Lidt om cykler - og min cykel

Jeg fik ny cykel tilbage i August. Det er første gang, at jeg har kørt på en dyr cykel (10.000+ kroner), men eftersom jeg cykler en del - blandt andet cirka 16 km til og fra arbejdet så godt som hver dag, så var det ikke helt urimeligt med “en fed cykel” at køre på.

Lidt nørd er man vel altid og derfor kastede jeg mig blandt andet ud på nettet for at finde ud af hvilken cykeltype, det skulle være. Efter at have snuset rundt hos et par cykelhanldere, så stod det nemligt hurtigt klart, at de fleste havde hang til at anbeale de cykler, som de selv kører på - fremfor at lytte til ens behov og forsøge at matche dem.

Hvis du vil have anbefalet en racercykel - uden nogen former forbehold så besøg BikeBuster på Vesterbrogade, hvis du vil have anbefalet en 29’er mountainbike, så er Ritter cykler i Lyngby stedet at komme (note: ikke et ondt ord om Ritter i øvrigt, det er som udgangspunkt altid der jeg kommer… jeg var bare ikke overbevist om at en 29’er var det rigtige til mit behov) - og sådan er det vidst mange steder.

Jeg lyttede især med på Forumet på feltet.dk, hvor der rent faktisk syntes at være mange fornuftige folk, der rent faktisk begrunder deres anbefalinger/holdninger, og efter at have googlet rundt endte jeg i virkeligheden med at konstatere, at der syntes at findes følgende kategorier af cykler:

  • Citybikes - var den cykel jeg havde. Tung og kedelig. Det er vidst nøgleord for de fleste citybikes. Bevars et par “horn” (vertikale håndtag for enden af styret) havde givet den i løft i køreglæde, men den er i bund og grund bygget til at være et stabilt transportmiddel mere end noget andet.
  • Fixies - er racercykler uden gear. Sikkert robuste og hurtigere i myldretiden, men ligner ikke noget, der er sjovt at køre lange ture på. Blev hurtigt afskrevet, fordi jeg var vandt til at bruge gear og syntes det ville være at gå et skridt tilbage ikke at have dem.
  • 29’ere - en “moderne” variant over en mountainbike. Man tager en klassisk mountainbike med 26” hjul og modificerer den lidt så den tager hjul i samme størrelse som på citybikes og de fleste racercykler. I salgstalen var argumenterne meget, at udover at være et lyn i skoven, så kunne den også sakten klare sig på asfalt. ok. Jeg kiggede længe på dem, men de er tunge, og hvis man ikke kører ture i skoven jævnligt, så virker det lidt fjollet at få en så tung cykel, der elsker skoven uden at komme der.
  • racercykler / landevejscykler. Ikke meget at sige - alle kender vel typen, og min bekymring var primært om en racercykel kunne tåle at køre på tværs af københavn 2 gange hver dag. Jeg er ikke i tvivl om at den kunne køre langt og det sikkert kunne være sjovt, men med huller i vejene, glasskår og lignende forhindringer, så var det næppe urimeligt at have lidt tvivl.
  • cyclocross cykel - en niche variant, som dog findes hos nogle cykel handlere. CycloCross er en sport, hvor man kører noget, der ligner mountain bikeløb i skoven - ikke helt så teknisk krævende, men til gengæld med højere fart - sådan groft simplificieret (youtube eksempel). CycloCross cykler ligner racercykler, men er lidt kraftigere bygget. Den er lavet, så man lige kan smide den over skulderen og bære den og så er frihøjden en lille smule højere end på racercykler.

Jeg endte med at vælge en cyclocross, da den efter en prøvetur lignende noget, som var en racercykel, der kunne tåle at køre i byen. Jeg har sidenhen et par enkelte gange været lidt “off-road” på den, hvor jeg havnede på lette moutainbike spor. Det har været rart sjovt, så når det bliver sommer igen, kunne jeg sikkert finde på at gøre det lidt oftere, når cyklen syntes at kunne holde til det.

Da jeg var ude for at købe cyklen prøvede jeg i øvrigt både en Aluminium og en Carbon udgave af cyklen. Egenligt lød det at køre Carbon som noget pjat, der bare gjorde cyklen dyrere og fik det til at lyde sjovere, når man banker på rammen. Efter at have prøvet begge dele, så var der for mig ingen tvivl. Carbonen var sjovere at køre på. Den er lettere end aluminium udgaven og stivere. Det gjorde for mit vedkommende, at den ganske enkelt føles mere levende og sjovere at køre på.

Cyklen blev en Focus Mares CX3 købt hos Heino Cykler. Den nåede fra August til December 2011 at køre cirka 3.500 kilometer, og jeg glæder mig allerede til det bliver bedre vejr igen.

comments powered by Disqus