mahler.io
Pager 65-
Software Udvikling
Dec 26, 2007Er du en der gør noget eller en der snakker om at gøre noget? Der findes vidst mange forskellige former for skoler/ideologier indenfor software udvikling, og jeg tror nok, uden at have været igennem dem alle, må høre til inden for sfæren af pragmatisk/praktisk orienterede udviklere, der ikke helt har en fast model, men snarere kigger i værktøjskassen fra projekt til projekt.
Jeg har dog - i samarbejdet med mange (specielt interne) IT-udviklingsafdelinger - efterhånden lært, at der er nogle, der er “Talkers” - hvor fokus i høj grad mere er på at lave fine analyser, studier af best-practices og læse analyser fra konsulenthuse. Mon ikke de skulle forbi Jeff Atwood’s post om Are you a Doer or a Talker?
-
Caffeine
Dec 23, 2007
Jeg kan godt lide “mikro programmer”, der kan en ting, men til gengæld gør den fantastisk godt. Dem findes der masser af til Mac’en, og hvis man ikke vælger med en smule forsigtighed, kan man hurtig drukne i små dimser, der ligger i menuer, i toolbars, i docken og hvor de ellers kan klemme sig ind.
En af de seneste, der har fået lov at komme ind på min Mac, og som jeg er blevet rigtig glad for er Caffeine - den løser nemlig et simpelt problem, som jeg ikke engang vidste jeg havde. Caffeine er et lille tool, der kan lægge sig i menubaren (som 3 z’er) - når du klikker på den, slår den sleep mode fra, slår screen saveren fra og (hvis du er på en laptop) sørger for at skærmen ikke blænder ned. Klik igen og det hele er tilbage på normal.
-
Leopard
Dec 12, 2007Tja… så kører jeg OSX 10.5 - “Leopard”. Der er godt nok lavet om i mange småting, og umiddelbart til det bedre. Jeg fik lavet en SuperDuper backup, formateret harddisken, installeret Leopard og smidt alle “basics” på i en fart (QuickSilver, Thunderbird, Firefox og lidt andet).
Generelt er det gået imponerende godt - f.eks. lykkedes det mig at flytte hele min rippede CD-samling plus iTunes køb (med DRM) uden problemer. Min mail er alt sammen IMAP, så den har heller ikke givet anledning til problemer, og efter at have fået lidt plugins og en tur med Googles Browser sync, så ligner Firefox også sig selv.
-
Tiger på spring
Dec 10, 2007I Maj 2005 skiftede jeg min Windows maskine ud med en Mac (- Det var lige efter OSX 10.4 “Tiger” udkom). Maskinen har kørt imponerende godt i al den tid, og har til trods for mange eksperimenter med software, utilities og andet, der lige skulle prøves af, ikke været reinstalleret en eneste gang i perioden.
Nu er næste version af OSX 10.5 “Leopard” så udkommet, og der skal opgraderes.
Efter sigende kan man “bare” opgradere, men dette er jo også en lejlighed til at få luset lidt ud og ryddet op på maskinen, så jeg har egentlig tænkt mig at reinstallere (incl. reformatere disken). Det er dog ikke helt så lige til. Efter 2½ år ligger der masser af musik, billeder og alt muligt andet på maskinen – og det fylder - Cirka 325 Gb for at være nogenlunde præcis.
-
CD Brænding på Mac
Dec 3, 2007De fleste Mac’er har nu om dage indbygget både CD- og DVD-brænder, men når man lige kigger ned igennem de programmer, der følger med til Mac’en, så er der ikke rigtigt noget, der ligner et CD-brænder program - og hvad gør man så lige?

Hvis man bare lige skal brænde nogle filer på en CD, kan man bruge Finder. Fra menuen “FIle” vælger du bare “New Burn Folder”. Denne laver en Folder, som du kan lægge de filer, der skal brændes på CD’en, over i. Når du har lagt alle filerne der, højre klikker du på folderen (Ctrl + venstre klik, hvis du ikke har en højreklik). Der vælger du “Burn Folder” og så brændes CD’en.