På rundtur i Kroatien

Vi ville gerne opleve Kroatien, og i år lykkedes det så at komme afsted og se en masse. Vi tog af sted ret tidligt - midt i Juni - for at undgå den værste varme og var afsted i 2 uger. Vi startede med et lidt storby ferie i hovedstaden Zagreb og kørte derefter rundt i en lejet bil til 4 andre destinationer, som var ret forskellige.

Følgende artikel opdateres løbende i takt med at jeg bliver klogere – eller som forhold ændrer sig. Du skal være velkommen til at bruge det som inspiration og gode råd, men sørg også for selv at sikre, at de forhold ikke har ændret sig og at de ting, der er beskrevet herunder stadigt er gældende.

Rejsen

Rejsen blev købt hos FDM travel. Udgangspunktet var en af deres turforslag, som så blev rettet lidt til inden vi slogt til. Vi fløj til Zagreb og havde et par dage inden vi samlede lejebilen op og kørte ud i landet.

Rejse arrangør: FDM Travel
Fløj direkte fra København til Zagreb med Croatian Airlines.
Lejebil: Via FDM hos Avis - Peugeot 308 GT Automatgear, 1.5 Diesel.
Kørt: 1231 km / Tanket 70L diesel

De 5 stop

Vores tur bestod af 5 stop med et par overnatninger hvert sted, så vi havde tid til at se ting. De fem stop var:

  • Zagreb - for at opleve hovedstaden.
  • Plitvice Lakes - en naturskøn national park.
  • Zadar - som er en større kystby.
  • KRK - som er en ø med masser af turister.
  • Opatija - et godt udgangspunkt for at se Istrien.

Zagreb

Fra lufthavnen til byen er der enten taxi, shuttlebus eller en lokalbus at vælge mellem. Vi tog lokalbussen, som godt nok kun kørte en gang i timen, men var meget billig.

Vi boede på Hotel Dubrovik i Zagreb. Det var en ideel placering til at opleve Zagreb til fods - eller med en af de mange sporvogne der dækker det meste af byen.

Efter dagene i Zagreb tog vi tilbage til lufthavnen og hentede lejebilen, som vi kørte rundt i resten af turen.

Plitvice lakes national park

Når man besøger parken, så kom tidlligt. Her er færre mennesker og temperaturen er lavere. Der kører busser til Plitvice fra Zagreb på dagsture og de er typisk først fremme ved 10-11 tiden. Der er faste hiking trails, men de er alle let fremkommelige og mere brede planerede stier (og enkelte trapper) end engentlige vandrestier. Har man blot praktisk fodtøj på, så skal man nok stå fast.

Der tages entre for at komme i parken. Der er rift om biletterne, så bestil dem online et par dage i forvejen om muligt. Med i entren til parken er også adgang til elektriske både på tværs af et par søer samt en “Panoramabus” mellem nogle af knudepunkterne i parken.

Plitvice består af et større naturområde med søer, vandfald og træer. Der er spor, som kan tage fra et par timer til nogle, som hurtigt kan tage en hel dag at gå - specielt hvis det er varmt. De fleste hoteller, som ligger ude ved parken, er mindre steder, som er i Alpe-stil.

Zadar

Om Zadar er en typisk by at besøge for (udenlandske) turister, men det var et stop på vejen. Zadar ligger ved vandet nord for Dubrovnik og Split, hvor lang flere turister kommer forbi. Zadar bød således på, hvad der føltes som en mere “typisk” Kroatisk by - og der er stadigt masser at se og opleve.

  • Den gamle bydel
  • Havorgelet
  • St. Anastasia Katedralen
  • Forum Romanum
  • De fem brøndes plads
  • Zadars bymure (UNESCO World Heritage site)
  • Mere om Zadar turist

KRK

Vi boede på Boutique Hotel Marina som lå midt i KRK by på KRK øen. Herfra var det nemt at gå ud og se alt, hvad der var at se i KRK byen og eventuelt tage på en af de mange bådture, der blev tilbudt.

Opatija

Opatija virkede til at være et par meget populært sted at komme, men hvorfor fandt vi ikke rigtigt ud af. De fleste hoteller lå på en tynd stribe langs vandet, og der var nærmesting ingen plads. Parkering var en kamp om først at spotte en ledlig plads (på vejen) og så betale de €25.5 som en dagsparkering kostede. På vandsiden var der en tynd sti, og nogle “beach clubs”, hvor man for en formue kunne leje en solseng og en parasol.

Hotellernes aftensmad var typisk en buffet, og udvalget af restauranter ved byens torv, der lå 1.5 km fra hotellet, var hurtigt overset. Vi gik lidt rundt i Opatija, men fandt ikke noget spændende, så de to dage vi havde der endte vi med at bruge på tog udflugter til henholdsvis Pula og Porec, som havde lidt mere spændende ting at byde på.

  • Udflugt til Pula
  • Udflugt til Porec

Tips

  • De fleste lejebiler hos de store - Avis, Europcar og lignende - har normalt altid Android Auto og Apple Carplay, så man nent kan bruge navigation i bilen.
  • På nogle (motor)veje skal man betale. Man kan typisk betale både med kontanter, kreditkort og endda “contactless” (Apple Pay, Google Pay, Garmin Pay).
  • Regn med også at skulle betale for parkering. Det kan være meget dyrt nogle steder (Opatija).
  • Hav altid nogle kontanter med. Selvom man de fleste steder kan betale med kreditkort, så sker det, at man kommer til steder, der alene tager mod kontanter.
  • Hvis man gerne vil spise et bestemt sted, så book bord i forvejen. Nogle steder er udvalget af spisesteder begrænset og vil man prøve et bestemt sted, så kan det være nødvendigt at have reservation.

Se også…

Billeder

comments powered by Disqus