mahler.io
Pager 81-
DR.DK TV på en mac
Oct 17, 2006Danmarks Radio reklamerer i disse dage for deres online udgave, hvor man fra internettet kan se det samme, som det, de sender ud på deres to tv-kanaler. Løsningen er lavet til Windows, og selvom de har prøvet at tage højde for at der findes andet, så er der dog en bedre måde end via deres website. Her er opskriften til Mac brugere. Inden du er helt klar, skal du lige have installeret Flip4Mac. Det er gratis, og gør at du kan se Windows Media i Quicktime. Når den er installeret, så er det ganske enkelt at komme i gang.
-
Tillykke, Peter Plys
Oct 14, 2006I dag har Peter Plys 80 års fødselsdag, og i stedet for stor fødselsdag i 100 meter skoven, valgte han at fejre i København. Læs mere om Peter Plys i Wikipedia.
-
Focus TDCi
Oct 5, 2006Så blev bilen i carporten endeligt skiftet. Vi har i en periode kørt rundt i en Citroen C4. Der har på intet tidspunkt været noget galt med den, den har ikke sagt sjove lyde eller noget som helst andet, men ellers normalt forbinder med franske biler. Den eneste alvorlige klage, var sådan set en ringe benzin økonomi og en motor, der bare ikke ville noget. Nu er vi kørende i en Ford Focus TDCi – denne gang en stationcar og der er sket meget siden sidst. Bilen har været lidt tid undervejs. Det er en diesel (TDCi – er ford-sprog for diesel), men kun en 1.6, hvor vores tidligere ikke-stationcar havde en 1.8 motor. Det var derfor lidt spændende om den mindre motor var ”god nok” eller skulle vise sig at være en skuffelse.
-
Københavns Lufthavn
Sep 26, 2006Vi var i sidste uge et smut i Italien, og vi fløj fra Københavns Lufthavn (Kastrup). På deres website har de et par features, der potentielt kunne være både interessante og relevante for os, der bruger lufthavn – kunne, men så alligevel ikke helt. Deres SMS tjeneste prøvede jeg første gang i foråret, hvor vi var i London. Der var den rimeligt håbløs. Vi fik en enkelt SMS om at boardingen startede cirka 10 minutter efter vi landede i London – og hvad kan man lige bruge det til?
-
Fodspor
Sep 8, 2006Så er oversigten over hvor i verden jeg har været blevet opdateret - ikke fordi der er kommet så meget nyt til, men nu er det gamle kort fra World66 blevet udskiftet med et GoogleMap, som er en lille smule mere cool. Der er stadigt en del plads til forbedringer - lige nu er det blot en minimalistisk udgave. Planlagte forbedringer tæller:
- Krydslinks fra pop-op balloner til photo galleriet
- Flere tips om de enkelte steder, jeg har været
- En lidt mere fiks præsentation af stederne på kortet en “den røde ballon pil”.
Der kommer sikkert på et tidspunkt en lille guide til hvordan mappet er lavet, men hvis du blot har brug for et enkelt tip eller to, så er kortet lavet med Google Maps API og punkterne på kortet fundet via Lat - Long Finder.