Leopard

Tja… så kører jeg OSX 10.5 - “Leopard”. Der er godt nok lavet om i mange småting, og umiddelbart til det bedre. Jeg fik lavet en SuperDuper backup, formateret harddisken, installeret Leopard og smidt alle “basics” på i en fart (QuickSilver, Thunderbird, Firefox og lidt andet).

Generelt er det gået imponerende godt - f.eks. lykkedes det mig at flytte hele min rippede CD-samling plus iTunes køb (med DRM) uden problemer. Min mail er alt sammen IMAP, så den har heller ikke givet anledning til problemer, og efter at have fået lidt plugins og en tur med Googles Browser sync, så ligner Firefox også sig selv.

Der er lige et par småting, der udestår - f.eks. at få min VPN-klient til arbejdet op at køre igen sammen med en Citrix-klient. Adium driller også - der ville jeg jo gerne have al historikken med over, men det syntes den ikke lige jeg skulle have. Øv. Der er også mange andre detaljer, der langsomt popper op - efter over 2 års drift har man tilsyneladende fået installeret temmeligt mange små utilities og lavet mange tweaks i hjørnerne.

På min PowerMac (G5 - 2x 2.3Ghz, 2Gb RAM) føles Leopard noget hurtigere end Tiger. Boot tiden er hurtigere, Spaces flyver frisk over skærmen og såvidere. Når jeg er færdig med at tilføje utilities, så er den sikkert nede på normal hastighed :-)

comments powered by Disqus