Krydstogt

Der findes forskellige former for krydstogte. Dette er lidt om “det klassiske krydstogt”. Blandt de andre former, er der blandt andet nil-krydstogt, som er noget ganske andet (i størrelse og format) end det, der er beskrevet her.

Det er efterhånden muligt at arrangere krydstogte via almindelige rejsebureauer, men hos dem, der har speciale i krydstogter er der ofte større udvalg (tid, destinationer, kahytter og priser).

Krydstogt i grundprisen ikke meget dyrere end så mange andre ferier i de samme områder. Man skal dog hurtigt være opmærksom på at det hurtigt kan løbe op, hvis man deltager i ture og andre aktiviteter, der ikke er inkluderet i grundprisen.

Vi var på krydstogt med Norwegian Cruise Line i vest-caribien. Deres krydstogter kaldes “FreeStyle” cruise og har nogle ændringer i forhold til andre selskaber - man vælger selv hvad tid og hvor man vil spise og lignende. Derfor kan forholdene også være anderledes med andre selskaber.

Skibet

Et krydstogt skib er stort, meget stort. Vi var ude at sejle med Norwegian Sun, som består af 13 dæk, har plads til 2400 gæster og knap 1000 besætningsmedlemmer. Der var 7 restauranter ombord (og cirka lige så mange cafeer) � et par af dem havde døgnåbent. Der var et teater, hvor der var forskellig underholdning hver aften, et casino, fitness center samt 3-4 pools og spa�er.

Normalt er alt mad inkluderet � morgen frokost og aftensmad � der var også muilghed for (gratis) is ved poolen hver eftermiddag og meget andet. Det er bestemt ikke ualmindeligt, at folk bliver noget tungere under et krydstogt. Udover de restauranter, hvor man havde maden inkluderet, så var et par af restauranterne “special restauranter”, der kostede lidt ekstra at benytte � enten fast pris eller menuafhængigt. Dette var typisk niche restauranter � den franske bistro, japanske sushi hus og lignende. Dem prøvede vi ikke.

Kahytternes størrelse er direkte afhængig af prisen. Vi valgte den mindste kahyt med udvendigt koøje. Den var lille, men praktisk indrettet. Der var 2 senge, eget badeværelse en lille gang ind i værelset og et mini-skrivebord bygget ind i skabene, hvor der stod et tv. Tv’et viste forskellig underholdning - der var et par filmkanaler, et kamera i skibes snude samt et par kanaler der gave generelle råd i forbindelse med krydstogtet, shopping tips, præsenterede den næste havn/destination samt fortalte om andre krydstogter med selskabet.

Dagen ombord

Et krydstogt starter med “ombordstigningen”. Dette minder mest af alt om et kompliceret check-in i en lufthavn. Man fortæller hvem man er, afleverer bagage og sit pas og får lavet et “skibs kreditkort”. Man slippes endeligt ombord på skibet og bruger sikkert lidt tid på at forsøge at finde rundt og finde ens kahyt.

De fleste dage starter typisk med at skibet efter morgen maden ankommer til en havn. Nogle gange kan det komme helt ind, andre gange sejles man det sidste stykke ind i skibes redningsbåde (“tendere”). Hvis man skal på tur afgår disse typisk og man følges med en guide på hele turen indtil man er tilbage på skibet. Hver gang man forlader skibet “checker man ud” med sit credit card, der også fungerer som nøgle til kahytten.

Skal man ikke på tur, kan man vælge at blive om bord, eller selv begive sig på opdagelse. Lægger skibet i havn er det bare at gå fra borde, og gør det ikke, sejler tenderne i pendulfart uafbrudt.

De dage hvor skibet ikke kommer i havn, men sejler hele dagen, vil den typiske underholdning bestå i at ligge på soldækket, opholde sit i helse-centrene ombord eller noget af den anden underholdning ombord.

Tips

comments powered by Disqus