mahler.io
Pager 14-
Om Smarte tv'er
Dec 28, 2015Der er begyndt at komme mange online streaming tjenester og i takt med at mange nu har fået såkaldte “smart tv”, så er muligheden for at udvide det traditionelle kabeltv med et blevet mere aktuelt for mange flere.
Jeg har endnu ikke for alvor kastet mig ind i det digitale univers men blot prøvet lidt på må og få. Jeg har dog allerede nu fået et par erfaringer, som er gode at dele ud af, så her er et par tips, til dig, der vil prøve nogle af “Over the Top” - eller bare OTT tjenester, som kan supplere din tv-skærm med mere indhold end det, der kommer ind via den traditionelle tv-forsyning.
-
Podcast: Den uforlignelige
Dec 6, 2015Hvis du har set Troldspejlet, men ikke lytter til podcast’et The incomparable, så stop læsningen her og kom i gang med at lytte. Værten er Jason Snell og med et roterende panel af medværter diskuteres tegneserier, film, tv-serier, tegneserier, bøger og alt andet, som de i øvrigt har lyst til.
Et afsnit tager typisk lidt over en time, det kommer typisk fredag/lørdag og hvert afsnit holder sigt til et fast tema. Der findes utallige fantastiske afsnit - og specielt når ting, de ikke kan lide, kommer der et fantastisk afsnit ud af det. Et fantastisk eksempel på dette var deres pinsler gennem Star Wars episode 1, del 1 + episode 1, del 2 , episode 2, del 1 + episode 2, del 2 og episode 3, del 1 + episode 3, del 2.
-
Podcast: Klik
Nov 26, 2015Næsten alle de podcasts, som jeg lytter til, kommer ikke fra de traditionelle medievirksomheder inden fra radio eller tv. Der er dog en enkelt undtagelse. BBC World Service sender et radioprogram hver uge, som nu om dage hedder Click og som også findes som podcast.
Programmet har eksisteret en del år, og haft forskellige navne over tid - Det startede tilbage i 2001 og hed først Digital Planet, siden Going Digital og nu om dage hedder det Click. BBC har også et tv program, der hedder Click og radioprogrammet er et uafhængigt komplementært supplement.
-
Podcast: Forenelige Forskelle
Nov 10, 2015De fleste podcasts jeg lytter til, består af to (eller flere), der diskuterer et emne, som interesserer dem. En af de få undtagelser er podcastet, som denne artikel handler om. Podcastet er Forenelige Forskelle - eller Reconcilable Differences - og det handler om to, der snakker om hvor forskellige de er - og hvorfor.
Værterne på Reconcilable Differences er Merlinn Mann og John Siracusa. Merlin blev først kendt som produktivitets guru på nettet med sitet 43folders, men har i øvrigt også været på andre podcasts - blandt andet Mac Break Weekly og Back To Work. Han har spillet i bands og han bor i dag i San Francisco, hvor til han flygtede fra Florida. John er den arketypiske nørd, som i Massachusetts (langt væk fra Silicon Valley og San Francisco). Han tænker over ting, og er i øvrigt berømt for at have skrevet den definitive anmeldelse af seneste version OSX operativsystemet gennem de seneste 15 år.
-
Podcast: uretfærdigt udskældte
Nov 2, 2015Hvis du ikke ved hvad podcasts er, så går du glip af noget fantastisk underholdning. Heldigvis har jeg skrevet en lille introduktion til podcasts, som kan hjælpe dig lidt på vej med at lytte til podcasts.
Dette er første artikel i en lille serie om nogle af de podcasts, som jeg lytter til, og som du - måske - også burde give en chance. Vi starter med “Uretfærdigt udskældte”.
Podcastet hedder retteligt “Unjustly Maligned” og laves af Antony Johnston. Antony har lavet tegneserier, computer spil og musik, men det var først i forbindelse med Unjustly Maligned, at jeg hørte om ham første gang.

