Jeg syntes generelt, at jeg er rimeligt ”ryger tolerant”, hvis der da ellers er noget, der hedder det. Hvis folk ryger, hvor det er tilladt, beder jeg dem ikke holde op, men flytter selv væk, hvis røgen generer mig. Efter det nu er blevet forbudt at ryge i togene, sættes ens tålmodighed dog efterhånden på en prøve. Jeg ved godt, at der ikke er ryge forbud på s-togenes perroner, men derfor behøver man jo ikke som ryger gøre en dyd ud af at genere flest mulige medpassagerer, mens man venter på toget.
Der er dog efterhånden et flertal af de rygende togpassagerer, der har fået den ide. Selvom du står klods op ad andre, så er det tilsyneladende i deres verden helt acceptabelt at tænde en smøg og puste ud, hvor man har lyst.
Så er der lige de skod, der efterlades. Engang puttede man dem i skraldespandenes dertil indrettede rum – det er efterhånden også slut. I stedet er den nye stil, at man tager et dybt, solidt sug af smøgen lige inden man går ombord og smider så resten af smøgen bagud – sikkert med indforstået ansvarsløshed for om det eventuelt skulle ramme nogen eller hvad de måtte medbringe af tasker. Jeg har faktisk to gange siden oktober, set den lande i en taske eller indkøbspose, og hvor jeg kun undrer mig over, at der tilsyneladende ikke skete noget.
Det ville nu være rart, hvis der var nogle af de ”gammeldags rygere”, der snakkede om at tage hensyn og vidste hvad et askebæger var, men det er længe siden jeg har set dem i nærheden af offentlig transport.
