Hej, iPhone
Jeg er begyndt at bruge en iPhone. Det har jeg snart gjort i 3 måneder, og så kan man vel efterhånden godt begynde at have en mening om den.
Jeg har stadigt en Android og har brugt Android telefoner siden 2014, så iPhonen er blot et supplement, som primært bruges til arbejde.
Telefonen er en iPhone 11 som blev lanceret i 2019, mmen som stadigt blev solgt som ny, da jeg fik den (selvom der er kommet nye modeller siden og produktionen af den model er ophørt til fordel for nyere).
iPhone 11 & 5G
Der er ingen 5G på en iPhone 11. Givet det er en telefon til over 4.500,- (i oktober 2022), så er det nærmest være pinligt. Jeg ved ikke rigtigt, hvor meget det betyder i praksis. Min iPhone kører på “3” og det kan også være at deres mobilnet har ringere dækning generelt, men jeg har opleveret flere gange fuldt signal på Samsung GS22+ (på eesy), mens iPhonen nærmest intet signal havde.
iOS Settings
Settings var sikkert fine de første par versoner af iOS, men i takt med at iOS er blevet et “fuldt OS” og der er kommet mange apps til, så er settings en stor gang rod, der typisk kun redes af søge funktionen i toppen af settings app.
Nogle ting virker nærmest til at være kastet ind med en skovl, hvor der var plads… Under “Analytics & Improvements” er der f.eks. “Improve Handwashing”… øh… godt så.
Hardware mute button
Fantastisk med en lille skubbeknap, som smider telefonen på lydløs - Jeg skal lige lære at slå den tilbage på normal en gang i mellem, og den har en form, så man aldrig får den slået til ved et uheld, så det er bare fantastisk.
Lightning port
Hvis der var en eneste god grund til at benytte lightning porten over USB-C, så fint, men selv for en model (iphone 11) lanceret i 2019, burde lightning være droppet.
Den eneste god grund til at have lightning er vist efterhånden at man kom til at bygge det ind i Apple Keyboard (og mistede de tidligere praktiske usb-porte, der var i keyboardet (se billede) og at det giver noget “community spirit”, når man desperat render rundt og leder efter andre, der måske har husket en lightning kabel man kan låne.
App Store
Selvom man søger på et unikt og specifikt app navn, så er det altid søge resultat nummer to man skal klikke på. Enhver søgning starter med en reklame (som tilfældigvis ligner et søgeresult). Man kan sikkert vænne sig til denne “brugerfeature”, men de første 2 uger fik jeg installeret flere forkerte apps end den jeg ledte efter.
Apple Wallet
Når man først lidt har lært at lægge boarding pass og andet ind i Apple wallet, så spiller det bare. Når man står i en lufthavn, kan man udenvidere forvente, at boarding passet ligger klar på lockscren og nemt passerer gennem gates. Det fungerer langt bedre en Googles Wallet, som kan det samme, men som aldrig for mig, selvom har poppet tingene frem, når ma havde brug for dem, men dog kunne samle det i en offline folder, så man vidste hvor man kunne finde det.
FaceID: Tja…
Okay selve faceid virker godt og hurtigt - uanset belystning og forhold generelt. Mit problem med faceID er alene, at det er som udgangspunkt antager, at man har telefonen i hånden. Jeg ville i den grad foretrække der også var touchID,
Når man bruge telefonen som MFA enhed, så er det irriterende, at man ikke bare kan have telefonen liggende og benytte touchid. Det kan sikkert løses med en stand til telefonen eller akrobatiske moves hen over telefonen, men det er godt nok en dalig irritation.
iOS Device support
Den næste version af iOS er version 16. Den supporterer fra iPhone 8 og frem. iPhone 8 kom på gaden i 2017, så 5 år ret ret godt. Android er efterhånden på 3 års support, og 5 års sikkerheds opdateringer.
Virkeligheden er så lidt mere kompliceret, i det Apple har det med at sælge samme model i lang tid. Lige nu sælges iPhone 12 stadigt som ny på apple.dk. Den er fra 2020, og kommer ikke med nogen løfter om hvor lang tid der komer iOS opdateringer - eller sikkerhedspatches til den.
Kamera
iPhone 11 har et 12MP kamera, der tager pæne billeder. Jeg har ikke taget nok billeder til for alvor har en holdning. Første håndsindtrykket er, at det er et et point&shot, hvor man får pæne, men næppe spektakulære billeder.
Testen fortsætter
Ovenstående observationer er med udgangspunkt i cirka 10 års baggrund på Android, og der er sikkert en masse fordomme fordi jeg ikke er vandt til at bruge iOS og iPone enndnu. Jeg har dog endnu stadigt tilgode at opleve iPhone’n som værende væsenligt bedre i brugervenlighed, sikkerhed eller meget andet sammenlignet med de Android telefoner som ligger i samme prisklasse.
En af mine udfordringer er sikket, at jeg ikke sunket dybt ned i Apples økosystem med tablet, ur og så videre. Jeg har en Mac som fast computer (og har været der siden PowerPC dagene), men mit ur er et Garmin og min “tablet” er en Chromebook.