Det kan være vældigt svært at huske alle de kodeord, som alle de websites vi efterhånden bruger, kræver af os. For mange er løsningen desværre, at man har samme brugernavn og kodeord rigtigt mange steder - og det er ofte et rimeligt simpelt password, så det er til at huske. Der findes nogle forskellige bud på hvordan man kan løse det - blandt andet har Firefox og Google Chrome browserne indbyggede password managers, men de virker kun på en enkelt maskine - og flere arbejder på mindst to - arbejdscomputeren og den private derhjemme.
Et af de enkleste og mest effektive løsninger på password-problemet hedder Lastpass. Det er en website, som også har integration til Internet Explorer, Safari, Firefox og Google Chrome, og som kan hjælpe dig med at styre dine passwords. Med LastPass har man sit login til LastPass selv, men derfra kan LastPass overtage alle dine øvrige login behov på facebook, twitter og de tusinde andre tjenester, som du måtte benytte.
Lastpass kan importere de passwords, som din browser allerede kender, så du hurtigt er nemt igang. Det smarte ved lastpass er så, at den krypterer dine login-oplysninger lokalt, og kun sender krypterede data til Lastpass’ server. Dine login-oplysnigner ligger kun i krypteret form hos lastpass, så selvom de ville, så har de ikke adgang til at se oplysningerne. Selv når du bruger lastpass websitet til at se dine oplysninger, så er det din browser, ikke deres website, der dekrypterer oplysningerne og viser dem på skærmen.
Lastpass findes til Chrome, til Safari, til Firefox og til Internet Explorer.
Når er kommet i gang med LastPass, så findes der i øvrigt også en Security Challenge, som tester ens sikkerhed og giver en score i forhold til LastPass’ øvrige brugere. Den viser også i resultatet hvor man har brugt det samme kodeord igen og igen - så man kan få lavet det om.
I sin grund udgave er lastpass gratis, men du kan også tilkøbe et medlemskab (det koster pt. US$ 1 pr måned. Med dette får du også adgang til dine passwords på mobil telefonen, så du kan slå brugernavne og kodeord op på den, samt mulighed for at dele login oplysninger med andre.
Besøg lastpass.com.