Video på tv'et fra en TDC Homedisk

Kan man afspille video-filer, der ligger på en TDC Homedisk, på sit TV?

Det ville være rart, hvis man kunne svare med et enkelt ja eller nej, men desværre er den praktiske virklighed noget mere kompliceret. I følgende er et bud på noget af svaret. Hvis man har et “moderne” tv - et tv med internet adgang, så er der en ret god chance for at det kan lade sig gøre. De fleste nyere tv’er har nemlig også indbygget en såkaldt DNLA klient. Hvis tv’et har en sådan, så kan det måske lade sig gøre.

tdc_homediskTDC Homedisk har nemlig en DNLA server indbygget, og hvis tv og homedisk er på samme (lokal)netværk, så bør tv’et kunne se homedisken og tilbyde at afspille musik, billeder og video fra denne.

Problemet med video-filer er så, at man ikke helt kan være sikker på, at de kan afspille - blot fordi de kan ses. Det kan være at billedet kan afspilles, men ikke lyden; at det omvendte er tilfældet - eller at slet ingenting virker.

Hvilke formater, som kan afspilles (såvidt som jeg har kunnet finde ud af) afhænger typisk af hilke formater som ens tv understøtter (- både “indpakning” - om det er AVI-filer, mov-filer eller hvad der ellers finde af standarder - og hvordan både lyd og billede er kodet - i mpeg2, mpeg4, h.264 og hvad der ellers findes af uendelige umuligheder.

Det fremgår som oftest af manualen, der følger med ens tv, hvad det understøtter, hvis man leder lidt - og hvis man ikke har mod på det, så er det blot at prøve lykken.

Hvis man ikke har et tv med indbygget DNLA klient, så er alt håb ikke ude. En sådan klient er også indbygget i flere spille konsoller. Det gælder i hvert fald både Playstation 3 og XBox 360. Hvis tv’et ikke selv kan se TDC Homedisk’en, så kan spille konsollen ret sikkert - og hvilke formater, som den kan afspille, er i øvrigt ret sikkert anderledes fra hvad tv’et måtte understøtte.

Hvis du ikke har en TDC Homedisk, men har en anden netværksdisk, så er det ret almindeligt, at de har indbygget DNLA server, og at den kan bruges til at vise musik, billeder og video på hjemmets største skærm.

comments powered by Disqus