De fleste kan strække sig op til at smide bøffer på grillen, men mange snyder vist sig selv for mange af de andre spændende ting, som man også kan bruge en (kugle)grill til. En af de nemme - og gode ting, man kan bruge grillen til, er blandt andet at bage pizza’er i.
Hvis man vil kaste sig ud i dette, skal man starte med at have en pizzasten. Gerne en rund, der passer i størrelse til ens gril, men udover dette, så kræver det ikke noget særligt.
]
Start med at få lavet pizzaen efter samme opskrift, som bruges, hvis den skal laves i ovnen, men sørg for at pizzaen er rundt, og gerne en lille smule mindre end pizzastenen.
Fyld grill-starteren, og når kullene er klar, tømmes grilstarten over i grillen. Sørg for at de ligger rundt i kanten, men at der ikke er nogle kul i midten (- en kasseret pølsetang eller lignende er udemærket til at få placeret kullene fornuftigt i grillen). Pointen i dette er at undgå, at der kommer en masse direkte varme på pizzastenen nedefra.
]
Placer pizzaen på bagepapir. Klip eventuelt lige papiret til, så du ikke risikerer, at der går ild i dette, når pizzaen kommer på grillen. Placer pizzaen & bagepapiret på pizzastenen. Sæt pizzastenen med pizzaen på midt i grillen, læg låget på grillen og sørg for at der er fuld ventilation gennem grillen (både i bund og i låget).
Når pizzaen er færdigbagt løftes den af stenen og placeres på et skærebrændt eller ligende. Hvis der skal bages flere pizzaer, så kan den næste forsigtigt løftes ned på pizzastenen.
Når man er færdig med at bage pizza(erne), efterlades pizzastenen på grillen, men al ventilation lukkes, som når grillen normalt slukkes efter brug og grillen skal have lov at køle af. Når den ikke længere er varm, kan pizzastenen fjernes.
]