Danske Brok

Suk. Der er absolut ingen virksomhed, der kan få mit temperament helt op i det røde felt, som Danske Bank. Normalt kan man heldigvis fravælge dem i de fleste sammenhænge, og hvis man render ind i en fornuftig rådgiver (fra BG Bank), kan de sikkert være okay, men i dag… hold da op.

TDC har tilsyneladende Danske Bank som bankforbindelse og hvis man er en af dem, der har medarbejder-aktier, så er ens medarbejderaktier båndlagt der i fem år inden man selv får lov at disponere over dem.

I december var det næsten 5 år siden at jeg fik den første, og derfor stod den nu til frigivelse. Hvis jeg ikke lige ville have et depot i Danske Bank havde jeg nogle få dage til at udfylde en formular, sende den til den bank, hvor det depot, som aktien skulle overføres til, udfylde noget mere og sende den videre til Danske Bank. Hvis det ikke skete inden fristen kunne jeg se frem til klækkelige gebyrer for at flytte min aktie.

Nu efter lidt over 8 måneder, har Danske Bank så ladet høre fra sig. Jeg kan desværre ikke lige få gjort som ønsket på grund af skærpede regler, og jeg kan altså ikke få min aktie overført førend at jeg lige har været forbi Danske Bank og vise mit pas – og naturligvis har jeg en frist på få dage.

Det forsøgte jeg så at nå i dag – og stod foran filialen på Lyngby Station 15:45 i dag – man skulle tro at det er tids nok, der står de lukker klokken 16, men nej. Klokken 16 er tilsyneladende det tidspunkt sidste medarbejder forlader bygningen, og derfor var døren lukket og låst – og kun en enkelt dørvogter stod tilbage for at låse den formastelige kunde ud, der var tilbage.

Grrrrrrr……

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *