Når man bakser med sin cykel - justerer gear, skifter bremseklodser eller lignende, så er det for mit vedkommende ofte sket med cyklen parkeret op af en væg eller lignende, mens jeg så forsøgte at få rodet rundt på jorden, andre gange bøjet i akavede positioner, der typisk gav en øm ryg efter kort tid.
Jeg har flere gange kigget efter et stativ af en art, som kunne hæve cyklen op i en passende højde, men det har virket som om, at de fleste modeller har været lavet af det pureste guld at dømme efter priserne. Typisk har de kostet et godt stykke over 500 kroner, og selvom jeg forsøger selv at pusle lidt med cyklen en gang imellem, så har det virket som lidt for voldsom investering til at det gav mening.
Ved et tilfældigt besøg i den nærmeste lokale Harald Nyborg fald jeg dog over et stativ, der stod til 249,- og som på stod at det kunne bære en cykel på 30 kg. Det lød næsten for godt til at kunne være sandt, og lidt sund skepsis er sikkert altid godt når man handler hos Harald, men det blev købt.
Det har nu været brugt et par gange, og det syntes at være en stor succes. Stativet virker robust og er ganske velfungerende. Jeg har ikke prøvet med cykler på 30 kg, men kun op til 15 stykker. Det føles som om cyklen holdes i et solidt, stabilt greb, og man er ikke bange for at det vælter selv om det blæser lidt. Det kan saktens løfte cyklen op i en fornuftig højde, så voksne mennesker kan arbejde med cyklen uden at skulle bøje sig, kravle rundt eller hvad der tidligere forekom af akrobatiske øvelser.
Her er et par billeder af stativet i funktion: