På Windows er du sikkert vandt til at man bruger ”add/remove programs” til at afinstallere programmer igen. På Mac kommer du til at lede forgæves efter dette program, men pyt. Man har jo ikke brug for det, vel? Når man vil afinstallere et program, finder du det blot i din Applications folder og trækker det ned i skraldespanden, der findes nede i Dock’en. Hvis du ikke vil trække applikationerne derned, så kan du også bare vælge programmet og trykke Ctrl plus backspace, så hopper det selv ud i intetheden.
Er det så helt væk? Hvis programmerne fungerer ideelt, så burde det være rigeligt. Der er dog mange programmer, der efterlader fodspor på din harddisk i form af konfigurationsfiler og andet støv rundt omkring.
Der findes en del programmer, der er ”afinstallationsprogrammer” – f.eks. AppZapper – som også forsøger at fjerne alt det digitale støv, som du ikke får med ved blot at trække det i skraldespanden.
Jeg har ikke selv erfaringer med ”afinstallationsprogrammer” – normalt lader jeg det digitale støv ligge – og sletter det, hvis jeg lægger mærke til det (nogle programmer efter lader f.eks. en folder i din ”Documents” folder).
Man kan også forsøge at bruge spotlight til at finde de digitale fodspor ved at søge efter navnet på programmet – efter det er afinstalleret – så vil man ofte kunne finde det meste af de fodspor, som programmet måtte have efterladt.