Som ildfluer omkring jorden

Det er ofte lidt imponerende at se fly ankomme til en gate, udskifte deres passagerer og hurtigt forsvinde ud mod fjerne destinationer, men har du nogensinde tænkt på hvor mange fly, der er er i luften over os?

Det har nogle fra Zurich University of Applied Sciences, og ud fra data, der syntes at dække alle kommercielle flyvninger, så har de lavet en animation, som dækker verdens flytrafik i et døgn. Den er nu at finde på Youtube og ret imponerende.

Når vi i øvrigt er ved fly trafikken, så ser det ud til at folk med rejsefeber kunne få nogle nye spændende muligheder fra Københavns Lufthavn – SAS har annonceret, at de åbner en rute til San Francisco (den savnede vi, da vi var på Hawaii) og Norwegian har annonceret planer om lavpris til New York. Om det lykkedes for Norwegian at få lavpris flyvninger “i luften”, er jeg ret spændt på. Tidligere er eneste eksempel på lang-distance lavpris vidst AirAsia, der havde flyvninger fra Asien til London og Paris, men som opgav ruterne tidligere på året.

Finnair

Vi har fløjet en del rundt i verden de seneste år. Vi plejer at flyve ud af Kastrup, og har gennem årene været ret uheldige med SAS (aflyste fly, mistet bagage og lignende), så da vi skulle flyve til Indien for et par uger siden, var vi ret spændte på hvorledes det ville være at flyve med Finnair (fra København over Helsinki til Delhi). Jeg har egentlig altid haft billedet af Finnair som et moderne ikke-budget fly-selskab på linje med SAS, British Airways og lignende, men det blev ændret lidt efter nu at have prøvet dem.

I ruten fra København til Helsinki, gik det helt fint. Et pænt moderne fly, og til synelande er der ikke mange, der vil frem og tilbage mellem københavn og Helsinki, så der var god plads ombord. Der var intet at klage over; det var som at flyve med Sterling eller lignende, blot med færre passagerer ombord.

Flyvningen fra Helsinki til Indien var til gengæld rigtigt træels. Det var et ældre MD-11 fly (dem med en motor på halefinnen). Sæderne var en 3+4+3 konfiguration og med 60 rækker – hvilket alt i alt betyder, at kabinen er så fyldt, at det kun er A/C anlægget, der gør at der er ilt nok til at overleve. Det var godt nok ikke sjovt, at være over 1,8 meter og forsøge at sidde nogenlunde behageligt.

Underholdnings anlægget (der skulle få tiden til at gå på en 7,5 timers flyvning) var stadigt nogle få fælles skærme i midtergangen (modsat alle øvrige long-distance selskaber, vi har fløjet med de seneste par år), og sad man ved vinduet, havde man ikke en chance for at se dem.

Afgangen (både til og fra Indien) var over en time forsinket – udover boarding var forsinket, så slæbte en hel del af passagererne tilsyneladende glemt, at der er begrænsninger på hvor meget håndbagage man måtte slæbe ombord, så det at få plads til det, som der var blevet slæbt ombord, blev også et problem.

Serveringen var målrettet mod de indiske passagerer, og da de nåede til vores række, var der kun noget tofu-veggie et eller andet tilbage. Vi prøvede at smage på det, men det var så besynderligt, at det røg retur.

Alt i alt, så er jeg i hvert fald ikke specielt interesseret i at flyve Finnair over et andet selskab – det var godt nok en skuffelse.

Flyselskaber og strandede passagerer

Jeg undrer mig hver gang, der er problemer med et flyselskab eller en lufthavn over hvor ringe flyselskabet egentlig er til at klare ”kriser” og hvorfor de ikke fokuserer på at få løst problemet frem for bare at vente på situationen bliver normal igen og de kan flyve fra A til B som de plejer. Er der nogen, der kan forklaringen?
Continue reading Flyselskaber og strandede passagerer