Se ruten fra en garmin edge på Google Earth

Hvis man køre længere cykelture (eller løber lange ture) og gerne vil vise resultatet frem på Google Earth, kan man så det? - ja, men for mit vedkommende er det godt nok via en lille omvej.

Start med at downloade og installere GPS Babel. Programmet er gratis og findes til Windows, Mac og Linux. GPS Babel kan oversætte mellem en masse forskellige GPS formater, og hvis ens GPS tracker er understøttet direkte, så kan man bruge det direkte. GPS understøtter en række Garmin formater, men desværre ikke lige .fit formatet, som min Edge 800 optager i.

Når man har med .fit-filer at gøre, så er der to mulige veje.

Den ene er at bruge Garmin Training Center, som kan indlæse .fit-filer, og exportere dem i tcx-formatet (som GPS Babel kan indlæse). Garmin Training Center til Mac er dog i skrivende stund absolut ikke imponerende og blev smidt ud af min maskine, da jeg opdagede, at det blot smed temperatur data fra Edge 800 væk.

Jeg bruger derfor den anden vej. Som tidligere skrevet, så bruger jeg endomondo, så der ligger alle mine aktiviteter. Ved at åbne en aktivitet på endomondo, så har man adgang til at eksportere den. Det kan man gøre i enten TCX-format - eller gpx (GPS XML) format. Uanset hvilken type man vælger, så kan begge dele læses af GPS Babel, og der igennem eksporteres videre til Google Earth som en KML-fil.

]

comments powered by Disqus