Jeg har tidligere skrevet lidt om synkronisering mellem Garmin Connect og Endomondo, og i takt med at Java bliver blokeret i flere og flere browsere, så er det blevet endnu mere aktuelt at få kigget på det, hvis man ikke allerede uploader sine aktiviteter via Garmin Connect til de fitness sites, som man benytter.
Endomondo og mange andre sites brugte tidligere Garmins browser plugin, men denne byggede tilsyneladende på Java - og kan derfor være ret bøvlet at få til at virke. Heldigvis har Garmin også lavet en ny strategi/plan for hvordan man får sendt sine data fra Garmin enheder rundt til diverse online tjenester, der ikke kræver Java.
Garmin Express & Garmin Connect
![garmin-express]For at uploade sine data vil Garmin nu gerne have at man installerer Garmin Express. Det er et lille program (til Windows og Mac), som kører i baggrunden på ens maskine og har to funktioner. Den ene er at det holder øje med om der er kommet opdateringer til din garmin enhed og det andet er at uploade data fra enheden (eller enhederne, hvis man har flere) til Garmin Connect.
Garmin Connect er Garmins egen online portal for fitness aktiviteter, og som lave en masse visninger, grafer og statistik. Det er gratis at lave en konto og Garmin Express programmet guider en igennem dette, når man installerer det (hvis man ikke allerede har en konto). Når det hele er sat op, så vil man ved at tilslutte sin Garmin enhed til sin computer automatisk få synkroniseret sine data til Garmin Connect.
Garmin Connect & andre sport tracking sites
Hvis gerne vil benytte noget andet end Garmin Connect (f.eks. Endomondo, Strava, MapMyFitness), så er sidste trin at lave en opsætning fra site man ønsker at benytte til Garmin Connect så det “abonnerer” på uploads og automatisk modtager dem, når der uploades nyt til Garmin Connect.
Man sætter typisk forbindelsen op under indstillinger (ikke uploads), på de forskellige sites, og det kan være lidt tricky at finde det på de forskellige sites, men er er tre eksmpler fra nogle af de store portaler:
- Endomondo. Login og gå til indstillinger, hvor connect området findes. Find Garmin Connect her og opret forbindelse.
- Strava Login og gå til settings. Under “My Performance” kan man opsætte det som “social connections”.
- MapMyFitness Login og gå til Import Dashboard hvor det kan sættes op.
Se hvad der samarbejder med Garmin Connect
Når det er sat op, kan du på Garmin Connenct se hvilke tjenester, der abonnerer på nye uploads. Bemærk at du saktens kan have mange forskellige sites til at abonnerer på data fra Garmin Connect, og at de så alle vil modtage en kopi (hvis du for eksempel både benytter Strava og Endomondo).
Du kan kan også fra siden på Garmin Connect fjerne hvem, der har adgang til de nye data.
Historiske data
Bemærk i øvrigt, at når du opsætter forbindelser til Garmin Connect fra andre sites, så gælder som udgangspunkt udelukkende for nye aktiviteter og din historik fra tidligere aktiviteter føres ikke over.
Der findes dog andre scripts og programmer, som - alt efter hvilke tjenester man vil udveksle data mellem, kan overføre historiske aktiviter med nogenlunde succes.