Over de seneste år er der mange, der ikke længere benytter den mailbox, der følger med deres internet abonnement. Hvis du blot selv er gået igang med at bruge gmail, uden nogen nærmere introduktion, så er her lige et par tips til nogle af de ting, der er anderledes ved Gmail end fra en “klassisk email konto”.
Du behøver ikke et mail program
For at bruge gmail behøver du ikke at have et mailprogram installeret. Oplevelsen i deres web interface er efterhånden fuldt på høje med de fleste mailprogrammer, og ofte kan det nogle ting, som du ikke kan via et almindeligt mailprogram.
Hvis ellers du benytter webmail udgaven af Gmail, så behøver du ikke have anden software (thunderbird, apple mail eller lignende) installeret, konfigureret og holde opdateret.
Gmail har i øvrigt en masse tastaturgenveje indbygget - præcis som et “almindeligt” program. Du kan se alle genvejene ved at trykke på “?” når du står i Gmail. Hvis de ikke virker, så er det fordi de skal slåes til under indstillinger/settings.
Du kan bruge det overalt
For få år siden havde man sin computer, som det eneste sted, hvor man læste og besvarede sin mail. Når det var tilfældet, så virker den “POP Mail” som man får via de fleste mail udbydere fint. Det går desværre ofte lidt i stykker, når man også læser (og besvarer) mail fra ens smartphone, tablet og hvad der i øvrigt bruges til at håndtere mail med.
Når man bruger GMail, så er det som udgangspunkt samme “postkasse” man kigger ind og hvor ens mail gemmes - uanset om man bruger webmail, en app til smartphones, til iPad eller til en Android tablet. Når man læser, sender og sorterer mail, så er det samme mail-bunke man kigger i, og alle opdateringerne slår igennem alle steder, hvor man bruger sin gmail.
Du har flere forskellige indbakker
GMail har forskellige måder den kan vise din indbakke, og den “klassiske visning”, hvor mails blot vises i den rækkefølge, som de er ankommet, er måske ikke den bedste for dig.
Du finder de forskellige visninger ved at køre musen hen over “Indbakken” (eller inbox hvis du kører Gmail på engelsk), så er der en lille trekant i højre side, du kan klikke åben. Her er de forskellige indbakke-visninger listet og når du kører musen hen over de enkelte, får du en kort forklaring på hvordan den viser mails.
Labels er foldere/mapper… en slags
Gmail har ikke rigtigt mapper, som man kan sortere mails i. Gmail bruger i stedet labels. De virker på en lang række punkter præcist som mapper og kan være arrangeret i hierarkier.
En af de ting, der er anderledes, er at samme mail, kan have flere labels, og det vil således se ud, som den ligger i flere “mapper” (altså vises, når man kigger på mails med en given label). Der er dog tale om præcis samme mail, så hvis du sletter den, forsvinder den helt - med alle sine labels.
Husk at Gmail har arvet en stærk søge funktion fra Google, så tit har man ikke brug for ret mange labels, for at kunne finde en mail igen. Du behøver ikke at lave labels for en given sender, da en søgning efter mails sendt fra vedkommende, kan give dig præcist samme resultat.
Du behøver ikke at slette mail
For helt almindelige brugere, er der uendeligt meget plads i Gmail, du behøver derfor ikke at slette mail for at sikre dig, at der er plads til den nye mail, der kommer ind.
Min egen hovedregel hedder, at hvis det er en mail, jeg er helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde skal bruge igen - typisk opdaterings notifikationer eller lignende - så bliver den slettet, men er der en chance for at jeg måske skal bruge den igen, så ryger den i arkivet.
Når du står på en mail, er der nogle knapper øverst, og her til venstre er de tre “slip af med mailen” knapper vist (samt tilbage længst til venstre).
Knapperne er “arkiver” (genvejstast “e”), spam (stop tegn med udråbstegn) og slet.
Der er smarte værktøjer i indstillinger
Der er en masse smarte redskaber du kan bruge under indstillinger, og alt for mange til at beskrive dem alle her, men et par højde punkter inkluderer:
- Conversation View - som forsøger at samle mail dialog i tråde - så svar på mails vises sammen med den originale mail. Det virker ret godt, men kræver lidt tilvænning, hvis man er vandt til at mails blot dukker op som “selvstående beskeder”.
- Vacation responder - her kan du sætte autosvar på din mailbox, så folk, der sender mail får et autosvar.
- Accounts - Hent post fra andre/gamle mailbox’e. Det kan f.eks. bruges, hvis du har skiftet til Gmail for nyligt, eller du har mange mailbokse, som du holder øje med.
- Grant access to your account - Du kan give andre gmail-brugere adgang til din mail, hvis du har brug for det - også uden de får dit brugernavn og password.
- Labs - Her dukker der en gang imellem eksperimentielle funktioner op (og nogle forsvinder igen, mens andre opgraderes til “fuldt gyldige funktioner” i GMail).
- Themes - Her kan du vælge en blandt en palette af Team’er til Gmail, så dens udseende bliver anderledes, hvis du foretrækker andre farver/et andet udseende. Dette kan specielt være praktisk, hvis man har adgang til flere Gmail bokse, og nemt vil kunne skelne mellem dem.
Dette var en grundlæggende introduktion til nogle af funktionerne i GMail. Du kan løbende følge med i hvilke ændringer, der sker med Gmail på den officielle blog.