Det er næsten 10 år siden, at RFC-1855 blev skrevet, og den er faktisk stadigt et fornuftigt bud på en etikette for og opførsel på Internet. Hvis du ikke har læst den, kan den varmt anbefales. Selvom den ikke dækker “alt”, så er den en god grundstamme og du kan få velvalgte dele oversat til dansk.
Autosignaturer
Et af de emner, som den blandt andet behandler, er autosignaturer på mail – og at så få folk kan finde ud af at overholde den, er faktisk noget af det, der irriterer mig absolut mest i min daglige kommunikation via nettet.
Ifølge RFC-1855 (øverst side 5) gælder følgende regler for auto-signaturer:
“If you include a signature keep it short. Rule of thumb is no longer than 4 lines.”
Andet steds står der blandt andet, at en linje maksimalt bør være 65 tegn lang.
Der er syntes jeg grundlæggende er en ret fornuftig politik.
Jeg kan ikke forstå hvorfor selv store (højteknologiske) virksomheder absolut skal tilføje større tekstblokke i hver eneste mail med:
- Reklamer
- Fulde kontakt data (fax, CVR-nummer, et mindre organisationsdiagram og andet).
- Lange beskeder om at det bestemt ikke er virksomhedens ansvar, hvis man kommer til at sende mailen til en forkert, og at indholdet altid er dybt fortroligt.
- At de lover mailen er scannet og garanteret virus fri.
Hvis man er en professionel organisation sender man ikke reklame til folk – heller ikke gemt i footers – i hvert fald ikke pr automatik. Man har vel styr på hvem man sender mail til, så man ikke pr automatik burde fraskrive sig ethvert ansvar og hvor professionel er man, hvis man sender vira ud?
Emne-feltet
Udover dette, så skriver RFC-1855 også hvor fornuftigt det er at give et passende fornuftigt emne på de mails man sender. Prøv lige at checke din indbakke, og se hvor mange mails, der ligger med overskriften tom, “hej” eller lignede, der intet har med selve beskedens indhold at gøre.
Suk…
Hvis du vil tages alvorligt, så få nogle fornuftige vaner. RFC-1855 er et fint sted at hente inspiration.
