden problemer, kan fint logge ind og se mine mails, men derfra går det så galt. Når jeg prøver at se en mail, så får jeg vist login-siden igen med beskeden “Username and password do not match. You provided ()”.
Det er godt nok ikke særligt konstruktivt.
Jeg har egenligt troet, at det var Google’s Java applikation, der var et eller andet galt med, men da vi var i Lisabon for nyligt havde jeg mobilen hægtet på et Wifi-netværk, og der fungerede applikationen fuldstændigt problemfrit.
Det kunne så tyde på at det ikke var applikationen, men måske snarere var mobilnettet, der drillede. Er der mon nogen, der har nogle ideer til hvordan man får Gmail til at spille på mobiltelefonen?