mahler.io
Pager 59-
Surf sikkerhed
Jul 24, 2008Radioavisen og flere medier har i dag advaret om at der ligger væmmelig kode på lur på mange danske websites. Egentlig er det en “gammel” sag (fra Maj), der pludselig giver overskrifter. Om det er agurketid eller blot fordi mange website-ejer ikke har fået gjort noget ved den, ved jeg ikke, men den er faktisk blevet et godt eksempel på en af Firefox’ dyder.
Når mediernes dramatiske overskrifter buldrer der ud af, hvordan skal man så vide hvad der er sikkert. Computerworld har givet en fin lille vejledning til hvordan man søger i google efter inficerede sider, men der burde da være en nemmere måde, ikke?
-
Udvikler motivation
Jul 19, 2008Det er sikkert agurketid, og det er derfor, at medierne skal fyldes med ikke-nyheder til den store guldmedalje. De fleste af dem kan man sukke dybt over, og så komme videre med dagens gerninger… og så er der dem, der efterhånden er trykt så mange gange og så ensidet, at man næsten får kvalme af dem.
En af mine personlige hade artikler, er dem, der med jævnlige mellemrum kommer om hvor specielle og fantastiske udviklere er, og at de sørme fortjener at blive og skal behandles helt specielt - faktisk som de absolut mest fantastiske medarbejdere.
-
FDIM trafik data
Jul 16, 2008FDIM laver trafik tal for danske internet medier, men de er vidst desværre et sørgeligt eksempel på at det ikke er alting, der er hurtigere på nettet. Hvis de for alvor skulle give et fornuftigt billlede af trafikken på det danske internet, så ville jeg da forvente, at data normalt kun var en uges tid gamle, men det er foreløbigt ikke tilfældet. Her i midt i Juli måned har man endeligt med stolthed kunne offentliggøre tallene for Maj – er det ikke at være for længe eller er jeg bare kritisk?
-
Opel Astra Stationcar 1.9cdi
Jul 14, 2008Vi har fået skiftet bilen. Vi har afleveret vores Focus Stationcar og i stedet fået en Opel Astra i stedet. Vi har haft den nye bil et par dage, men det var først her i weekenden, jeg har haft tid til at køre et par ture i den og få en fornemmelse af den. Vi var rigtigt glade for Focus’en, og noget skeptiske over at skulle køre Opel - Hvordan er første håndsindtrykket så i forhold til forventningerne?
-
Flickr og GPS
Jul 12, 2008Som tidligere nævnt, er jeg begyndt at bruge en GPS Logger til at tilføje GPS-positioner til mine digitale billeder. Udover at det praktiske i at have positionerne gemt med billederne, så kan de også bruges til at lave Google kort med fotografier og meget andet. Hvis du bruger Flickr, så kan GPS-positionerne også bruges - og du kan bruge andres billeder med GPS positioner.
Hvis du åbner Flickr’s verdenskort, så kan du se markeringer på et verdenskort, hvor nogle af de billeder, der er Geotaget er markeret. Udover det sjove i at se tilfældige billeder fra rundt omkring i verden, så kan man også bruge det til lidt praktiske ting. Hvis du står og skal på ferie et sted, så kan du f.eks. søge efter det sted, og se om der skulle være nogle spændende ting at se i området. Det er ikke lige en turistguide, men det kan da give nogle ideer om de ting guidebogen foreslår, rent faktisk ser spændende ud eller ej.