Skip to content
Posts
Det har været et travlt forår og hjemmearbejde fylder stadigt godt. I denne forbindelse fik jeg lejlighed til at få opgraderet min (Coax) bredbåndsforbindelse til “Gigaspeed”. Et teknikerbesøg, hvor et filter blev udskiftet og så skulle alt være godt.
Det var det så bare ikke. Noget var galt og jeg oplevede at forbindelsen forsvandt et par sekunder en gang i mellem (typisk hver time). Det er et rigtigt træels problem, da man vil snak med support typisk ikke lige har problemet og deres test-værktøjer viser alt er fint, så det sikkert er noget af mit eget udstyr, der gav probemerne.
Vi har en større græsplæne og da priserne for en robotklipper efterhånden var kommet ned i et rimeligt niveau købte vi for et par år siden vores første robotklipper. Kravet var en maskine, som kunne håndtere en plæne på 600+ kvadratmeter.
Vores valg faldt på en LandXcape LX970. Det var den billigste, der var dimensioneret til vores græsplæne. Den har kørt fint i to sæsoner, men var død da foråret startede og er nu erstattet af en ny.
Som en følge af meget hjemmearbejde, har vi været i gang med at flytte lidt rundt og det har betydet, at et gæsteværelse nu er blevet til kontor.
Det har også betydet, at der skulle gøres noget ved lyset på dette nye kontor, og vi har generelt en del Hue pærer drysset rundt omkring i huset, så det ville være naturligt at fortsætte i det spor. Problemet er blot, at Hue er lidt dyrt (bevars, godt, men…), så efter lidt undersøgelser på nettet fandt jeg ud af, at Ikeas Trådløs pærer også skulle kunne hægtes på ens Hue Hub og betjenes (nær som fjern) sammen med Hue systemet.
Nye surfere kan begynde her. Et hvert hjem har efterhånden fået wifi og glemt alt om man engang skulle have en ledning i sin computer for at “komme på nettet”. Der er ligeledes sket en ren eksplotion af dimser, som gerne skulle have internet adgang for at kunne opdateres, kunne fjernbetjenes og automatiseres.
Det er dog også ret almindeligt, at mange brokker sig over, at det trådløse internet ikke fungerer ret godt, at det ikke dækker nok og/eller er langsom.
Byggemarkeder, elektronik butikker og alle andre steder syntes ofte at være ved at drukne i “smart home” dimser, som lover at forsøde tilværelsen blot fordi de nu bruger strøm og har adgang til internet.
I praksis går det ofte anderledes, da vi ikke helt er der, hvor
man rent faktisk kan regne med, at tingene virker, eller at man ikke lige skal vente på en firmware opdatering inden den kan bruges (og så videre og videre).