Rejsebøger

Hvis man har hang til at rejse jorden rundt, så er det altid godt at kunne købe nogle guidebøger over de destinationer, man har tænkt sig at besøge. Igennem flere år har Politikens boghal på rådshuspladsen i københavn været det oplagte sted, hvis man skulle have bare lidt ud over hvad den lokale boghandel kunne klare – og man gerne lige ville se og snuse til udvalget (fremfor bare at bestille dem over nettet). Vi har dog opdaget 2 nye steder, hvor det er til at finde et større udvalg af rejsebøger i København. Det ene sted blev opdaget ved et tilfælde. Det er nordisk korthandel (som også kalder sig ScanMaps på nettet). De ligger i Studiestræde, og har faktisk et nogenlunde udvalg af rejsebøger, der i de tilfælde vi har været forbi, har været mere interessant end boghallens udvalg. Det er et lidt spøjst sted, af den slags man ikke rigtig tror findes – folk der ved noget om varene i en butik, der mere handler om de varer de sælger, end et fancy snart og moderne udseende.

Det andet sted blev faktisk også opdaget ved et tilfældet – vi gik igennem Borgergade og kom forbi Tranquebar. Det er tilsyneladende Mellemfolkeligt Samvirke, der driver den, og det er en bog/cafe agtig butik. Her var der også en større samling rejsebøger, der specielt dækkede de områder, som ingen andre boghandler dækker – i vores tilfælde blandt andet Kap Verde øerne.

Hvis du mangler rejserbøger – og ikke lige er klar til at handle på nettet, så er de to steder i hvert fald normalt et besøg værd.

comments powered by Disqus