Moderne Lås

Byggemarkeder, elektronik butikker og alle andre steder syntes ofte at være ved at drukne i “smart home” dimser, som lover at forsøde tilværelsen blot fordi de nu bruger strøm og har adgang til internet.

I praksis går det ofte anderledes, da vi ikke helt er der, hvor
man rent faktisk kan regne med, at tingene virker, eller at man ikke lige skal vente på en firmware opdatering inden den kan bruges (og så videre og videre).

Det sker i en gang i mellem at man rent faktisk finder en “smart home” dims, som rent faktisk virker og har en reel fordel over dens mekaniske forgænger, og denne lille artikel handler om en sådan.

Jeg så sidste sommer reklamer for låse (til skur, garage og såvidere), som ikke skulle bruge en nøgle, men i stedet bruger fingeraftryk til at beslutte om den vil åbne eller ej.

Jeg kiggede på et par forskellige modeller, og forsøgte med en model fra hama, der monteret ser cirka således ud:

Valget faldt på en Habo smart lås, da Habo også sælger masser af almindeligt sikringsudstyr, så de forhåbentlig har et rimeligt minimumsniveau for hvordan en “smart lås” virker. Låsen har nu været i brug cirka et halvt år, så der burde være grundlag for at kunne lave en lille anmeldelse.

Låsen hænger på vores cykelskur, og passer fantastisk til formålet. Når man kommer hjem med cyklen, skal man ikke rode i lommer eller taske efter en nøgle, men presser blot på fingeraftryk læseren og låsen åbner.

Modellen her kan genkende 10 forskellige fingeraftryk og man kan også åbne den via bluetooth fra en app på ens mobiltelefon. Låsen holder strøm i flere måneder - 3-4 stykker virker det til, og den oplades med en micro-USB lader (som findes i de fleste (lidt ældre) mobiltelefoner).

Via App’en kan man også “dele adgang”, så gæster eller andre gives adgang til at kunne åbne ens lås (og kan trække den tilbage). Så kan de bruge app’en til at åbne låsen. Det virkede lidt kluntet og jeg har ikke haft brug for at brug for at bruge funktionen.

Låsen virker ikke så solid og robust, som gammeldags låse, og en del er af plastic, så den er næppe så sikker som andre låse, men hvis det blot er “adgangsforhindring” og ikke reel beskyttelse og sikring, så er låsen sikkert god nok.

comments powered by Disqus