Jeg er blevet rigtigt grundigt træt af den nye Podcasts app på min iPod og ligeledes af iTunes 11 måde at mishandle Podcasts. Siden jeg opgraderede til først Podcasts App’en siden iTunes 11, har det bare aldrig fungeret.
Det er sket flere gange, at de podcasts, jeg abonnerer på, er blevet fordoblet, så det lå to gange i både iTunes og Podcasts app’en. Det sker stort set dagligt at der går rod i hvilke episoder, som jeg har hørt og jeg skal efterhånden manuelt holde styr på det, for iTunes 11 magter det ikke.
Der er heldigvis sket rigtigt meget med Android på det seneste, og blandt andet er der dukket en håndfuld Podcast apps op, så jeg har tænkt mig at prøve, om det ikke kunne fungere med min Samsung Galaxy S3 og Nexus 10 tablet som Podcast afspillere.
Første trin er at få listen af Podcasts ud af iTunes, og da det er lavet lidt om i iTunes 11, så er her en mini vejledning (der i hvert fald virker på en Mac).
- Åben iTunes og gå ind i Podcasts ved at benytte den drop down, som du finder i øverste venstre hjørne af skærmen.
- Klik på “Podcasts” midt i menu bjælken (lige under Apple logoet).
- Gå til File menuen og vælg “Libray” og herunder “Export Playlist”.
- I vinduet der åbner skal du lige ændre Format (nederst) til OPML, så får du eksporteret en liste over de podcasts du abonerer på, i et format de fleste PodCast Apps kan håndtere.
Jeg er så småt begyndt at kigge på hvilken Podcast app, som passer bedst til mit behov på Android. Lige nu kigger jeg på BeyondPod og senere regner jeg også med at kigge på Pocket Cats.
BeyondPod virker umiddelbart godt, kan afspille, downloade og alt hvad man har brug for - både lyd og video podcasts. Der ser også ud til at være understøttelse af lydbøger.
På minus siden ser det ud til at der er både en version til mobiltelefoner og en anden til tablets - og umiddelbart ser det ikke ud til at man kan synkronisere hvad man har hørt (og hvor langt man er nået) i mellem sine enheder - noget som Pocket Casts ser ud til at understøtte.