Tips til London

Følgende artikel opdateres løbende i takt med at jeg bliver klogere – eller som forhold ændrer sig. Du skal være velkommen til at bruge det som inspiration og gode råd, men sørg også for selv at sikre, at de forhold ikke har ændret sig og at de ting, der er beskrevet herunder stadigt er gældende.

Rejsen derover

Man skal ikke have visum for at besøge London, men du skal igennem paskontrol og immigrationen på turen til og fra London.

Nu om dage kommer de fleste til London med fly, og i planlægningen kan det være vigtigt lige at holde øje med hvilken lufthavn man lander i – og hvordan forbindelserne er ind til byen, hvor man skal ende. Vælger man helt forkert med lufthavn – og det rigtige fly – så kan turen ind til London by fra lufthavnen koste det samme som selve flybiletten.

  • London Heathrow – er den største lufthavn, og ligger 25 km vest for London. Herfra findes Underground, tog, busser og taxaer til byen.
  • London Gatwick – ligger cirka 45 km syd for byen.
  • London Standsted – ligger 65 km mod nord nord-øst, og her er Steandsted Express til byen det mest benyttede, men der findes også andre muilgheder.
  • London City Airport – er en lille by lufthavn, der ligger 12 km øst for City i Docklands, og her kan man man DLR let komme til byen.
  • London Lutton Airport – ligger 35 km nord nord-vest for London.

Kommer man fra Danmark, er det mest normal at flyve til Standsted, Heathrow eller Gatwick. De fleste lavpris selskaber flyver til Gatwick eller Standsted, mens BA, SAS og andre ofte benytter Heathrow.

Uanset hvor man lander, så er det en god ide at forvente, at det tager mindst 1 time at komme ind til byen – og gerne 2. Specielt Heathrow er en stor lufthavn med 5 terminaler, og det at komme rundt, kan hurtigt tage en rum tid.

TIP: Når rejsen planlægges, så husk også at kigge på transporten fra Lufthavnen til byen, da dette ofte kan ændre på, hvad der er den billigste måde at komme til London.

Hvor skal man bo?

Generelt gælder, at jo mere central man bor, desto dyrere bliver det, og det bliver sjældent billigt. Når man leder efter et hotel, så er det ofte vigtigere, at det ligger godt i forhold til undergrundstationer eller tog forbindelser til lufthavnen man lander i. Specielt de første gange man besøger London, vil man ofte kun være på hotellet for at sove, da byen bugner med masser af oplevelser, der frister fra morgen til aften.

Det er ofte en fordel at bo nær – eller indenfor – cirkle line undergrundslinjen. Denne linje – og forbindelserne indenfor denne giver gode muligheder for hurtigt at kunne komme rundt.

Mange hoteller tilbyder morgenmad, men ofter er det kedelig toast og kaffe, og dermed sjældent pengene værd. Tag i stedet at gør som de lokale i London og gå forbi en cafe og få morgenmaden der.

Der findes hoteller i alle niveauer. Her er et par af dem, som jeg har prøvet:

  • Citadines Trafalgar Square. Super lokation lige ved Trafalgar Square. Et “appartment hotel”, hvor der er lidt mere plads på værelset, et mini-køkken og godt, hvis man selv vil sørge for morgenmad, take-away mad.
  • Travelodge London Central City Road. Kedeligt, men billigt hotel. Ligger helt forkert, men pæne værelser og godt til prisen, hvis man bare skal have et sted at sove.
  • The Tower Hotel. Super lokation lige ved Tower. Fint hotel, men lidt gammeldags og lidt slidt, men super udsigt fra mange af værelserne.

Om at komme rundt

I forhold til at finde rundt i London, så er det nemmeste ofte at anskaffe et Oyster card og benytte offentlig transport. Der er et fint masket net af busser, undergrund og toge, der kan bringe dig rundt – stort set døgnet rundt. Der findes flere Apps, som f.eks. CityMapper, som kan guide dig rundt i den offentlige trafik.

Et typisk Oyster card

Oyster card ligner det danske rejsekort. Man kan få det på alle stationer og ofte trækker man det blot i en selvbetjeningsautomat, hvor man også vælger hvor mange penge man vil putte på kortet. Kortet koster et par pund i depositum og man kan returnere det, når man forlander London – eller gemme det til sit næste besøg. Man “bibber” ind, når man går i Underground, Overground eller toget og bibber ud, når man er fremme ved destinationen. I busser koster turen et “bib” ind – uanset hvor langt man kører .

Udover den offentlige transport, så findes der også bycykler og senest også elektriske løbehjul. Det kan generelt ikke anbefales at benytte nogen af delene, da trafikken arter sig anderledes, har andre regler – og så kører de i den modsatte side af vejen.

Man kan også let finde taxier. Kvaliteten af chauførerne og deres evne til at finde vej, plejer at være ret høj, da den eksamen de skal igennem for at køre Taxi, rent faktisk kræver man kender byen ret godt. Er man mere eventyr lysten, så findes moderne tiltag som Über også i London.

A London Taxicab

Sights i London

Hvis man er ved at tage en tur til London, så har man sikkert allerede lavet sig en lang liste med alle de ting man gerne vil se – Big Ben og parlamentet, Tower of London og Tower Brigde. London har så mange sights og seværdigheder, at man næppe kan nå dem alle på enkelt tur, men hvis man gerne vil opleve lidt ud over “det som alle andre ser“, så er her et par lidt anderledes forslag:

  • Chiltern Street i Marlybone. Det er en stille lille gade, hvor det er sjovt at kigge på butikker. Her har en række særlige butikker overlevet og man har kunnet finde hattemager, skomagere (med speciale i små såvel som store størrelser), en paraplymager og flere andre.
  • Camden Market. Er ved at finde vej til alle guidebøgerne. Det minder lidt om København’s Christiania og indeholder en masse boder, der sælger alt mellem himmel og jord (smykker, malerier, nips og tingel-tangel). Det er en oplevelse at gå grundt derude, og bliver man sulten findes der også masser af spisesteder med mad fra fjerne egne.
  • St. Katharine Docks og Tower Hamlets. Lige øst for Tower of London ligger en gammel Dock. Krydser man igennem denne (øst på) i retning mod Docklands kommer man gennem Tower Hamlets. Historisk set var det her, hvor mange af de pakhuse, der tog imod varer fra hele verden lå, da England havde sin storhedstid som kolonimagt. De gamle pakhuse findes stadigt, men er i dag (næsten alle) konverteret til moderne luksus lejligheder – men har dog bevaret meget af den ydre skal, så man stadigt kan få et lille indtryk af hvordan, der var en gang.
Et af de gamle pakhuse i Tower Hamlets

TIP: Der findes rundt omkring i London over 900 runde blå skilte. De er opsat af “English Heritage” – og fortælller historisk trivia om de steder de er opsat (typisk hvilken kendte historisk person, som har boet i huset).

Mad & drikke

Der mangler absolut ikke steder, hvor man kan spise og drikke i London. De fleste steder er det nemt at finde et sted, som passer til ens humår (og pengepung).

Overalt kan man finde Cafe-kæder, der har alt i kaffe og snacks. De tælller blandt andre Nero, Pret A Manager, Starbucks og Costa.

Supermarkedskæder i london tæller Sainsbury’s, Tesco, ASDA og Waitrose, men man finder også kæder kendt fra danmark som Aldi og Lidl.

Særlige engelske retter, du bør prøve:

  • Steak and Ale Pie
  • Bangers and Mash (Kartoffelmos og pølser)
  • Roast Dinner (På en søndag i en pub)
  • Fish and Chips – med salt og eddike.

Særlige anbefalinger

  • The Mayfair Windmill. – Prøv deres Pies til frokost eller aftensmad. Puben ligger på Savile row, der er kendt for sine mange skræddere.
  • Lige ved Tower (lidt øst for det) findes St Katharine Docks. Det er (ofte) en fredelig dock godt gemt af vejen med fine både og restaurede gamle pakhuse. Her kan man til rimelige penge også finde noget at spise på Zizzi, Starbucks eller en af pubberne, der ligger derinde.

Der findes en række “kendis kokke” som også har restauranter i London. Nogle af dem er dyre, men der findes også nogle, som holder et meget rimeligt prisniveau. Søg for eksempel efter Jamie Olivers eller Gordon Ramseys restauranter.

Pie på Mayfair Windmill. Det ser ikke fancy ud, men det smager :)

Sights uden for London

Fra London er der også mange muligheder for at tage ud at besøge sights, der ligger lidt uden for selve byen – enten med offentlig transport eller med organiserede ture. På flere af de større stationer findes der en “tour desk”, hvor de gerne hjælper med at booke ture i og omkring London. Her er et par forslag til, hvor man kunne begive sig hen:

Greenwich

Man kommer let til med DLR fra Tower direkte til Greenwich DLR stationen – der findes også både, som sejler ad Thamens der til fra flere steder midt i byen. I stedet er i sær kendt fra “Greenwich Mean Time”, hvorfra verdens tid blev sat. Der ligger “National Maritime Museum”, skibet “Cutty Sack” og det er i det hele taget et grønt åndehul tæt på byen.

WB Studios London

Ligger et godt stykke fra byen (ca. 50 km), men er let at komme til via Overground toget. WB Studios er der, hvor meget af Harry Potter filmene blev optaget og i dag rummer de “The Making of Harry Potter” – film sæt, baggrund, kostumer og meget andet. Mange bruger mere end 4 timer på at gå rundt. Vil man besøge WB Studios, så skal man have købt billet i god tid inden online via deres website.

Man kan saktens selv tage der ud, men der findes også “tur pakker”, hvor bustransporten fra det centrale London og direkte der ud, er med i pakken (mod betaling naturligvis).

Kew gardens

Vest for London ligger “Royal Botanical Gardens, Kew“. Det er en kæmpe forskningsbotanisk have, der er med på UNESCOs World Herritage Liste. Her finder man blandt andet verdens største drivhus, samt botanik fra hele verden. Er vejret godt og er man interesseret i have, så kan man gå rundt en hel dag og stadigt finde nye ting at se. Det eneste minus, er at der ikke er langt til Heathrow lufthavnen og Kew Gardens ligger under indflyvningen til en af landings banerne, så der er ofte flystøj.

Man kan let komme der til med Underground til Kew, og så gå det sidste lille stykke.

Andre små tips..

  • England bruger andre strømstik – et trebenet stik – men stadigt 230v. Man kan i de fleste kiosker og supermarkeder finde konvertere.

Porto, Portugal

Vi rejste en lille gruppe afsted på en selv-arrangeret tur til Porto.

Vi fløj med Ryanair direkte fra CPH til Porto (som var den eneste direkte forbindelse). Begge veje afgik flyet som planlagt. Vi landede sent i Porto lufthavn og tog en taxa ind til byen. Det tog cirka 10 minutter.

Vi var indkvarteret i en stor lejlighed, der passede til gruppens størrelse. Den lå i kort afstand fra centrum på nord siden af floden. Lejligheden var fundet via AirBNB, men var en udlejningslejlighed, der aldrig boede nogen i.

Vi lejlede en Ford Galaxy, og kørte rundt i 2 dage. Specielt mod nord findes der nogle fantastiske naturparker og interessante steder at udforske.

Byen Porto

Porto er ikke nogen stor by, og har man tid nok, så kan man saktens gå rundt og se alt, hvad der er værd at se. På den ene siden af floden Douro er en gammel by med maser af små snævre gader og masser af liv. På den anden side ligger portvins husene, der er i dag blot er turistfælder, der fortæller om portvinens historie og produktion, men hvor de egentlige portvins huse for længe siden er flyttet ud til vinmarkerne uden for Porto.

De fleste portvins huses fortælling om portvin er cirka den samme grundlæggende produktion ofte krydtet med lidt familie historie om det enkelte portvinshus. Det ligner meget hinanden, så hvilket portvins hus man besøger (i Porto by) er nogen lunde lige meget. Har man ikke smagt portvin nok efter et enkelt besøg, så findes der i øvrigt masser af barer, som tilbyder portvinssmagninger.

Et andet sjovt sted at besøge – specielt hvis man har læset Harry Potter bøgerne – er boghandlen Libraria Lello. Den åbnede tilbage i 1906 og er en speciel oplevelse – så speciel, at man betaler entre for at komme ind og se den.

Der har siden 1872 kørt sporvogne i Porto – og det gør der stadigt. Der er et par router og der benyttes stadigt gamle sporvogne (ikke noget moderne letbane her). Der er tre ruter og det er vist mest for hyggens og turisternes skyld de kører. Man bør dog ikke snyde sig selv for en tur, for det er meget hyggeligt. Billetter købes ombord og er ikke specielt dyre.

Er man til udsigt og ikke højdeskræk, så er en tur op (under) Arrábida broen også et besøg værd. Broen er en nyere motorvejsbro, som ligger mellem Porto og Douro flodens udløb i Atlanterhavet (stadigt til at gå til fra byen). Man går i en mindre gruppe op og har fået sikkerhedsudstyr på, så det virker fuldt forsvarligt. Turen der op er ad traper og gang, så er man vandt til at gå på trapper er der ikke noget fysisk krævende i turen op. Man ender midt over floden (lige under motorvejen, men den høres næsten ikke), hvor der er udsigt ind over Porto by og et kig endnu læggere ind i landet hvor vinmarkerne ligger. Kigger man væk fra Porto har man udsigt over Atlanterhavet. Vores guide var studerende var det lokale universitet, som kunne udpege mange af de lokale seværdigheder.

Mad og drikke

I Porto bør man smage en Francesinha. Det er en portugisisk sandwhich, som er overhældt med smeltet ost. Det er et meget solidt og tungt måltid, og mange har sikkert kun mod på at prøve det en enkelt gang

En anden naturlig klassisker er Vinho verde (“Grøn vin”). Det er unge, friske vine fra Minho området, der ikke er lavet til at blive lagret. Specielt på en varm dag, er dette en forfriskende drik.

Moldova & Transnistria

Vi var en tur til Moldova og Transnistria i Juli 2016. Følgende er lidt om vores tur, men husk at ting ændrer sig – priser, forhold, kultur og alt muligt andet. Specielt Moldova arbejder hårdt på at blive medlem af EU og “normaliserer” sig i forhold til EU  forhold.

Vi var en lille gruppe på 7, som selv stod for rejsen. Det skete via Flybillet.dk, AirBNB og via personlige kontakter til et eventbureau, der hjalp med udflugter og transport i Moldova.

Rejsen, der til…

Vi fløj fra København til Chrisinau via Wien. Der findes for nærværende ingen direkte fly. Der findes også fly forbindelser via Warsaza. Det meste fly trafik er orienteret øst på. Lavpris selskabet Wizz, som har flere ruter til vest-europa flyver også til Chrisinau.

Chrisinau er den eneste internationale lufthavn i Moldova, men minder mest om en dansk provins lufthavn. Den er lille, men moderne og fungerer ret godt. Der er gratis wifi og i lufthavnen taler alle engelsk.

Det praktiske

Der findes i skrivende stund praktisk talt ingen guidebøger (Lonely Planet, Brandt’s, Let’s Go eller lignende), der dækker Moldova. Prøv eventuelt at kigge på guidebøger, der dækker Rumænien, som måske indeholder lidt om Moldova.

Online kan man også finde en del i WikiTravel om Moldova.

Moldova kører i Østeuropæisk tid (UTC +2).

Der bruges LEU i Moldova. Der findes ATM’er, hvor man kan hæve penge og både USD og EUR er lette at veksle til lokal valuta.

Moldova er ikke medlem af EU, så husk at “EU Rejseklar”, “Roam like-home” og lignende “brug mobilen som var du hjemme” typisk ikke gælder i Moldova.

Indkvartering

Selvom der er sparsom turisme, så er der masser af muligheder for at finde hoteller – Selv kæder som Best Western. Hotel Cosmo lignende noget, der hørte til i Moskva, og selv på AirBNB findes der masser af muligheder.

Vi var en mindre gruppe, som endte med at leje “en lejlighed med plads til 12”. Det viste sig at være en etage i et lejlighedskompleks, hvor værelserne var indrettet af flamboyant russisk designer. Det fungerede og lå ret centralt.

Værelserne var store, og farverige, men absolut nogen former for finish, så el-ledninger hang ud af væggene og der var meget andet galt, men for en uges tid, hvor det handler om at opleve landet, så gjorde det nu ikke så meget.

Der var også installeret internet, og selvom forbindelsen og dækningen ikke var i top, så fungerede og var stabilt.

Shopping

I Moldova finder man ikke de samme kæder, der ligger i ethvert shopping center og gadestrøg i det meste af vesten. Langt de fleste butikker så ud til at være lokale og mindre kæder. Der var også en rig gadehandel, hvor man kunne købe alt fra frugt over tøj til elektronik.

for almindelig basal shopping var manglende fælles sprog ingen barriere. Markedet havde faste priser og hvis man blot ville pege og forsøge sig med lidt fagter, så gik det helt uden problemer. På grund af de få turister, så syntes de fleste sælgere vist, at det var sjovt at handle med turister.

Alt virker generelt billigt, men man skal ikke lige forvente at finde samme udvalg eller samme mærker som kendes hjemmefra.

Hvad kan man se

Selvom der ikke findes rejsebøger om Moldova, så er der masser at se.

Chrisinau

Hovedstanden er en mindre by med cirka 670.000 indbyggere. Den er nem at gå rundt i, og der findes også et veludbygget net af buser, der kører byen tyndt. Det virkede trygt at gå rundt på gaden, og ud i de lyse timer findes der masser af gademarkeder og andet, som man kan besøge. Der er også en en del parker og grønne områder i byen.

Om aftenen kan man finde et ret imponerende udvalg af restauranter (specielt omkring ambassadekvarteret), lige som der også findes mange barer – endda nogle, der har døgn åbent (eller 24/24h som de skriver på skiltene).

Old Orhei

Old Orhei er et historisk og arkæologisk område med fokus på det 14-16 århundrede. Man går rundt og der er et mindre museum ved besøgscenteret. Selvom området er blandt de største attraktioner i Moldova, så er det bestemt ikke overrendt og udvover muligheden af at se klostre hugget ind i klippen, gamle huse og høre om livet tilbage i tiden, så er naturen og udsigten fra områdets bakketoppe også helt fantastisk.

Vingårde

Selvom Moldova ikke er kendt som vinland herhjemme, så er der absolut ingen grund til ikke at smare de lokale vine. De er ganske udemærkede og billige, når de købes i Moldova.

Vi besøgte Asconi som er en “moderne vingård”, som udover en fuldt moderniseret vin produktion også tilbyder besøgende vinsmagning, en restaurant – og som arbejder på også at lave mulighed for at over natte på stedet (det var dog ikke klar, da vi kom forbi). Asconi mindede en smule om nogle af de vingårde vi har besøgt omkring Trieste, og selvom maden ikke var “avanceret”, så var det godt og velsmagende – og stod godt til den vin, som gården producerer og serverede til maden.

Milestii Mici var den anden gård vi besøgte. Det er en noget større og ældre gård, og en af dem, der har en kæmpe underjordisk vinkælder. Der findes 250 km underjordiske gange, som man kan køre rundt i (dog kun med guide fra vingården). I kælderen er der mulighed for også at have sin egen vin opbevaret (mod betaling naturligvis) og det har blandt andet Putin og dronning Elizabeth benyttet sig af (samt mange andre mindre kendte personer).

Det var overvejende kælderen og rundvisningen i denne, der er den store attraktion på Miletii Mici mere end deres vinproduktion. Som en del af vores besøg havde vi også en kombineret vinsmagning og spisning i deres “selskabslokaler”, der lå 60 meter under jordens overflade.

Transnistria

Området er en enklave, der ligger øst for floden Dniester. Området betragter sig selv, som et selvstændigt land (“Pridnestrovian Moldavian Republic“), men anderkendes ikke af nogle af medlemslandene i de forende nationer.

Man kan besøge området, som er adskilt fra Moldova af en stærkt bevogtet grænse. Besøget er som at tage en tur bag det øst-europæiske jerntæppe før murens fald. Der er stadigt masser af Lenin statuer og en udpræget Pro-Russisk stemning.

Hvis man vil besøge området, så kan det varmt anbefales at have en guide med, som kan fortælle en om historien såvel som hverdagen i området.

Hvis du selv vil besøge Moldova

Sproget i Moldova ligner Rumænsk. Der er meget få, der snakker Engelsk, mens Russisk syntes mere udbredt. Taler man ikke Rumænsk eller Russisk, så kan det være svært at færdes på egen hånd.

I Danmark findes i hvert fald et enkelt bureau, som arrangerer rejser til Moldova.

Se billeder fra turen.

Med Google Kalenderen på ferie

Jeg har lige været på efterårsferie i Italien, hvor det blev til stop i Venedig, Firenze og Rom. I denne forbindelse forsøgte jeg som noget nyt at bruge et “nyt system” til at holde styr på de planlagte elementer af turen – boarding pass til fly, tog billetter, hotel vouchers og så videre.

Der findes naturligvis en masse websites, som meget gerne vil hjælpe med dette – TripIt, TripCase og mange andre, men jeg rejser hverken nok til at det har kunne betale sig at finde et website eller en app, som kunne bruges til formålet, eller fundet en, hvor det nemt og enkelt har lade mig få alle informationer ind og holdt styr på dem…. indtil nu.

Opbygning af overblikket

Som et nyt eksperiment prøvede jeg at benytte min helt almindelige Google kalender til formålet. Flyveturen blev lagt ind som et møde fra afgangstiden til den forventede landing, bookede tog billetter blev ligeledes lagt ind som aftaler på de dage (og i de tidspunkter) de var booket til og endeligt blev alle hotel overnatningerne lagt ind som “heldags begivenheder” på de dage de var booket.

Til nogle attraktioner var der også booket “skip the line” billetter over nettet hjemmefra, hvor man booker et besøg på et fast tidspunkt, og dermed kan springe en kilometer lang kø over. De blev også lagt ind som aftaler på de respektive tidspunkter.

Med dette arbejde på plads har man hurtigt et samlet overblik, og man har brugt noget man kender og skal ikke lære noget nyt.

Detaljerne

På hver enkelt aftale kopierede jeg typisk alle detaljer fra bekræftelsesmail direkte ind i “Description” feltet i de enkelte kalender aftaler. Disse indeholdt typisk detaljer om bookingen – om der var morgenmad med på hotellet, booking koder, plads reservationer i toget og andet, som man kunne træffe at få brug for.

Hvis der var en specifik adresse i forbindelse med aftalen brugte jeg “Where” feltet til denne. Hvis Google kan “forstå” adressen laver links til Google Maps, så det er nemt at finde og har man internetadgang, kan det også bruges til navigation til stedet.

I Google Kalenderen kan man på hver enkelt aftale vedhæfte dokumenter, og denne funktionalitet benyttede jeg til at vedhæfte billetter, vouchers, boardpasser eller hvad der nu var aktuelt for den enkelte aktivitet.

På farten

Uanset om man bruger Android eller iPhone, så er det muligt at synkronisere sin kalender til sin mobil og/eller sin tablet – og med synkroniseringen sikre, at man altid har den opdaterede version, uanset om man kigger på den fra en computer, retter i den på mobilen eller får overblik på tablet’en.

Hvis aftalerne blot er synkroniseret inden man tager afsted på ferien, så kræves der ikke internetadgang (hverken wifi eller mobildata) for at kunne se kalenderen og alt indhold i den.

Sharing is Caring

Givet man bruger Google Kalenderen, så er der en ekstra bonus feature – alle øvrige deltagere på rejsen, kan inviteres med til de møder/aftaler, som man laver, og dermed har de også en opdateret oversigt over hele ferien på deres enheder.

rome_bus

Tips om USA ture…

Følgende artikel opdateres løbende i takt med at jeg bliver klogere – eller som forhold ændrer sig. Du skal være velkommen til at bruge det som inspiration og gode råd, men sørg også for selv at sikre, at de forhold ikke har ændret sig og at de ting, der er beskrevet herunder stadigt er gældende.

Planlægning og om at komme omkring

For at komme ind i USA, skal man have ansøgt om ETSA senest 72 timer inden afgang. Det kan man saktens gøre selv, også selvom mange bureauer tilbyder at hjælpe en med det mod et (større) gebyr. Ansøgning sker på nettet via ESTA-sitet (sitet findes også på dansk). Et godkendt ESTA har en varighed på 2 år og kan bruges på gentagne rejser til USA.

Det er ofte meget dyrt at lege en GPS til lejebilen gennem udlejningsbureaerne. Har man en smartphone, er det ofte meget billigere at bruge sin smartphone og købe en App, der kan downloade kort (på forhånd) til telefonen. Vi har flere gange brugt CoPilot og det har fungeret godt og effektivt – det findes både til Android og iOS.

CoPilot tip: Hvis man har forbooket hoteller, kan man med fordel finde hotellerne hjemmefra i CoPlot og lægge dem ind i en liste af Favoritter – og man kan ligeledes gennem dem med egenvalgte navne, så de f.eks. får rejse dagsnummer forrest og dermed står i den rækkefølge de skal bruges – f.eks. “01 – Custom House Hotel, LA”. Ligeledes gælder, at man også kan finde de sights man har tænkt sig at besøge og tilføje disse til en favoritliste, så de lettere at finde.

 

Hvis man benytter denne løsning, så er det en fordel også at finde et strømstik til bilen cigaret stik, der kan konvertere til USB strøm. De koster sjældent ret meget og findes hos Tiger, computer-forhandlere og nogle isenkræmmere.

Gadgets og Elektronik

  • De bruger 110v og lidt anderledes stik – der nemme at finde, hvis man ikke allerede har et converter stik. Vi fandt et converterstik, der har indbygget USB ladestik, hvilket ofte er ret praktisk.
  • For ikke at have flere konverteringsstik med, så kan det også være en ide med et fordelerstik, så flere gadgets kan oplades på en gang med en enkelt konverter.
  • De fleste elektroniske gadgets kan selv finde ud af at bruge strømspændinger på både 110 og 220 volt, men check eventuelt på strømforsyningerne du medbringer, at det er tilfældet. Det er normalt trykt på dem.
  • Hvis man har mange gadgets med – smartphones, tablets, mp3-afspillere og lignende, så kan det være en ide at skaffe en USB oplader, der har flere udgange.

Lejebil

Uanset hvem man lejer bil igennem, så plejer det at fungere nemt og effektivt. Vi har prøvet Hertz, Alamo og et par andre af de store bil-udlejere, og selvom der er lidt små forskelle på hvordan deres procedurer er, så har det altid været ret enkelt at finde ud af.

Der er kommet en del betalingsveje – f.eks. når man krydser Golden Gate – spørg til hvordan det fungerer, når lejebilen samles op – det er meget forskellige systemer rundt omkring i USA.

  • Alle biler man lejer er som udgangspunkt med automat-gear, og man skal ikke forvente, at kunne finde en med manuelt gear i samme klasse.
  • Bilerne er som udgangspunkt noget større end herhjemme. Vores “lille mellem” bil, viste sig at være en Mazda 6, Dodge Avenger eller lignende.
  • Generelt kører amerikanerne forfærdeligt pænt og er ret sløve sammenlignet med almindelig københavnsk trafik. Det var ikke noget problemet at følge/færdes i trafikken – hverken i byer, på highways eller andre steder. Skiltning på vejene er generelt på niveau med danmark – på highways/freeways lidt bedre.
  • Mange lejerbiler har “aux in”, så man kan tilslutte en mp3-afspiller eller smartphone, hvis man har det rette kabel med. FM radio virker fint, hvis man er inde i byerne, men så snart man forlader byerne, skal man forvente at høre AM-radio (mellembølge). Der er rigtigt mange reklamer i amerikansk radio, og man kan hurtigt blive træt af at høre på det.

Penge

Amerikanere er mest til at bruge kontanter, men man kan saktens  bruge credit card langt de fleste steder uden besvær (supermarkeder, etc.), vi havde nogle hundrede dollar med som backup.

Mange tankstationer tager ikke mod internationale credit cards i selvbetjeningsstandere, men på de fleste Chevron tanke kunne man også bruge internationale credit card. De fleste andre steder, kunne man betale med kort ved at aflevere det i butikken inden tankning. Typisk foregik det ved at købte man benzin i butikken inden tankning og fik frigivet den mændge på standren (hvilket er spændende, når man ikke aner hvor stor tanken er). Vi tankede generelt, når vi kom forbi og tanken var under halv fyldt – overvejende fordi vi kørte lange stræk og der kunne være langt mellem tankstationer.

Hoteller og indkvarting

Vi havde booket alle overnatninger/hoteller hjemmefra, men det er sikkert ikke nødvendigt – andre finder bare noget i takt med at man kommer frem. Jeg _tror_ ikke, at det gør den store forskel rent økonomisk hvad man gør – det er nok mest et spørgsmål om man vil bruge tid på at finde det sted nan vil overnatte eller se noget i stedet.

Der er normalt ikke morgenmad med i hotellerne, men det var der dog på et par af dem vi boede på. Er det ikke med, er det som oftest nemt at finde morgenmad i nærheden. Vi boede på flest Best Western hoteller. De havde stort set alle gratis wifi – endda ofte på værelserne.

Det virkede til at mange restauranter og spisesteder (non-fastfood) lukkede ved 21 tiden.

Hvis man kommer forbi et Best Western, Hilton eller lignende stort turist hotel, så har de gode, gratis kort over lokal området

FORSYNINGER/SHOPPING

Hvis man vil leve af junk/fast food, så er det så kræver det ingen omtanke. Der er masser den slags pitstops langs de fleste veje. Vi plejer dog at finde et supermarked og købe en flamingo køleboks (der sjældent koster ret meget), og så fylde den med is på hotellet (hvor det normalt er gratis). Det giver mulighed for at købe ind til morgenmad og frokost i supermarkedet, hvor man lettere kan finde noget “ordentlig mad”.

Der findes en del forskellige supermarkeds kæder, og man lærer hurtigt hvad de hedder. Kører man med en GPS, så kan man normalt også få den til at finde nærmeste supermarked, når man får brug for det.

Den bedste supermarkedskæde man kan komme forbi, er i øvrigt efter min mening Whole Foods Market, som minder om en Irma, blot i Bilka størrelse.

Generelt er det ret billigt at købe ind i USA – uanset om der er tale om elektronik, tøj eller andet. Hvis man er ude efter at købe stort ind af tøj, så kan det normalt godt betale sig at køre forbi et outlet center, (f.eks. premiumoutlets), hvor priser er endnu lavere end i almindelige butikker.

NATIONAL PARKER

Hvis man kommer forbi mere end 2-3 national parker, så køb et årskort med det samme. Det koster US$80 (for bilen og alle i den – 2013). Et årskort kan i øvrigt bruges til 2 biler inden for det år, så kender man andre, der kommer forbi nationalparker i USA, kan de med fordel arve kortet.

FORLYSTELSESPARKER

Et klassisk stop på USA ture er ofte i en af de mange forlystelsesparker – Disneyland, Universal Studios, Seaworld eller en af de mange andre. Det er noget helt andet end Tivoli eller Bakken, så afsæt en hel dag til hver park du vil besøge – det er ofte det værd.

De fleste af de store parker har forskellige tilbud på deres websites, som er langt billigere end at købe billetten ved indgangen – og specielt hvis man køber en pakke med billet til flere forskellige parker.

Parker, der er i “familie” med hinanden minder oftest om hinanden, så har man været i Disneyland Paris, så overvejen eventuelt et besøg hos Universal Studios i stedet.

Billetten inkluderer normalt indgangen og et “tur pas”, så alle forlystelserne er gratis. Nogle steder kan man tilkøbe et “fast-pass”, som gør at man kan springe køen over – andre steder kan man booke en fast tid til en forlystelse, så man ikke skal stå i køen og vente. Sørg for at læse op på hvordan det fungerer via parkens website, hvis du vil have mest ud af dit besøg.