Kikkert klog

Så er er blevet købt en kikkert til rejsebrug, og som så ofte sker det, at man opdager et helt lille fag-univers, når man skal vælge mellem de forskellige modeller og forstå forskelle mellem dem og hvad der gør de koster hvad de gør. Der stod allerede en kikkert herhjemme og den var som sådan god, hvis man ser bort fra en ting - at den var ting som bare pokker, og derfor ikke rigtig var en, man havde lyst til at spilde dyrebare bagage kilo på, når man rejser ud i verden. Her er en lille guide til at hjælpe dig med at forstå det mest grundlæggende, når du skal vælge en kikkert.

En eller to…

Der findes monokulærer og kikkerter. En monokulær er en “en-øjet kikkert” (nogle forhandlere kalder også dette for en monokikkert, mens en kikkert er til begge øjene.

Flere numre

En kikkerts grund specifikationer er typisk 2 tal med et x i mellem - 8x42, 7x50 eller lignende.

  • Det første tal fortæller hvor mange ganges forstørrelse, som kikkerten har.
  • Det andet tal fortæller om hvor store glas (målt i millimeter) er i den ende der kigges ud af.

Når en kikkert er 8x, så har den 8 gange forstørrelse. Det fortæller ikke (direkte) om hvor langt man kan se, men blot, at det som er 80 meter væk, ser ud som det er 10 meter væk, når man kigger i kikkerten. Kikkerter er normalt fra 7x til 12x, og typisk bliver de større (og tungere), desto flere gange forstøttelse kikkerten har. Det andet tal, som er målet på glasset den modsatte ende af hvad man kigger i, afgør hvor meget lys, der kommer igennem kikkerten. Det har betydning for hvor meget man kan “se” gennem kikkerten. Jo laver tallet er, desto mørkere vil ting virke. I fuldt solskin, er betydningen lile, men kigger man mellem træ, bruger kikkerten i tusmørke eller lignende, begynder størrelsen (større er bedre) at have en betydning.

Zoom kikkerter

Der findes også Zoom kikkerter. De er mekanisk mere komplicerede og tungere, men giver en spændende fleksibilitet via deres zoom funktion. En Zoom kikkert vil typisk hedde “10-30x60”. Her kan zoomet indstilles fra 10 til 30 gange zoom.

Køb af kikkert

Der er masser af butikker på nettet, som sælger kikkerter, men vi valgte at besøge Naturbutikken på Vesterbrogade i København. Her var mulighed for at prøve dem - hvrodan de føles, hvad de vejer og få kvalificeret vejledning, og gik til sidst derfra med en Wing kikkert, der passede til vores behov.

comments powered by Disqus